Mindre syre, mere rock

0
30

Anmeldelse af: Lydsyn – Lydsyn. Release d. 16. september 2022 via Bad Afro Records. 

Mere lys, mere kærlighed, mere Uffe Lorenzen og mere af alting…

 

Uffe Lorenzen aka. Lorenzo Woodrose, der var frontfigur i Spids Nøgenhat og Baby Woodrose, har dannet et nyt band: Lydsyn. Sidste år spillede de på Copenhell Metal Cruise og også på Copenhell tidligere i år. Jeg så desværre ingen af koncerterne, selvom Lorenzen har været næsten uundgåelig i dansk (syre)rock i over 20 år. I 2013 udgav Spids Nøgenhat deres andet og seneste album, Kommer Med Fred, og hittede på bl.a. P6 Beat med “Mere Lys”, “Lolland Falster” og “Lever Vi Nu?”. 

Teksterne på Lydsyns selvbetitlede debutalbum er knapt så “syrede” og mere samfundsberettende bl.a. på “To Syge Skud”: “De siger at mælkebøtter altid vokser hvor de gror / Og at børn har lige muligheder uanset hvor de bor / Men ingenting kan spire her og intet springe ud / Vi er to, vi er to syge skud”. Socialrealisme, når det er bedst. Eller værst afhængigt af perspektivet. 

Melodierne, med Palle Demant på bas og Jens Eyde på trommer, er mere 70’er-rockede. For mig måtte det dog gerne være endnu mere rocket. Lorenzens stemme er ellers indbegrebet af en råhed, robusthed og attitude, som Jesper Binzer (fra D-A-D) og Johan Olsen (Magtens Korridorer) også har, men jeg kan alligevel ikke føle ham helt. F.eks. på “Jericho”: “Din krop er et fængsel / Men din sjæl vil ha’ rocknroll”. Men som en talemåde siger: Show it, don’t tell it. 

Lorenzen, på guitar og vokal, kan også være følsom og poetisk – det bliver slået fast med trettentommersøm i “Hymne Til Kroppen”: “Kvinde – dit skød skal være vådt når du bestemmer dig / Mand – dit lem skal stå når du tager stilling … Sjæl er savl og sved og saft og sæd”, og i “Bålet”: “Spred dine fugtige læber / Og slik mine flydende kys / Som to kosmiske magneter baby / Der fodrer hinanden med lyst”. Det bliver næsten for meget af det gode.

Man får altså lidt af alting. Er det så godt eller skidt? Tja, det er for det meste godt. Men jeg har en fornemmelse af, at det måske kunne være endnu bedre. Måske er det fordi, de øvrige bandmedlemmer er ret anonyme i deres tromme- og basspil i forhold til Uffe Lorenzen.
“Abernes Planet” og “To Syge Skud” er de bedste numre, men jeg mangler bare flere. Men det er måske også meningen med Lydsyn – de skal “bare” fortælle mange slags historier, og dét gør Lorenzen til fulde.

Hvis Lydsyn havde en anden, mindre karismatisk forsanger, havde de også fået en lavere karakter. Derfor får Lydsyn 4 stjerner for dette album. 

 

Lydsyn trackliste: 

  1. Jericho
  2. Døde Stamgæster 
  3. To Syge Skud 
  4. Kat Ser Kat 
  5. Hymne Til Kroppen 
  6. Abernes Planet 
  7. Tragisk Eskapisme 
  8. Tårnet 
  9. Bålet