Anmeldelse af Alice Cooper. Musikhuset, Aarhus. D. 11/06-2024.
Alice Cooper er måske ved at være oppe i alderen, men derfor leverer han nu stadig på scenen.
Foto: Amanda Gaarsdal
Alice Cooper er egentlig ganske god til at besøge lille Danmark, men at han denne gang besøger Aarhus, er nu alligevel noget særligt. Musikhusets scene er ikke just i den størrelse, som Alice Cooper normalt spiller på i Danmark, og det viser sig også hurtigt, at det føles specielt at opleve ham med sit topprofessionelle band i netop disse rammer. Man kommer tæt på, især hvis man har spenderet i dyre V.I.P-pakker.
Bevares, det er akavet i starten, at man har faste siddepladser, men da hele publikum alligevel rejser sig, så snart showet går i gang, føles det nu alligevel nogenlunde naturligt. Alice Cooper er jo ikke just mosh-venlig-musik uanset.
Hvad det til gengæld har i stedet for mosh-venlig voldsomhed, er nogle enormt catchy hooks, og dette står klart allerede fra, da bandet som tredje nummer fyrer klassikeren “No More Mr Nice Guy” af, og så er der ellers lagt an til en hitparade af de helt store.
Cooper har mange fremragende sange i sit bagkatalog, og vi får nærmest udelukkende serveret klassikere og baskere fra diskografien. Bevares, det bliver spillet sikkert, men man får en følelse af, at dette show netop rækker efter det nostalgiske fremfor det obskure. En slags greatest hits-parade for at fejre karrieren, og greatest hits skal jeg love for, at vi får, lige fra “I’m Eighteen” til “Welcome To My Nightmare” til 80’er-klassikeren “Poison”, og selvfølgelig sluttes der af med “Schools Out”. Kort sagt får man, hvad man forventede.
Uanset hvad er der ikke meget nyt under solen. Alice Cooper bliver stadig henrettet på bestialsk vis på scenen, der bliver stadig svunget lystigt med både pisk og den obligatoriske stok. Alt er, som vi kender og kan lide det, selv Nita Strauss, der ellers i en periode var gået ud af gruppen for at fokusere på egen solokarriere, er tilbage og spiller fuldstændigt suverænt.
Det er dog ikke kun Strauss, der spiller godt, hele bandet spiller yderst rutineret og med god energi og store smil. Der er god kemi på scenen, og samtlige medlemmer kommer godt rundt, også den nu 76-årige Alice Cooper, der dog hovedsageligt holder sig til sit podie, der i dagens anledning er stillet op forrest på scenen.
Lyden er her til aften ganske fin, omend den ene af de tre guitarer måske er en kende lav i mixet i forhold til de to andre. Der er rigtigt godt styr på at fremhæve i forhold til soli, og vokalerne går ganske fint igennem. Alice Cooper selv synger desværre ikke altid helt rent, hvilket ind imellem kan høres i omkvædene. Heldigvis hjælper både publikum og resten af bandet den aldrende herre godt på vej.
Med en sætliste, der mildt sagt er en hitparade, vinder Alice Cooper hos det aarhusianske publikum her til aften. Showet er veleksekveret og stramt, imens bandets sammenspil følger samme formel. Alice Cooper kan endnu, også selvom stemmen ind imellem er lidt rusten, det beviser han denne aften i smilets by.
Her følger et galleri fra vores fotograf Amanda Gaarsdal:
