Alice Cooper

Perfektionistisk progressivitet

-

Anmeldelse af: Iotunn – Access All Worlds. 26. februar 2021. Metal Blade Records.

Dansk/færøske Iotunn har med deres seneste album, ’Access All Worlds’, begået intet mindre end en genistreg. Der er dømt humørskift og geniale numre fra start til slut. Perfektionistisk progressivitet, når det er bedst!

 

Efter lang tids tavshed er Iotunn endelig tilbage med en ny plade i baghånden. Access All Worlds er det seneste skud fra et af Danmarks mest lovende bands. Denne gang er der dog ændret lidt i opskriften, hvilket nok særligt tager form i skiftet til Jón Aldará (Hamferð) som ny sanger i bandet. Kender man lidt til Aldará, så ved man også, at manden besidder en imponerende og flot vokal, der varierer fra enormt aggressiv growl til en af de vildeste rene vokaler, vi har i i Norden. Klæder dette så Iotunns musik?

Ja, det gør det, og det endda i enormt høj grad!

Aldará imponerer fra start til slut, hvor han formår at lægge sig mesterligt ind iblandt de tunge passager, men ligeledes formår at synge op til de melodier, der ligeledes bliver slynget ud af guitarerne. At kunne gå fra så ren og nærmest opera lydende vokal til de brølende og growlede vokaler i så kraftig en grad, som Aldará formår, er mildest talt imponerende og fortjener i sig selv et bifald. De brølende vokaler vækker sågar minder om det eminente irske band Primordial, blot hvor musikken her er noget mere teknisk og varierende. Ligeledes har manden et growl, der egenhændigt ville kunne lave en strike i bowling.

Musikalsk bevæger vi os ofte imellem det doomede med tonstunge riffs og solid dyb bas, smukke melodier, der kan bevæge sig over i noget mere melodiøs og moderne, og videre til blacket tremolo picking. Tilsæt derudover strofer, der bliver helt gotiske, og så er vi sgu ved at være der. Det er progressivt på en måde, man sjældent hører ikke blot herhjemme, men i hele verden. Man kunne egentlig være nervøs for, om det til tider bliver lidt for meget af det gode, men Iotunn formår at holde stilen så ren og konceptet så stærkt, at man som lytter føler sig tryllebundet. Kvaliteten på musikken er enormt høj, og man kan virkelig mærke, at arrangementerne er gennemtænkte og enormt veludførte af et stramt sammenspillende band med en stor teknisk kunnen.

Produktionen af Fredrik Nordström fra Studio Fredman er i topklasse, ja, der er faktisk nærmest ikke en finger at sætte på den. Lyden er crisp, samtlige instrumenter går klart igennem, og man mærker nemt detaljerne i det vældigt detaljerige sammenspil. Guitarerne er sprøde og tunge, men efterlader masser af plads til den dybe, men smooth, lydende bas, der ofte lægger sig elegant op ad de vellydende og headbang-venlige trommer. Vokalen sidder desuden helt perfekt i mixet, hvor den netop formår at være både ledende, men også underbyggede for det musikalske udtryk, samtidig med at den bliver understreget og fremhævet af netop instrumenteringen. Skulle der være en enkelt ting at sætte en finger på, så kunne jeg godt bruge, at der blev skruet bare en anelse mere op for bassen, da den til tider er lidt for langt bagude i lydbilledet. Generelt er musikken dog drevet af guitarerne og vokalen, så derfor må der også være kompromis for at opnå den rigtige tone.

Numrene er på ’Access All Worlds’ enormt velkomponerede og progressive. Der er rigeligt af spændende musikalske skift, uden det bliver på intet tidspunkt akavet at lytte til, da flowet i numrene er utroligt godt. Ligeledes er den måde, bandet blander de forskellige genrer sammen, helt eminent udført, og numrene mister på intet tidspunkt den røde tråd, der går igen på hele albummet. Til tider går stemningen fra decideret arrig til dybfølt desperation og over i uforbeholdne ærefrygtige tilstande. Man kommer godt rundt i store dele af det menneskelige følelsesspekter, og netop dette er med til at gøre denne plade så stærk, som den er. Det vækker ganske ubesværet følelser i lytteren, og dette er velsagtens det ultimative eftermæle af god kunst, og Access All Worlds er i min optik enormt god kunst. At kunne gå fra grusomt til decideret smukt og tilbage igen er en, kunst som ikke alle (ja, vel nærmest de færreste) mestrer, men Iotunn rammer den, som en anden Preben Elkjær, lige i røven.

Riffsne er ikke alene seje igennem hele pladen, de er også finurlige, krøllede og giver til tider også lytteren en velplaceret lussing. Her suppleres desuden med soli, der kilder alle de helt rigtige steder, ja, faktisk er al soli på albummet enormt tilfredsstillende at lytte til og enormt godt skrevet og udført af brødrene Jesper og Jens Gräs, der i høj grad viser, at vi på de hjemlige kanter har formidable og kompromisløse guitarister. De forskellige soli er lige dele teknisk imponerende, som de er smukke. Ligeledes rammer guitarerne melodistykker rent hjem, både når de harmonerer i solo eller over de formidable og smukke clean-stykker, hvor guitarerne væves sammen til en enhed på fornemste vis.

Trommerne, der leveres af Bjørn Wind Andersen, får lov til at sparke lytteren direkte i fjæset, imens man ikke kan undgå at blive imponeret over præcisionen, der til tider er tæt på maskinel uden at miste sjæl. Stortrommen har en helt særlig og maskingevær-lignende præcision. Bassen bliver leveret legende og finurligt af Eskil Rask, der også har imponeret i det progressive dødsmetal band Sunless Dawn. Det er altså klokkeklart, at Iotunn består af hærdede og ekstremt dygtige musikanter, der ved, hvordan musikken skal laves og leveres. Sammenspillet er nærmest symbiotisk, hvor instrumenterne alle får det bedste ud af hinanden, og helheden rammer som en ambolt i hovedet på Wile E. Coyote i en Looney Toons-tegnefilm.

Access All Worlds er altså et album udover det sædvanlige. Man får alt, hvad et godt prog- eller doom-hjerte kan begære; to genrer, der ellers sædvanligvis ikke går hånd i hånd. Sammensætningen af genrer, der flettes sammen, fungerer på allerbedste vis, og viser et band, der i sandhed ved, hvor de gerne vil hen og som i høj grad har evnerne til at nå deres mål.
Dette album er ikke bare et godt dansk album, men er ligeledes fænomenalt på et internationalt plan, hvilket klart må ligge til grund for, at udgivelsen er endt hos Metal Blade Records. På intet tidspunkt keder man sig igennem pladens varighed, og hvert nummer føles frisk også ved flere gennemlytninger. Den store dynamik og det imponerende sammenspil blandet med den enorme variation, der er gennemgående for hele pladen, gør, at man efterlades måbende og med et ønske om mere. Pladen er mildest talt et virvar af skønhed og dysterhed, hvor begge dele bliver bragt særligt godt frem igennem den varierende vokal og den dynamiske opbygning.

Iotunn har med Access All Worlds begået sig en progressiv genistreg, som er et af de bedste danske albums i ufatteligt mange år. Dette album bliver meget muligt årets danske album i hvert fald for undertegnede.

ANTAL STJERNER

Iotunn - Access All Worlds

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: Iotunn - Access All Worlds. 26. februar 2021. Metal Blade Records. Dansk/færøske Iotunn har med deres seneste album, ’Access All Worlds’, begået intet mindre end en genistreg. Der er dømt humørskift og geniale numre fra start til slut. Perfektionistisk progressivitet, når det er...Perfektionistisk progressivitet