Alice Cooper

Langtfra makaber

-

Deftones “Gore”, Warner Bros, 2016

De tungrockede men samtidig atmosfæriske drenge i californiske Deftones er tilbage. På trods af titlen på deres nye skive, bider den aldrig rigtig fra sig.

Det er altid med stor glæde og ligedele begejstring/bekymring, man tager imod endnu en ny skive fra den sammentømrede enhed, der er kendt som Deftones. I starten var de uretfærdigvis placeret blandt alskens Nü Metal-orkestre, men det var nok blot et tidstypisk tegn, da Deftones ikke rigtig er rock, ikke rigtig metal, ikke rigtig udsvævende pop – men så alligevel.

Forsanger Chino Moreno har netop være ude at sige, at fremtoningen på bandets sange både er deres integritet og akilleshæl. For ham og resten af slænget har aldrig lavet musik efter en skabelon eller øjensynligt leflet for laveste fællesnævner. De kan være svært tilgengængelige men samtidig stilistisk skarpe.

Det bliver desværre også et mindre bump i deres seneste udgydelse, der bærer den drabelige titel “Gore”, men som samtidig er prydet af lyserøde flamingoer. Det er faktisk rammende for udtrykket i pladen. Vi får den tunge “Doomed User”, som sender tankerne i retning af fx sangen “Rocket Skates” fra to plader siden. Så har vi en perle som “Hearts/Wires”, der giver konnotationer til den bestialsk forførende “Change” fra bandets storhedstid.

Problemet med de to nævnte sange er desværre, at selvom de repræsenterer hvert sit spekter af det lydlige univers på “Gore”, så bliver bandets potentiale aldrig indfriet fuldt ud på nogle af sangene. Guitarist Stephen Carpenter har allerede udtalt, at han ønskede en tungere retning på pladen, mens det lyder til, at Chino Moreno hellere vil lege i de afdæmpede sfærer, som vi kender det fra hans sideprojekter.

“Gore” er så absolut godkendt; det er umiskendeligt Deftones, som kun dé kan lave det. Men “Gore” bliver aldrig en mindeværdig plade i deres bagkatalog.

REVIEW OVERVIEW

Deftones - Gore

Share this article

Recent posts

Popular categories