Anmeldelse af: Periphery – Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records.
Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne bunde. En Liveplade, og så endda fra et band, jeg har fulgt siden de spæde dage, da mange numre stadig bare var scratchtracks på Misha Mansoors (guitar) computer. Min fortabte ungdom glemt, vender vi øjnene, eller rettere sagt, ørene mod dagens materiale: Periphery (Live in London).
Dette er Peripherys første skud på en live-plade, og det medbringer en masse valg. Der skal besluttes, hvordan lyden skal fanges, hvor meget post-produktion, der skal laves, og ikke mindst, hvilke numre der skal spilles. I denne ombæring har Periphery valgt en ret “rå” gengivelse af deres show med alle de skønhedspletter og fregner, det medbringer.
Periphery har historisk ikke været glade for at spille deres 15+ minutter lange numre live. Det gav et sæt i mig, da jeg så, det første nummer var Reptile fra deres skive Periphery IV. Jeg forventede at høre en “radio-udgave”, men blev positivt overrasket over at høre nummeret i sin helhed! Halvejs igennem, da chokket over den lidt manglende fidelitet ikke helt centrerede optagelse og støjen fra lokalet, havde lagt sig, følte jeg mig som en blind mand iblandt publikum. Nøjagtigt som en live-plade skal. Dette track satte barren højt, da det med det samme bragte mig tilbage til de mange gange, jeg selv har set Periphery live.
Den næste lille times tid fra pladen bød på magtdemonstrationer og tudeture. Numre som “Blood Eagle”, der virkelig understreger ordet “djent” og dets betydning, “It’s Only Smiles”, en ballade, Spencer Sotelo (vokal) skrev til sin afdøde søster, og selvfølgelig “Marigold”, deres mest populære nummer til dato. Sætlisten er en rutsjebane, der bringer lidt fra næsten alle bandets plader. Det er tydeligt, at publikum kender numrene, da Scarlets intro-effekt alene bringer stor jubel. 3 pæne numre i streg var tæt på at gøre pladen en smule ensartet, men dette blev brudt op af den lidt mystiske og skæve lyd af “Psychosphere”. Pladen, aftenen og turneen slutter til lyden af strygere og publikums stemmer, som i fællesskab udgør outtroen til “Lune”.
årets store mangel på live-oplevelser kan måske medvirke til, at denne plade får en lidt højere karakter. Det sagt, så har Periphery altid været et stærkt live-band og Live in London er et klasseeksempel på netop det. Der er ikke skjult noget, intet har fået face-lifts. Bandet er sikkert i sit materiale og det mærkes. Derudover er det fantastisk, når et live-show byder på reelle live-versioner af numrene, så det ikke føles som at sidde i sin stue og lytte på studie-versionerne – bare dårligere. Endnu en front Live In London står stærkt på, da både nogle soloer og vokalen i særdeleshed får lidt ekstra guf hele vejen igennem.
Trackliste:
– Reptile
– CHVRCH BVRNER
– Remain Indoors (som vi alle burde)
– Follow Your Ghost
– Scarlet
– Marigold
– It’s Only Smiles
– Psychosphere
– Blood Eagle
– Lune
