Alice Cooper
Forside Anmeldelser Kom sabbatten i hu

Kom sabbatten i hu

Author

Date

Category


Anmeldelse af Black Sabbath, Helviti, Copenhell

Copenhells fremmødte blev vidne til det formentlig sidste triumftog for metallens gudfædre på dansk jord – og hvilket triumftog!

Vi kan lige så godt cementere det med det samme: Copenhell overgik sig selv ved på vidunderlig vis at booke bandet, der mere eller mindre er årsagen til, at der overhovedet er sådan en hårdtslående festival i vores lille Fugl Føniks-dam. Black Sabbath kiggede forbi en sidste gang

Det udsprang i Birmingham, England, hvor nogle arbejdertosser fandt sammen og kreerede ny lyd, og det kulminerede på Helvíti lørdag for Danmark under Copenhell til en anelse regn, men med omkring 20.000 af sine bedste kendte, og ukendte, venner samlet foran den vigtigste scene på det helt rigtige tidspunkt, hvis man bare har en anelse hang til heavy.

“Iron Man”, “N.I.B.”, “Paranoid”, “Children of the Grave”. Det er ikonografiske sange med den største konnotation for selve inkarnationen af heavy metal. Man måtte knibe sig i sine udstrakte horn: Skete det her virkelig? Var man virkelig vidne til selveste Black Sabbath på Refshaleøen?

Alle, som i ALLE, øjne var rettet mod hovedscenen for at se musikhistorie blive skrevet af en flok pensionister, der stadig kan tæske en bas og fremtvinge de svedigste, legendariske riffs på guitaren. Nuvel, Ozzy er måske ikke lige, hvad han var i 70’erne, men bare hans statur, hans betydning!

Han kunne bede os om “At hoppe, eller hvad I nu vil”, og han havde os i sit djævelske favntag. Jo, Ozzy, vi elsker skam også dig og resten af bandet med.

Var bandet poppet frem i dag og havde spillet som et tilfældigt, ukendt band på Copenhell ved starten af aftenen, kan det måske være, at man ikke var lige så bjergtaget af mytologien, som man nu var, når det var selveste Black FUCKING Sabbath, man var vidne til, men sammenspillende og velspillende var de sgu.

Ja, superlativer kommer til kort her, men vi kan vist roligt cementere, at den her koncert bliver den alle folk om 20 år snakker om: Var du der dengang, da…?

R.I.P Black Sabbath, MEN…

…All Hail Ozzy, Tony Iommy, Geezer Butler (og Bill Ward in absentia), og alle andre, der ellers har bidraget til, at der er grund til at glæde sig til Copenhell 2017 \,,/

Black Sabbath

Recent posts

Siamese går bananas i genrer

Anmeldelse af: Siamese - Super Human. 24. maj 2019. Long Branch Records. “Let the flames, Burn out our names” - ja tak! Lad det være sagt med det...

Dåsemad og kold kaffe…

Interview med Aphyxion, Jesper Haas. Aphyxion er virkelig på vej frem, så vi har taget en lille snak med dem om deres nye album og...

Et sidste lørdagsslagsmål med en klaverbokser af Guds nåde

Anmeldelse af: Elton John. Royal Arena, Kbh. 18. maj 2019. Så stod han der så. Sir Reginald Kenneth Dwight. For næstsidste gang på dansk grund,...

Da Køge blev lagt i den gode grav

Anmeldelse af: Artillery + BAEST. Tapperiet, Køge. 16. maj 2019. Metallen er så sandelig blevet (gen)etableret i Køge, og det blev bevist med optræden fra...

Gonna give you some terrible thrills

Anmeldelse af: The Rocky Horror Show. Aarhus Teater. 15. maj 2019.   Man siger, at noget er blevet kult, når det på trods af måske ikke...