Alice Cooper

Ganske glimrende gotiske grusomheder

-

Anmeldelse af: Motionless In White + Skold. Pumpehuset, Kbh. D. 23. november 2019.

Motionless In White var hverken bevægelsesløse eller døde; Faktisk den dimentrale modsætning, heldigvis.

 

Foto: Lykke Nielsen

Amerikanske Motionless In White (MIW) spillede på Copenhell 2017, hvor jeg opdagede dem. Jeg havde godt hørt om dem inden, men de fangede ikke min interesse før. Deres gotiske metalcore-stil var ikke lige mig, fordi det meget let bliver “klynke-metal”. Men så udgav de sangen “Necessary Evil” i selskab med Jonathan Davis fra Korn. Dét fangede mig, og siden da har jeg været fan.

MIWs nye album, Disguise, er mere nu-metal end metalcore med inspirationskilder fra Korn, Slipknot, Marilyn Manson og Linkin Park. Det virker som enhver emo-teenagers våde drøm og måske lidt forældet, men sangene er alligevel relevante og modne. Også live, men det kommer jeg tilbage til. 

 

Skold
Som et nostalgisk trip tilbage til slut 90’erne/start 00’erne satte Skold gang i pumperne i det gamle vandværk (Pumpehuset). Frontmand, Tim Sköld, har tidligere arbejdet sammen med bl.a. Marilyn Manson, hvilket var tydeligt at høre – måske lidt for tydeligt.

Trommeslageren og keyboardspilleren stjal opmærksomheden, mens Tim Sköld spillede anonymt på sin guitar og sang også. Keyboardspilleren stod med ryggen til både trommerne og Sköld, fronten mod siden af scenen og vippede distraherende med keyboardet. Udover han var fyldte fysisk meget på scenen, dominerede keyboardet også lydbilledet. Også trommerne lød lige så elektroniske, mens guitaren måske manglede lidt distortion. De første 4-5 numre var gode, men så mindede resten meget om hinanden.

 

Motionless In White
I modsætning til lyden på deres seneste plade, Disguise, er de heldigvis mere originale live. Jovist kan man stadig fornemme inspirationskilderne, men det er meget mere subtilt end Skold. 

Som intro blev Christina Aguileras “Genie in a Bottle” spillet, hvilket virkede både malplaceret og komisk. 

Allerede aftenens andet nummer, “Necessary Evil”, startede for alvor festen, mens “Brand New Numb” og “Voices” holdt hjulene i gang. Publikummet var meget bredt i typer – fra screamo-teenagere til ældre metalhead. Men alle festede lige hårdt, så det var en fornøjelse at overvære. 

Forsanger, Chris Cerulli, var iklædt en oversized striktrøje, hvilket virkede en anelse pudsigt for en gotisk metalmusiker, i modsætning til basguitarist, Justin Morrow, som havde neongrønt hår og selvlysende maling på tøjet. Ellers var resten af bandet meget anonyme. Chris spurgte, hvem der havde set dem før, hvem der var her, sidst de spillede (i Pumpehuset, 2018); hvem dette var deres første koncert med dem, og hvem der var hardcore Motionless-fans. Det blev lidt trættende i længden at blive inddelt i nye og gamle fans, selvom det næsten er et obligatorisk publikumsspørgsmål. 

“Broadcasting from Beyond the Grave: Death Inc” og “Eternally Yours” peakede med moshpit, og uddeling af roser afsluttede koncerten på bedste goth-vis. Som outro blev Tears For Fears “Everbody wants to Rule the World” spillet som playback – det virkede, ligesom introen, også meget bizart.

MIW er muligvis kun forklædt som død(smetal), men de er næsten lige så gode som “den ægte vare”. Til sidst sagde Chris at de ville komme tilbage næste år på en festival. Så gad vide, om de kommer på Copenhell igen eller Roskilde Festival? 

 

Setliste:
Intro: Genie in a bottle (Christina Aguilera playback)
Undead Ahead 2: The Tale of the Midnight Ride
Necessary Evil
</c0de>
Soft
Disguise
Brand New Numb
Catharsis
Voices
Headache
Rats
Reincarnate
Sick from the Melt
Abigail
Break the Cycle
Broadcasting from Beyond the Grave: Death Inc.
Devil’s Night
Ekstranummer: Eternally Yours
Outro: Everbody Wants To Rule The World (Tears For Fears playback)

 

Se billeder af Motionless in White fra Lykke Nielsen her:

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

Fotograf: Lykke Nielsen

REVIEW OVERVIEW

Skold
Motionless In White

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories