Anmeldelse af: Bersærk + Skullclub. Tapperiet, Køge. 29. marts 2019.
Det var som en genforeningsfest, da der var fornemt besøg på Tapperiet sidste weekend.
Foto: Mark Stoumann
Min begejstring var vist til at tage at føle på sidste gang, jeg var på min hjemstavns spillested Tapperiet, og da dette nye slag skulle stå med henholdsvis Bersærk og Skullclub i omvendt optræden-rækkefølge, var det lykkedes mig at lokke flere folk til, der også frekventerede spillestedet i midt 00’erne, da der stadig huserede metal jævnligt.
Og rygtet lod da til at have spredt sig som en positiv steppebrand, for undertegnede var på spillestedet omkring dør-åbningstid, og der blev ved med at komme en lind strøm til af gæster, så man godt – uden at stramme påstanden – kunne sige, at der på et tidspunkt var ved at være proppet på Tapperiet.
Skullclub
Det er en (rum) sø siden, at jeg så disse selv-prædikerede søsyge punk-drenge, men udtrykket er det samme, selvom de bestemt har skruet et nøk op for sangskrivningen rent musikalsk og i deres tekstunivers – eller mere ned i det ulækre afløb, afhængigt af, hvordan man ser på det.
Bandet er for tiden MyROCK-aktuelle qua deres seneste skive, Smækhugger, der udkom tidligere på året. Så det var dejligt timeligt, at slænget lagde til kaj på dette genopstandne spillested i Køge.
Her har vi altså at gøre med et band, der er underholdende på plade, og live er de så bare også top-underholdning! Publikum var tændt og lod sig for hvert nummer suge længere og længere ind i bandets univers, så vi sammen efterhånden fik salen til at gynge i bølgen blå.
Om det var fredag, adgangen til alkohol og uddeling af whiskey, der gjorde udslaget for den ekstra store fest, er svært at sige, men festen blev serveret allerede her så intenst, at jeg lige skulle huske mig selv på, at det her altså var opvarmningen.
Bersærk
Men, bare rolig, selvfølgelig vil jeg da ikke misse Bersærk for noget i verden!
Ifølge min egen lemfældige statistik er dette jyske band et af de orkestre, jeg har set flest gange, og deres publikumskare lader til at vokse fra gang til gang. Øjensynligt havde folk valfartet til Køge (tak til jer alle sammen!) for at se Bersærk på forreste række, mens vi andre lokale var – noget af tiden – at finde på et par rækker længere bagud.
At kalde Bersærk et vikinge-band, er en stramning, som der vist også blev klukket lidt om fra scenekanten, men at de bygger på en anden stolt, dansk tradition, blev der ikke lagt skjul på: Dansk sprog, øl og hygge. Som at fortælle viser i mellemtungt tempo ved et farligt lejbål.
Det er bare skønt at se et band være så afslappet på scenen med dere semi-hurtige, kvarte langsomme sange, men stadig tonse fra start til slut med prima levering af deres sange!
Fik jeg sagt, at lyden var god? Den lydansvarlige havde i hvert fald en god dag på aftenkontoret, hvor der måske var taget noter fra sidste metal-koncert på Tapperiet, for nu var lyden da god fra (stort set) start til ende.
Hvis der kunne herske nogen tvivl om, hvorvidt der stadig er et indebrændt marked for metalkoncerter i Køge, så blev det så sandelig cementeret med denne anden koncert efter renæssancen, hvor publikum var mødt talstærkt op for at feste, moshe, danse, hygge – og forhåbentligt komme igen!
Se billederne fra vores fotograf Mark Stoumann herunder:
