Anmeldelse af Eivør på Gehenna, Copenhell. D. 21/06/24.

Allerede 10 minutter inden koncerten, mindst, blev der afspillet atmosfærisk stemningsmusik – det lovede godt!

Foto: Tommy Skøtt. 

Eivør fortalte hurtigt og ærligt, at hun aldrig havde drømt om at spille på Copenhell. Når man ser på hendes musikalske baggrund, kan man godt forstå hende ræsonnement, men i dag gav bookingen god mening. 

Trafikken omkring lydteltet var helt ekstrem – enten var der mange der fortrød, eller kom de bare for sent. Det var et ærgerligt irritationsmoment, som fjernede fokus fra scenen. Eivør gjorde ellers meget for at fange publikum ind, med hendes eventyrlige og nordiske stil. Hendes stille, charmerende gemyt fortryllede alle i skovens dybe stille ro. Men sangenes intensitet mangler, i modsætning når man ser på kon-kollegaerne Heilung.

Eivørs stemme er magisk at lytte til, uanset hvilket sprog hun synger på. Man får en mistanke om hun mon har guddommelige eller royale aner. Desværre for deltagelsesmulighederne til fællessang og kommunikationen mellem scene og fans, var samtlige sange, dog med undtagelse af den sidste, der var på engelsk, var på færøsk. Hun spillede en håndfuld sange fra det nye album, Enn, der på trods af den udkom i sidste uge, d. 14. juni, fik godt fat i publikummerne. Særligt “Upp Úr Øskuni” begejstrede undertegnede, dog uden mulighed for at synge med på “Syng út í myrkrið / Eg hoyri teg / Saman geva lyftini / upp úr øskuni”. 

Til den sidste sang sagde hun, at den handler om at turde falde i livet, for ellers skete der ikke noget. Med denne lomme-filosofiske opfordring, afsluttede hun den poetiske koncert. I et jubelbrøl fik Eivørs publikums kærlighed, da omkvædet blev spillet for en af de sidste gange og da hun gik af scenen. 

Koncerten kunne have været lidt bedre, hvis der var lidt flere engelsksprogede sange, f.eks. fra Larva-albummet. 

Tommy Skøtt har taget galleribillederne