Anmeldelse af Poppy på Hades d. 18.06.25 Copenhell

Poppy var et navn jeg virkelig havde glædet mig til at se i dag, som nærmest det eneste. Jeg var klar til at opleve et måske lidt atypisk navn på Copenhell, da hun er stadig i gang med helt at etablere sig på metal scenen efter et genreskift fra hyperpop.

Poppy træder ind på scenen med et anonymt maskeret band med en meget “persona” energi. For det her hun også i den grad. Vi bliver inviteret ind i hendes univers, men det er lidt som om at publikum ikke helt vil træde ind ad døren til Poppy og hendes eksperimenterende univers. 

Hendes harsh vocals rammer meget godt, men det svinger lidt med de helt rene, hvor hun under “Concrete” desværre synger skævt. Der er et højt backing track og effekter på hendes vokal, hvilket er meget typisk inden for pop/hyperpop. Det falder bare ikke helt i god jord inden for metal, hvor publikum ikke rigtig accepterer andet end 100% livemusik.

Jeg blev dog utrolig glad da hun spillede “V.A.N” som er lavet i samarbejde med et af mine yndlingsbands Bad Omens. Publikum var tilfredse og leverede god energi. Det gjaldt også “the center’s falling out” og sidste sang “new way out”. Det er som om at publikum godt kunne levere tilbage, da det var mere metal sange end dem hvor hun stadig har meget hyperpop indflydelse. Hyperpop lyden kan virke mere forvirrende for folk der ikke er vant til den, men som en der har lyttet til genren før, blev jeg selv forvirret og mildest talt skuffet overall. Jeg hyggede mig dog en del, men kunne godt have nydt koncerten meget mere, taget i betragtning af det var det navn jeg havde glædet mig mest til at se i dag.

Jeg tror ikke at Copenhell segmentet er helt klar til Poppy og hun havde nok passet bedre på Roskilde Festival, i min optik.