Anmeldelse af: Witchery, W.E.T. Stage, Wacken Open Air, 3/8-17
Svenskerne fra Witchery skulle bevise deres værd på dette års Wacken Open Air. De leverede en fed, men til tider lidt tynd koncert, hvor publikum desværre ikke rigtigt formåede at leve op til bandets umiddelbare ambitioner.
Foto: PR Wacken
For lige godt syv år siden blev jeg introduceret til det svenske blackened thrashband Witchery i forbindelse med udgivelsen af deres formidable album Witchkrieg. Pladen talte gæstemusikere som Andy LaRocque fra King Diamond, Hank Shermann fra Mercyful Fate, Kerry King fra Slayer og Gary Holt fra Exodus. Disse gæstemusikere vakte min interesse for dette, for mig, ukendte svenske band, og jeg blev bestemt ikke skuffet! Lige siden den dag har jeg ventet på at kunne få muligheden for at se dem live. Sagen er bare den, at Danmark generelt bliver dårligt besøgt af vores venner mod øst. Det er et generelt problem med adskillige bands fra Sverige, at de aldrig spiller i Danmark. Således skulle der gå syv år, før jeg fik muligheden for at opleve Witchery, så forventningerne var store!
Blev de så indfriet? Både og. Witchery kom rigtigt godt fra start på Wacken Open Air, og der var godt gang i den, men i løbet af sættet var det som om, at pusten lidt gik fra bandet, hvilket desværre gik ud over selve oplevelsen. Der var godt med knald på fra start og et yderst engageret band, der havde blod på tanden. Desværre var publikum ikke så meget med på ideen, og responsen var ikke helt så god, som man kunne have håbet. Det virkede umiddelbart til at påvirke især sangeren Angus Norder. Der var desuden problemer med en lilletromme, der skulle skiftes under sættet, hvilket gjorde, at Norder blev hylet endnu mere ud af den i og med, at han skulle underholde publikum lidt længere tid, end han havde forventet. Det gik ikke så godt, desværre.
Lyden var heldigvis udmærket til koncerten, dog kunne guitarerne godt have været lige en kende højere i mixet, de druknede af og til lidt i lyden fra især trommerne. Sætlisten var fokuseret meget omkring numre, jeg desværre ikke kendte så godt, hvilket dog ikke betød så meget, da Witchery bestemt laver kvalitetsmetal, hvor det meste på et eller andet punkt holder. Der var endda tid til at sætte farten en kende ned på et enkelt nummer, hvilket virkelig hjalp meget på det dynamiske i forhold til koncerten. Hvis man kører lige ud af landevejen med 220 bpm konstant, kan det godt virke trivielt.
Da bandet nåede til slutningen af deres sæt, sluttede det trivielle, og de var oppe at køre igen! De sidste 2-3 numre, hvor et af dem ifølge bandet havde præmiere, blev skudt ud med stor selvsikkerhed og en dejlig energi, der smittede af på publikummet. Koncerten var ikke fuldstændig fantastisk, men mindre kunne også gøre det. Witchery leverede en koncert der var godkendt og i den grad over det jævne.