Alice Cooper

For 150 kr blandet

-

Anmeldelse af: Konkhra, m.fl. Atlas, Aarhus. 21. februar 2020.

EFTER NÆSTEN 10 ÅRS DVALE UDGAV KONKHRA I OKTOBER 2019 ALBUMMET, ALPHA AND THE OMEGA. I KØLVANDET PÅ DETTE ER DE TILBAGE PÅ LIVESCENEN, OG DET SKULLE AARHUSIANERNE HAVE LOV TIL AT NYDE GODT AF EN KOLD AFTEN I FEBRUAR.

Foto: Mariann Libach Burup

 

Defecate
Grundet en åndssvagt lang transporttid fra kongeriget Danmarks hovedstad til den jyske hovedstad gik jeg desværre glip af første halvdel af Defecates show denne aften.
Da jeg vælter ind ad de røde branddøre, der udgør Atlas’ indgangsparti, er Defecate i fuld gang på scenen med deres dødsmetal fra den jyske muld. Bandet lider hårdt under at være første akt denne regnvåde og februarkolde fredag. Salen er tyndt befolket, og størstedelen af de fremmødte holder sig helst bag salens midterlinje. Dette forhindrer dog på ingen måde bandet i at levere og have en fest med den håndfuld publikummer, der står tættest ved scenen.
Inspirationsmæssigt ligger vi i brutal dødsmetal af den gamle skole, men med tilpas finesser til, at de bliver Defecates egne.
I den korte tid, jeg nåede at overvære Defecate, leverede de et show med plads til forbedring på sceneshowet, men med en god sikkerhed.

 

Demolizer
“Vi er socialt akavede, og så er vi fra København”. Således indleder Benjamin ’Polle’ Radtleff københavner-thrash-kvartettens show. Publikum er stadig tyndt i antal, og bandet lader sig, desværre, tydeligt påvirke af fremmødet. Gentagne gange bliver der opfordret til, at publikum skal nærme sig til trods for, at bandets medlemmer ikke er “landsmænd”.
Når dette er sagt, formår Demolizer efter de første to til tre numre at overkomme skuffelsen over fremmødet og begynder at vise, hvorfor Demolizer klarede sig til finalen i sidste års Wacken Metal Battle. Spilleglæden blomstrer, og bandets interne ungdommelige bromance giver sig til udtryk.

Demolizer er langt hen ad vejen nogle teenagedrenge, der har set sig sure på samfundet. Ligesom thrash skal være. Frontmand, “Polle”, springer rundt på scenen i fuld hopla også i en sådan grad, at kablet ryger ud af guitaren et par gange undervejs. Nuvel, man glemmer hurtigt denne upser, når “Polle” udnytter sin ansigtmimik i stor stil; med svingende dreadlocks, fremskudt hage og et næsten manisk smil, mærker man virkelig et nærvær og en tilstedeværelse.
Demolizer har uden tvivl en masse på hjerte og en stor kærlighed til at spille live. De vil måske en dag også kunne levere en god koncert hver gang, men nogle gange falder de igennem, og denne dag var desværre en af dem.

 

Konkhra
Aftenens hovednavn er gået på scenen. Konhkra, der er dannet tilbage i 1989, er et af Danmarks ældste dødsmetalbands. Aldersforskellen på det foregående band og Konkhra er slående både på udtoning, sceneshow og lyd.

Der er ingen tvivl om, at det er Konkhra, der er hovednavnet i aften. Publikum er kommet dryssende til hele aftenen, men selv under Konkhras optræden er salen kun halvfyldt. Dette lader dog ikke til at have den store indvirkning på bandet, der leder os sikkert igennem sætlisten, der byder på både gammel og nyt. Hvor det fra publikum lyder ”Spil noget, vi kender!”, svarer Anders Lundemark igen med: ”Nu får I lige noget nyt – det må I sgu undskylde”, inden de fortsætter med at lade deres tonstunge toner lyde ud gennem anlægget.

Tonstungt er nemlig lige, hvad det er. Og der er fokus på musikken. Anders Lundemark i front er relativt stationær, både geografisk og i sit kropssprog. Dette gør Martin på bas dog op for ved at springe rundt på scenen. Han og Kim, der er en eminente spadetæmmere, skifter plads flere gange under showet, og det er netop, hvad der giver noget liv til showet. Dét og så Kims lange lokker, der konstant bliver kastet rundt.

Konkhra spiller rigtigt traktor-død. Det er tungt, ligesom livet i provinsen, og der er ingen dikkedarer. De leverer et velspillet og veloplagt show. Den smule publikumsinteraktion, de begiver sig ud i, fungerer nogenlunde i forhold til fremmødet.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er en succes for den danske dødsmetalscene, at Konkhra igen har hejst kampfanen og er klar til at rasere land og rige. Og så er det et kvalitetsstempel i sig selv at tage på 17 dages Europa-turné med polske Batushka og amerikanske Malevolent Creation så kort tid efter at være trådt tilbage i gamet.

Denne aften viste de deres værd, og Europa kan godt se frem til at blive ramt af Konhkra-toget den nærmeste tid.

 

Selvsamme anmelder er også fotograf, så der blev taget billeder undervejs fra selvsamme:

REVIEW OVERVIEW

Defecate
Demolizer
Konkhra

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories