Livepladen til dig, der ikke kan lide liveplader

’’Black Metal i et vandtårn? Ej, det kan man da ikke!’’ – sådan kan man forestille sig, at flere har sagt eller i hvert fald tænk. Solbrud beviser, at det kan man sagtens på deres nye liveudgivelse, ’Levende I Brønshøj Vandtårn’.

Kan du også huske tilbage i 2019, da Solbrud annoncerede, at de ville spille to koncerter i et vandtårn i Brønshøj? Det var i hvert fald enormt omtalt, og billetterne røg da også hurtigt til dette helt unikke event. Ideen med at spille atmosfærisk black metal i et vandtårn med dets særlige arkitektur og muligheder for enorme ekkoer virkede ikke blot som en interessant, men også som en skør og alligevel rigtig fed ide. Genren benytter sig jo i forvejen rigeligt af rumklang, og hvad kan dog være bedre end naturlig rumklang?

Desværre kom denne anmelder ikke ind at se selve koncerten i Brønshøj Vandtårn, så heldigvis er der da en mulighed for at få et lille stykke dansk metalhistorie med hjem i stuen, så man enten kan smække det på anlægget eller sågar se DVD’en. DVD’en er desværre ikke med i dette anmeldereksemplar, så den kommer vi ikke til at forholde os yderligere til i løbet af denne anmeldelse.

Men hvordan lyder det mon så, når man smider et atmosfærisk black metalband ind i et vandtårn, der har en helt særlig akustik? Jamen, det lyder faktisk nogenlunde, som man ville forvente det. Der er enormt meget rumklang, og ved første lyt kan dette faktisk måske endda virke for voldsomt. Tro mig: det er det ikke. Det matcher musikken fremragende, og det eneste ærgerlige ved selve udgivelsen må være, at man desværre formentlig ikke får al den unikke akustik med i lydbilledet. Muligvis havde man fået mere ved at optage og udgive i surround sound, men dette er jo ikke just et synderligt populært format til musik, om end bands som f.eks. Opeth har begået fremragende ting indenfor dette format. Derudover er produktionen flot, omend den muligvis godt kunne tjenes med lidt mere lyd på henholdsvis bassen og guitaren, der begge til tider drukner lidt ud og mister detaljerne i deres spil.

Rumklangen mærkes allerede fra starten af første nummer, “Øde Lagt”, og den bidrager måske lidt til, at guitarerne fra tid til andet drukner en anelse i lydbilledet. Trommerne spiller højt, men lyder knaldgodt, og særligt stortrommen får lov til at udnytte akustikken i vandtårnet. Guitarerne er dejligt varierende imellem noget mere rent og det meget beskidte og hvinende, hvor begge dele lyder godt og fungerer enormt effektivt sammen med musikken. Vokalen er præcis så skrigende, som vi efterhånden er vant til det fra frontmanden, Ole Luk, som også står bag det lidt mere straightforward danske black metalband Afsky.

Levende i Vandtårnet indeholder i princippet otte numre med Solbrud, hvor de første to ’’Øde Lagt’’ og ’’Skygge’’ spiller i forlængelse af hinanden, som var de et nummer. Desuden indeholder albummet et nyt Solbrud-nummer, nemlig sangen med den formidable og enormt deprimerende titel ’’Sjæleskrig’’. Nogle af numrene er blevet omskrevet i forhold til bedre at kunne fungere med vandtårnets akustik, hvor andre sange bliver blæst afsted præcist, som de blev skrevet i sin tid.

Levende I Brønshøj Vandtårn er virkelig en liveplade, hvor der er plads til at opnå fordybelse i musikken, ligeledes er det nærmest påkrævet at lytte til pladen, fremfor blot at høre den. Dette er forventeligt med Solbrud, da deres musik netop stræber efter at være noget, man skal lade sig synke ind i. At det så lykkes så godt på en liveplade, er ikke blot fordi, bandet spiller og fremfører deres musik godt, men også fordi at denne plade på mange punkter ikke rigtigt minder om et livealbum.

Der er, som vi er vant til det fra Solbrud, INGEN interaktion til publikummet, numrene er skåret nogenlunde skarpt op, og igennem de otte numre hører du publikum to gange, begge i form af bifald efter henholdsvis ’’Bortgang’’ og afslutteren ’’Besat Af Mørke’’. Man kan altså på INTET tidspunkt høre, at publikum står og får sig en sludder for en sladder, selvom der utvivlsomt har været rigeligt af samtaler inde i vandtårnet henover de to aftener, hvor dette er blevet optaget.
Ej heller bliver der på noget tidspunkt råbt noget under numrene, og den generelle livestemning, som vi ellers er vant til den, er nærmest totalt forbigået eller undladt på denne udgivelse. Det er altså live, men det føles ikke rigtigt live alligevel, udover de småfejl, der indimellem anes i gruppens spil. Der er enkelte små fejl i sammenspillet, hvor det særligt er, når guitarerne ikke lige rammer helt rent på en tone, eller anslaget ikke rigtigt passer ind, som er noget, man lægger mærke til. Det er ikke perfektion, men det bør man heller ikke forvente live. Man kan fornemme den dystre og kolde stemning, der har været til koncerten, uden at man helt får hele pakken med på pladen.

Som en helhed fungerer pladen fremragende. Numrene kører godt sammen, og der er et rigtigt fint flow igennem pladen. De fleste numre er naturligvis ret lange, og det gavner selvfølgelig i forhold til den føromtalte fordybelse. Sangene er ganske vist lange, men de er også varierede, har flotte melodier, og melankoli herfra og til verdens ende, som ud fra stemningen på denne plade er nærkommende. Man kan nemt blive opslugt af Solbruds deprimerende, men alligevel smukke univers. Smukt er naturligvis ment på en uskøn og dyster facon, men der er netop skønhed i det mørke, og det minder Solbrud os om.

Er du sådan en type, der normalt ikke bryder dig om livealbums, så kunne dette altså faktisk netop være livealbummet, der er lavet lige præcis til dig! Der er ikke så meget pis og papir, fokus ligger nemlig på det musikalske. Der er rigelig af plads til fordybelse, og musikken er velspillet og godt skruet sammen. Derudover fungerer det umiddelbart enormt godt med denne type musik i forhold til den naturlige rumklang, som man tydeligvis kan opnå inde i så særpræget en bygning som Brønshøj Vandtårn.