Anmeldelse af: Sabaton. Wacken, Faster + Harder Stage. 01. august 2019.
Var man i tvivl om Sabatons stjernestatus i år, kunne man blot kaste et blik mod hovedscenen kl. 22:00. Hvilken hovedscene, spørger du måske. Well, why not both?
Foto: Amanda Gaarsdal
Efter 20 år og med 9 plader bag dem kan Sabaton nu om dage kalde sig en sværvægter indenfor power metal. Tekster om heltedåd og krig, vanvittigt catchy melodier og en frontmand i verdensklasse i Joakim Brodén – det er ikke svært at forstå deres succes. Og da bandets 20-års jubilæum passede med deres booking til festivalens 30-års jubilæum, lå det i kortene, at denne koncert måtte blive noget specielt. Resultatet var en to timer lang rejse frem og tilbage i Sabatons bagkatalog. 23 sange foran et propfyldt Infield, på begge sider af begge scener og hele vejen ned til indgangen. Og de havde et par overraskelser med.
Til lyden af ”Ghost Division” fra The Art of War fra 2008 invaderede Sabaton Faster-scenen. Bag sandsække, foran pigtrådshegn og ammunitionskasser – og med en fucking tank som platform til trommesættet – startede bandet solidt ud. Ild, fyrværkeri og den store lysproduktion gav Sabaton den baggrund, som de store headliners skal have til Wacken. Øllet flød, og der blev skrålet med i vilden sky. Der blev holdt et par lange taler ind imellem: tidligere guitarist Thobbe Englund blev bragt på scenen for at spille spritnyt materiale, hvorefter et tyve mand stort kor stillede sig på rad og række iført militæruniformer, et træk som gav ”The Price of a Mile” et ekstra pift.
Men hvad med den ekstra scene?
Jo, godt og vel halvvejs gennem koncerten var det bassist Pär Sundströms tur til at holde tale. Det blev en cheesy smøre om at følge sine drømme, og således blev Harder-scenen åbnet med fire tidligere medlemmer af Sabaton inklusiv to musikere, som spillede på de første seks plader.
”40:1” var startskuddet til anden halvdel af koncerten, og med cellisten Tina Guo på de sidste to ekstranumre fik Sabaton fejret deres historie godt og grundigt.
Det var en fest for Sabaton-fans og generelt vældigt underholdende, omend hele affæren med den ekstra scene ikke havde den store effekt på hverken den visuelle eller den lydmæssige oplevelse. Jeg havde personligt gerne undværet noget af snakkeriet, men hele to jubilæer skulle fejres, så skidt pyt.
Sabaton er generelt en garanti for fest, og jubilæumskoncerten var ingen undtagelse.
Amanda Gaarsdal har lige et par billeder mere til dig her:
