Andendagen på Royal Metal Fest 2017 var ikke bare tæsk til øregangene, men også bingosejr og muldvarpestuvning. Og så lukkede vi selvfølgelig med “Raining Blood”
Daniel: 14.20, Efter stjerneskud, fadøl, snaps og cider starter dagen med Olm. De ser muligvis ikke olme ud, men det gør musikken heldigvis op for.
Daniel: 14.21, Gratis fadøl til de 100 første! Nåja; vi skal jo starte et sted. Imens er guitarsoloerne guf for alle, der er fan af Sleep.
Bastian: 14.23, Det er tungt, fucking tungt endda. Lækkert ondt growl!
Daniel: 14.30, Guitaristen spiller “Imperial March”, mens nogen råber “Hey, du skal op og lave mad om lidt,” til bassisten. Stemningen har ikke mistet fodfæste siden i går.
Daniel: 14.35, “Undskyld vi er så sure,” siger Olm. Ingen sammenhæng mellem bandnavn og udtryk åbenbart.
Bastian: 14.36, Det føles lidt som at blive slæbt hen ad skovbunden på vej imod et ofringsritual. Det er satme ondt!
Daniel: 14.49, Så er der sgu Bingo med fede præmier. Nummerpigen er i det mindste flot.
Daniel: 14.50, Tue vinder en kaffekop og Arnbitter.
Daniel: 14.52, 21? Så’ der øl og Arne.
Daniel: 14.53, Nå… Jeg vinder sgu en flaske Copenhell-chilisauce. Stor jubel!
Daniel: 14.57, Gamle Ole! Han vinder en øl og et sæt høretelefoner. Det er hurtigt blevet en af de bedste bingolodtrækninger, jeg nogensinde har været med til.
Daniel: 15.09, Et styks “glad” bingovinder. Misundelsen anes desuden hos Blastbeasts udsendte.
Daniel: 15.28, Ingen Royal Metal Fest uden “Pas på, eller jeg smider dig i åen!”
Daniel: 15.40, Overhørt ved åen: “Turbocharger, er det ikke bare Københavns svar på 9000 John Doe?”
Daniel: 15.50, Der hygges med de evige quizrivaler, Satans Knejter.
Daniel: 16.03, Vi får selskab af en fyr med en battlevest fra 1984. #oldschool
Bastian: 16.27, Satme om ikke Exmortus giver den gas. Der er godt gang i den på scenen. Lækre melodiske guitarstykker, som bliver blæst udover hele VoxHall.
Daniel: 16.30 Exmortus veksler glimrende mellem død og fræs, og så kan de tilmed sige “skål” på formfuldendt dansk.
Bastian: 16.31, Der bliver spillet harmonisoloer, som gjaldt det bandets liv.
Daniel: 16.40, Nu spiller de fandme “Foreplay/Longtime” med Boston! Den havde jeg alligevel ikke set komme.
Daniel: 16.41, Nå, det var så kun “Foreplay”, men ikke desto mindre et lækkert indslag.
Bastian: 16.44, Der blæres for hårdt ved, at guitaristerne spiller på hinandens guitarer på den mest fornøjelige måde. Exmortus besidder ualmindeligt meget overskud og når virkelig godt ud over scenekanten – både bogstaveligt og billedligt.
Daniel: 17.22, Cabal er død, Cabal er ødelæggelse.
Bastian: 17.25, Det er en ren breakdownfest!
Daniel: 17.31, …og tight. For Satan, hvor er det tight!
Bastian: 17.31, Det er über-stramt og djentet – lige moderne nok for min smag, men de spiller satanedme fedt.
Bastian: 17.35, Så skal der fandme moshes med publikum. Forsangeren hoppede elegant ned på gulvet for at sætte lidt mere gang i festen. Desværre valgte de at gå af lige bagefter.
Daniel: 17.39, Indtil videre dagens bedste koncert. Heldigvis er aftenen også ung endnu.
Daniel: 17.58, Den obligatoriske madpause inden aftenens sidste fem bands. Sjældent har der været så mange seværdige koncerter i træk på RMF.
Daniel: 18.20, Så er der fandme muldvarpe- og hjortestuvning ved åen. Dommen er; forvirrende oplevelse, som ikke nødvendig er dårlig.
Daniel: 19.40, Der ryges cigar ved pølseboden, og vi er klar til det sidste, lange stræk.
Daniel: 19.55, Der er proppet til Immolation. Jeg har aldrig været fan af bandet, men man kan på ingen måde negligere deres tiltrækningskraft.
Daniel: 20.10, Jeg har oprigtigt svært ved at høre de forskellige instrumenter. Det ødelægger desværre rigtig meget af oplevelsen lige nu.
Daniel: 20.18, Lilletrommen er måske festivalens mest insisterende. Klankklankklankklankklanklankklank…
Daniel: 20.25, Jeg må dog indrømme, at Immolation er kommet klart bedre med, som koncerten er skredet frem.
Daniel: 20.32, Vi har sendt en fan i moshpit med en mobil, der kører Facebook Live – alt kan ske denne lørdag aften.
Daniel: 22.10, Bastian troede, jeg dækkede Gorod. Jeg troede, han gjorde det. Nu er jeg i hvert fald til Havok. Er du sindssyg, den får bare den fuldeste skrue!
Daniel: 22.18, Det kan udmærket være, at man har timet fadølsindtaget perfekt, eller at alt bare går op i en højere enhed, men det her…der her er sgu en af de dér RMF-koncerter, der virkelig spiller på SAMTLIGE parametre.
Daniel: 22.20, Wall of Death: Min yndlingsdiscplin til metalkoncerter.
Daniel: 22.30, Nu handler det vist om at smadre ansigter gennem forruder #metal
Daniel: 22.46, Vi mangler nu kun Warbringer og Vader. Det har været en skudsikker festivaloplevelse indtil videre.
Bastian: 23.18, Warbringer har bragt festen til Atlas. Det er næsten ubegribeligt, hvor meget deres musik egentlig minder om det, Havok spillede tidligere.
Bastian: 23.32, Folk går amok til Warbringer. Der er den vildeste thrash-fest oppe foran for at sige det mildt.
Bastian: 23.26, Warbringer knalder simpelthen deres publikum lige så hårdt, som de vil.
Bastian: 23.59, Jeg får at vide, at Warbringer er færdige. Det er de overhovedet ikke, så festen fortsætter!
Daniel: 00.16, Vader, for satan. Nogen skal jo lukke ballet. Så hvorfor ikke gøre det på bedste, polske manér?
Daniel: 00.28, Det er tydeligt, at vi kører på de absolut sidste reserver. Hvis folkene foran scenen har noget som helst energi, der skal have skudt af, inden de vender tilbage til hverdagen, skal det være nu.
Daniel: 00.36, “Carnal”. Fuck et solidt nummer. Selv dem, der ikke rigtig kan mere, får hevet sig op med roden til denne her. Hvis man ikke var helt oppe at støde til Vader før, er man det i hvert fald nu.
Bastian: 01.05, Vader laver en “Ringenes Herre” og ligger op til at slutte fem gange, inden de egentlig slutter.
Daniel: 01.07, Selvfølgelig skal det ende med “Raining Blood”. En hyldest til alt det, vi alle sammen elsker ved metal. Hymnen, som vi alle sammen er opvokset med. The Great Unifier. Så snart de tre destruktive trommeslag ringer ud igen og igen over højtaleranlægget, ved folk, hvad klokken er slået – og så bryder helvede fandme løs. Momenter senere befinder jeg mig i årets sidste moshpit sammen med Bastian og en god portion andre medsammensvorne til RMF. Når man ikke har et letgenkendeligt højdepunkt, som det er tilfældet for Vader, så er “Raining Blood” det helt rigtige sted at sætte sit punktum. Der lyder i hvert fald ingen klager herfra.
Tillykke med jubilæet, Royal Metal Fest. Vi ses forhåbentlig næste år til endnu en tur i hegnet. Og tillykke til Aarhus – I er stadig indehaver af provinsens mest suveræne og professionelle metalspektakel.