Alice Cooper

Efterårsmode

-










  • Amaranthe - Helix

4.5









Anmeldelse af: Amaranthe – Helix. 19. oktober 2018. Spinefarm Records.

Min kone kom her forleden og viste mig den kommende mode fra Gucci for mænd, hvortil jeg tænkte ” VorHerre bevares!”

Måske fordi, at jeg bestemt ikke er en modebevidst person og ikke kunne være mere ligeglad med, hvad folk forsøger at diktere, hvad andre folk skal synes om. Ja – ja – jaaa, tænker du sikkert nu, da undertegnede nu sidder og skriver en anmeldese, hvori der helt sikkert vil være lignende elementer.

Jeg har vist nok nævnt det tidligere, men jeg er jo generelt set mest til black metal og svensker-død fra gamle dage, men indimellem dukker der sgu et eller andet op, som jeg ikke kan lade være med at lytte til, til trods for, der ikke er meget black eller død over det. Sådan et album har jeg fået fingrene i nu, Helix, som er svenske Amaranthes femte album, og det er på gaden fredag den 19. oktober.

Helix, er rent faktisk det eneste album, jeg har med Amaranthe, men jeg har haft fornøjelsen af at opleve dem live som support for HammerFall tilbage i 2011.

Helix får man alt det, jeg normalt går langt udenom, såsom core-vokal, masser af keys og skønsang. Der er bare så sindssyg meget stemning i musikken, at jeg ikke kan komme udenom, at jeg rent faktisk godt kan lide det. Det er måske blandingen af core-vokalen og skønsangen, samt de fængende rytmer i musikken, der får en ellers ond mand som mig til at sætte Helix på gang efter gang, for jeg er jo IKKE til Grand Prix Metal… Normalt!

Albummet er virkeligt godt produceret og skruet sammen på en måde, så det virker afvekslende og aldrig kommer til at virke kedeligt, til trods for 12 numre.
De fleste sange og melodier er fængende og holder ved, og jeg render faktisk rundt indimellem og nynner flere af sangene. Specielt “Dream”, “My Haven”, titelnummeret “Helix” og “The Score” gør et eller andet ved mig, og jeg får lyst til at høre mere.

Et nummer som “GG6″ minder lidt om Britney Spears på steroider, og selvom jeg ikke er helt omvendt endnu, så kan det her udspil godt gå hen og blive den nye efterårsmode, i hvert fald her på Bornholm.

Er man til pop, grand prix, skønsang, core, keys og metal, så vil jeg diktere, at man skal eje Helix samt købe billet til deres show i Pumpehuset den 11. februar 2019.

Du kan også lige få dit fix her med “Countdown”:

Bornholm Over and Out!

Share this article

Recent posts

Mustasch er ikke just Albert Einstein 

Anmeldelse af: Mustasch - A Final Warning, Chapter One. Release d. 16. april 2021 via Tritonus Records.    Næst-sidste advarsel om en senere advarsel er lige...

Forbipasserede skud af oprørerne

Anmeldelse af: Justify Rebellion - "Drømmefanger". Udgivet af Palindromfilm 2. april 2021.  "Drømmefanger" er titlen på justify rebellions nye dokumentar - men kommer drømmen til...

APRILSNAR: Metal A Day bliver ikke til ‘Music A Day’

Vi tog (måske) fusen på dig! Den opmærksomme læser gættede nok, at gårsdagens nyhedshistorie om, at vi bliver til "Music A Day", var en aprilsnar. Vi...

Nephew – 25 år: En top 5 over deres “bedste” sange

Tillykke til Danmarks mest kendte nevø! I år er det 25 år siden, Nephew blev dannet af Kristian Riis, Søren Arnholt, Simon Kvamm og Jonas...

Metal A Day bliver til: Music A Day  

Renovering hos Metal A Day På grund af udskudte/aflyste koncerter og festivaler og udsatte albumudgivelser (grundet COVID-19) udvider vi vores repertoire af genrer til også...

Popular categories