Alice Cooper

De er skøre, de finner

-

Anmeldelse af: Korpiklaani – Jylhä. Udgivet d. 5. februar 2020 via Nuclear Blast Records.

Korpiklaani kan være lige så fjollede som Alestorm, Steel Panther og Lordi i deres tekster, men også lige så seriøse som Eluveitie og Týr i melodierne.

 

I 2009 fik Korpiklaani deres gennembrud (i Danmark) med deres 6. plade, Karkelo, og hittet “Vodka”. Siden debuten i ’03 har de udgivet 10 plader, senest Kulkija (2018), og nu kommer så deres 11., som er i den folkede-melodiøse genre. 

Pr. dags dato består Korpiklaani af 6 medlemmer: Jonne Järvelä (forsanger), Tuomas Rounakari (violinist), Sami Perttula (trækharmonikaspiller), Kalle Savijärvi (guitarist), Jarkko Aaltonen (bassist) og Samuli Mikkonen (trommeslager). Sidstnævnte er det nyeste medlem, der tilkom i 2019.
Der er 17 eks-medlemmer, der har været med skiftevis i kortere eller længere tid siden starten, da de hed Shamaani Duo (1993-97) og Shaman (1997-2003). På trods af det høje antal af eks-medlemmer, så lyder Korpiklaani som de (næsten) altid har gjort. Violinen og (træk)harmonikaen er stadig de mest dominerende og “vigtige” instrumenter, de bruger i deres lyd, sammen med sproget. 

Korpiklaani synger primært på finsk – nogle gange også på engelsk, som på f.eks. “Bring Us Pints Of Beers” og “Man With A Plan” fra tidligere udgivelser. Men på Jylhä synges der kun på finsk. Det har, ligesom meget andet, både sine fordele og ulemper. Fordele ved, at det øger mystikken og det alternative; ulemper ved, at det gør sangteksterne mere uforståelige for alle andre end finnerne, ligesom ved bands som Wardruna og Heilung i deres valg af sprogbrug. 

Det bedste nummer for mig er “Pidot”, fordi der her bliver der skruet helt op for halballet; stemningen er mere festlig og knapt så melankolsk, som de andre sange virker til at være, og det klæder Korpiklaani bedst. 

Korpiklaani er sammen med Children of Bodom, Amorphis, Wintersun, Sonata Arctica, Apocalyptica og Nightwish de mest populære og bedste finske metalbands efter min mening. Det er næsten kun Sverige (Arch Enemy, Ghost, Evergrey, Soilwork, Amon Amarth, Tribulation m.fl.) der kan hamle op med et så stærkt nationalt lineup af metalbands. Men med Korpiklaani og Jylhä udbygger føringen til Finland i “VM i metalmusik”. 

“Jylhä” er det finske ord for robust. Og det kan man også godt sige, at albummet er, samt stabilt, habilt, skønt og skørt. Det er ikke lige så godt som deres tidligere udgivelser (Karkelo og Manala).
Derfor får Korpiklaani og Jylhä 4 stjerner. 


Jylhä trackliste:

  1. Verikoira (“Blodhund”)
  2. Niemi (“Halvø”)
  3. Leväluhta (“Alger”)
  4. Mylly (“Kværn”)
  5. Tuuleton (“Vindstille”)
  6. Sanaton Maa (“Ordløs jord”)
  7. Kiuru (“Lærketræ”)
  8. Miero (“Merio”)
  9. Pohja (“Grundlag”)
  10. Huolettomat (“Sorgløs”)
  11. Anolan Aukeat (“Anola er åben”)
  12. Pidot (“Fest”)
  13. Juuret (“Rødder”)
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

REVIEW OVERVIEW

Korpiklaani - Jylhä

Share this article

Recent posts

Popular categories