Alice Cooper

Fælles jubilæumsfest med mestrene af svensk power

-

Anmeldelse af: Sabaton. Wacken, Faster + Harder Stage. 01. august 2019.

Var man i tvivl om Sabatons stjernestatus i år, kunne man blot kaste et blik mod hovedscenen kl. 22:00. Hvilken hovedscene, spørger du måske. Well, why not both?

 

Foto: Amanda Gaarsdal

Efter 20 år og med 9 plader bag dem kan Sabaton nu om dage kalde sig en sværvægter indenfor power metal. Tekster om heltedåd og krig, vanvittigt catchy melodier og en frontmand i verdensklasse i Joakim Brodén – det er ikke svært at forstå deres succes. Og da bandets 20-års jubilæum passede med deres booking til festivalens 30-års jubilæum, lå det i kortene, at denne koncert måtte blive noget specielt. Resultatet var en to timer lang rejse frem og tilbage i Sabatons bagkatalog. 23 sange foran et propfyldt Infield, på begge sider af begge scener og hele vejen ned til indgangen. Og de havde et par overraskelser med.

Til lyden af ”Ghost Division” fra The Art of War fra 2008 invaderede Sabaton Faster-scenen. Bag sandsække, foran pigtrådshegn og ammunitionskasser – og med en fucking tank som platform til trommesættet – startede bandet solidt ud. Ild, fyrværkeri og den store lysproduktion gav Sabaton den baggrund, som de store headliners skal have til Wacken. Øllet flød, og der blev skrålet med i vilden sky. Der blev holdt et par lange taler ind imellem: tidligere guitarist Thobbe Englund blev bragt på scenen for at spille spritnyt materiale, hvorefter et tyve mand stort kor stillede sig på rad og række iført militæruniformer, et træk som gav ”The Price of a Mile” et ekstra pift.

Men hvad med den ekstra scene?
Jo, godt og vel halvvejs gennem koncerten var det bassist Pär Sundströms tur til at holde tale. Det blev en cheesy smøre om at følge sine drømme, og således blev Harder-scenen åbnet med fire tidligere medlemmer af Sabaton inklusiv to musikere, som spillede på de første seks plader.
”40:1” var startskuddet til anden halvdel af koncerten, og med cellisten Tina Guo på de sidste to ekstranumre fik Sabaton fejret deres historie godt og grundigt.

Det var en fest for Sabaton-fans og generelt vældigt underholdende, omend hele affæren med den ekstra scene ikke havde den store effekt på hverken den visuelle eller den lydmæssige oplevelse. Jeg havde personligt gerne undværet noget af snakkeriet, men hele to jubilæer skulle fejres, så skidt pyt.
Sabaton er generelt en garanti for fest, og jubilæumskoncerten var ingen undtagelse.

 

Amanda Gaarsdal har lige et par billeder mere til dig her:

REVIEW OVERVIEW

Sabaton

Share this article

Recent posts

Symfoniske metervarer

Anmeldelse af: Therion - Leviathan. Udgivet 22. januar 2021. Nuclear Blast Records. Inspireret som et greatest hits-album, men uden genhørets glæde.   Ifølge eget udsagn er Therions...

Wardrunas vilde hvide ravne rammer rigtigt

Anmeldelse af: Wardruna - Kvitravn. Release d. 22. januar 2021 via Columbia/Sony Music.    Kvitravn betyder “hvid ravn”. Hvid symbolisere bl.a. det rene og uskyldige, mens...

Genopdagelser i 2020 – 5 udvalgte

I en tid, hvor alt aflyses til højre og venstre, kunne det synes, at det mest naturlige i verden for en metalentusiast ville være...

Årsliste 2020 for Amanda

Vi er ikke færdige med at kigge på dig, 2020! Vores fotograf Amanda har også set lidt på de ting, der skete - og ikke...

Wolf Devil: “Vi går efter toppen!”

  Pludselig var de der: Wolf Devil! De har polariseret den danske metalscene på godt og ondt. Er det nyskabende? Er det elendigt? En ting...

Popular categories