Alice Cooper

Højeksplosiv hardcore for de få

-

Anmeldelse af: Converge. Avalon, Roskilde Festival. 06. juli 2019.

Converge leverede en koncert med enorm energi for et halvfyldt Avalon på sidste dagen af årets Roskilde Festival.

 

Hardcore er en svær størrelse for mit vedkommende.
Der er nogle elementer i det, som virkelig fungerer, men der er bestemt også en del, som ikke rigtigt spiller helt. Heldigvis er Converge et af de bands som, på trods af at de ikke føles synderligt originale, har et godt bid og virkelig kan leve godt på deres aggressive optræden.

Dette munder da også ud i, at der ikke går ret mange numre, før der opstår en moshpit under deres koncert på Roskilde Festival, der godt nok ikke har så mange deltagende, men de har den rigtige attitude. Det er jo også sidstedagen, og mange mennesker, mig selv inklusiv, er småsyge og totalt gennemsmadrede efter en hel festival. Det forhindrer dog ikke bandet i at spille op til tæsk, og publikum tager imod og deler selv rigeligt ud af det. Særligt gør bassisten og vokalisten det fremragende som hardcore-bomber på scenen.

Dette virker ganske glimrende, i hvert fald i et stykke tid, hvorefter det ligeså stille begynder at føles lidt mere som tomgang. Musikalsk bliver der sjældent udøvet synderlig variation, og når en koncert er fuld smadder fra start, føles dette smadder altså ikke nær så effektivt. Dette er netop en af hagerne ved hardcore. Uden det mere afdæmpede kommer det voldsomme sjældent ordentligt til sin ret.

Bandet spiller ellers glimrende og har netop en god energi. Ligeledes er lyden glimrende, hvor guitarerne skærer igennem sammen med den skrigende vokal, og bassen buldrer direkte ind i mavesækken på publikum.

Fremmødet er desværre lidt tyndt, og at sige at teltet er halvfyldt, vil være at se som en overdrivelse.

Converge lader det dog ikke gå dem synderligt på og fortsætter ufortrødent deres hardcore fremmarch.

Desværre føles koncerten i sidste ende bare lidt tynd. Der mangler lidt variation, og det at en stor del af publikum på dette tidspunkt nok er lige lovligt smadrede efter alle de hårde dage på Roskilde Festival, formår denne koncert aldrig rigtigt at sætte sig i karakter, men føles derfor hurtigt blot som tomgang.

REVIEW OVERVIEW

Converge

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories