Alice Cooper

Det er døø’, men er det fee’?

-

Anmeldelse af: Infernal Torment – Birthrate Zero. (Gen)udgivet 29. oktober via Emanzipation Productions.

I 1997 udgav silkeborgenserne  Infernal Torment opfølgeren til den berygtede plade ”Man’s True Nature”, og nu er begge plader genudgivet igennem Emanzipation Productions. Nu lyder spørgsmålet så, om “Birthrate Zero” stadig er relevant her 24 år senere, eller om den har udtjent sin værnepligt.

 

Indtil denne udgivelse må jeg erkende, at jeg ikke før havde hørt Birthrate Zero. Mit kendskab til Infernal Torments musik var Man’s True Nature, og dette var primært på grund af dokumentaren Headbang i Hovedlandet fra 1997 af Niels Arden Oplev, hvor man – udover Infernal Torment – følger Illdisposed og Nidhug igennem en fortælling om jysk ekstremmetal i midt-halvfemserne. Her møder man Scott Jensen, der nu er kendt i Dawn of Demise, gående igennem Silkeborgs gader, hvor han fortæller om bandet og især sangenes temmelig vulgære tekster.
Nostalgi til side, jeg har lyttet til Birthrate Zero; lad os se, hvad den kan!

Disclaimer! Jeg har ikke lyttet til den remasterede udgave på vinyl, så lydmæssigt tager anmeldelsen udgangspunkt i den originale master.

Udover et par udskift i bandet har hele lydbilledet og sangopbygningen fået en ordentlig overhaling siden Man’s True Nature. Hvor denne var ekstremt snavset og ødelagt i lyden, er der blevet ryddet lidt op på Birthrate Zero, så den har en mere genkendelig dødsmetallyd, som man kender det fra både svensk og dansk dødsmetal i midt-halvfemserne.
Guitarerne lyder velkendt som motorsave, og trommerne som noget i nærheden af maskingeværer. Scotts vokal er også blevet en anelse mere tydelig i forhold til tidligere, så man bedre kan genkende teksten. Til den ærgerlige side er bassen dog trådt lidt for langt tilbage i lydbilledet. Hvor den tidligere var meget fremtræden – omend ikke med den fedeste lyd – er den nu noget tynd i det. Det er især synd, når den flere gange får lov at stå alene (lyt eksempelvis til introen i titelnummeret).

Tempoet er også faldet en del i forhold til tidligere, hvilket samtidig resulterer i længere sange. Alt er ikke længere tre minutters uafbrudt blast, og der er lagt mere fokus på groove og lavt tempo, som man måske kender det fra for eksempel Illdisposed. Det skulle da også vise sig, at guitaristen Jakob ”Batten” Hansen efter Infernal Torment blev fast medlem af netop Illdisposed, hvor han stadig huserer. Dette er på sin vis ikke en dårlig udvikling, da det giver mere variation, men jeg vil komme mere ind på dette senere. Sangene har også fået en større portion guitarsoloer, der er af en mere melodisk og teknisk variant end tidligere. På Man’s True Nature var der også soloer, men de var mere disharmoniske og fræsende, som man kender det fra gammel døds- og thrash-metal. Derudover har mange af sangene fået inkorporeret synth for at give sangene en mere dyster stemning.

Den sidste store ændring er sangteksterne. Dette er ikke altid noget, jeg personligt går meget op i eller lægger mærke til, men lige netop Infernal Torment var/er berygtede for teksterne på Man’s True Nature – jeg vil ikke skrive dem op her, men læs sangenes titler, og I har en god ide om, hvad jeg mener. Disse emner er skiftet ud med mere klassiske temaer om død og ødelæggelse – dog sniger der sig også mere mystiske tekster ind som i ”Inhaled”, der handler om cigaretter, og ”Fuck the Whales”, hvor hvaler og Green Peace får med riven.

Alle disse ændringer har gjort Birthrate Zero til en mere varieret og tilgængelig plade, men dette er efter min mening både en styrke og ulempe. Flere mennesker vil nok kunne fordøje og værdsætte den end den tidligere udgivelse, men Man’s True Nature var, hvad der fik Infernal Torment til at skille sig ud på både godt og tilsigtet ondt.

Birthrate Zero er måske mere velskrevet og bedre produceret, men efter min mening også mere forglemmelig. Numrene er også til tider et minut eller to for lange, og det virker til, bandet har ville gøre alt for mange nye ting på én gang, hvor halvdelen måske ville have kunne gøre det.

Pladen har primært fået mig til at ville se Headbang i Hovedelandet igen (for tyvende gang), som heldigvis ligger på YouTube – dér er en del af dansk dødsmetalhistorie, man ikke må snyde sig selv for!

ANTAL STJERNER

Infernal Torment - Birthrate Zero

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: Infernal Torment - Birthrate Zero. (Gen)udgivet 29. oktober via Emanzipation Productions. I 1997 udgav silkeborgenserne  Infernal Torment opfølgeren til den berygtede plade ”Man’s True Nature”, og nu er begge plader genudgivet igennem Emanzipation Productions. Nu lyder spørgsmålet så, om "Birthrate Zero" stadig er...Det er døø’, men er det fee’?