Anmeldelse af: Alestorm, m.fl. Amager Bio, Kbh. 15. marts 2019.
Regnvejret i København ville nok være deprimerende for de fleste mennesker der havde ærinder at gøre inde i byen. For dem som skulle til koncert i Amager Bio, var dette blot med til at sætte stemningen for hvad der skulle blive den største metal fest i dette år.
Af: Daniel Jonasson
Foto: Anders Groos Mikkelsen
Pirater og kropiger er at finde blandt publikum, disse individer er klar til at give den hele træbenet fra første band og videre til efterfesten.
Med en øl i hånden og ørepropper i hullerne afventer publikum i spænding på, at koncerten skal starte, og festen for alvor kan begynde.
Bootyard Bandits
På trods af en ringe start fra Bootyard Bandits formår bandet at komme godt efter det i løbet af deres performance. Med deres musik får de sat gang i redneck-ballet, og det er heldigt, at lyden var god, mens de spillede, for det kunne meget hurtigt være blevet til et halbal i Struer Forsamlingshus.
Det er ikke mange bands, der kan slippe afsted med at have en banjo som instrument til en metalkoncert, men Bootyard Bandits formår at inkorporere det fornuftigt. Der er nok mange, der vil være uenig i min kommentar til dette, men at spille “Thunderstruck” af AC/DC på en banjo er desværre for generisk og uopfindsomt til, at det kan give point. Til dette skal det siges at publikum elskede det, så der får bandet reduceret.
Musikken bliver desværre for ensformig til, at man kan holde interessen i længere tid, og at bringe en kæphest med på scenen er kun et billigt grin i to minutter.
Alt i alt en udmærket performance for det første band for aftenen.
Fortsætter Bootyard Bandits med at blive bedre og mere erfarne, er det et band man sagtens kan tage til koncert med igen.
Skálmöld
Det er ikke mange danskere, der kan prale med, at de kan islandsk. Men forsangeren for det islandske band Skálmöld, Björgvin Sigurðsson, talte så godt dansk mellem bandets numre, at selv Inger Støjberg ville have ladet ham blive i landet.
På trods af nogle performative startproblemer lægger Skálmöld sig i selen og leverer en fantastisk performance. Vokalstilen skal man vende sig til, men så snart dette er gjort, er den et æstetisk element, som viser, hvorfor bandet er så populært i deres hjemland.
Til forskel for Bootyard Bandit, inkorporerer Skálmöld melodiske passager, der retfærdiggør brugen af tre guitarister, og de viser samtidig et overskud, som smitter af på publikum og giver deres performance en ekstra kant, som er med til at skabe den fest, som alle var kommet for at deltage i.
Er man ikke til folk metal, bliver Skálmölds musik ensformig i længden. Dette er blot en kommentar, og ikke en fremstilling af bandets performance, da de havde publikum med fra andet nummer til slut.
Til syvende og sidst leverede Skálmöld en fantastisk optræden foran den blandede landhandel, der er koncertgængerne i Amager Bio denne aften. Bandet viser et klart overskud i deres musik og viser, at de har det sjovt, når de spiller, og dette har smittet af på publikum.
Man kan roligt sætte kryds i kalenderen næste gang, Skálmöld lægger vejen forbi Danmark.
Alestorm
Det var en befrielse, at Alestorm endelig gik på. Publikum havde indtil da sunget falskt på de tre største numre af Queen over anlægget. Aldrig har man ønsket så meget, at et band gik på.
Som et piratskib med vind i sejlende under en tyfon løber Alestorm på scenen. Bandet starter med at spille nummeret “Keelhauled”, og så er festen i gang. Publikum er nu i fuld ekstase, og det kan kun gå én vej: fremad.
Der var natklubstemning fra start til slut, og som man troede, at det ikke kunne blive vildere, så hæver Alestorm niveauet endnu en gang. Forsangeren, Christopher Bowes, har mange talenter, blandt andet at spille keytarsolo mens han bunder en flaskeøl. Dette giver point hos denne anmelder.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Bowes’ vokal ikke just er skønsang. Man kan sammenligne dette med at tage til en Rasmus Seebach-koncert, fordi man elsker dybe sangtekster. Forskellen er, at Alestorm levere deres produkt med en sådan overlegenhed, at man helt tilsidesætter lyrisk virtuositet for den fantastiske stemning og eminente performance, som er en Alestorm-koncert.
Crowdsurfing lavede et stærkt comeback i Amager Bio, det lod ikke til, at security syntes, det var særligt underholdende, men for publikum var dette endnu et element, der gjorde denne koncert mindeværdig for alle deltagerne.
Da “Hangover” blev spillet, kom der nyt liv i publikum. Det var som om, alle havde nået ud i baren og fået friske forsyninger af alskens drikkelse i løbet af de 30 sekunder, der var mellem det forhenværende nummer, til de begyndte igen. Publikum skriger med og rammer hele registret, hvilket kun er med til at gøre dette nummer til et must-have under enhver Alestorm-koncert.
Alestorm er alle de memes om sig selv, og de ved det. Der er ikke en eneste finger at sætte på dette band, de udfører deres arbejde til punkt og prikke med et sådant overskud, at der ingen tvivl kan være, at de er et band i verdensklasse. Det er kun Alestorm, der kan slippe afsted med at give fingeren til hele publikum som afslutning på deres koncert, og Bowes slutter pænt af med ”Fuck You, Denmark! ”.
Denne koncert var en stærk efterfølger til deres koncert på Copenhell.
Der var desværre ingen ny rekord inden for crowdsurfing, eller en gummiand der fik lov til at forlade scenen, det har vi nok Amager Bios sikkerhedspersonale at takke for.
Alestorm har leveret alt, hvad man kan forvente af et band af deres kaliber – og mere til. Dette blev en uforglemmelig aften for mange, og der var en masse, der sang videre på forskellige sange på vejen hjem i det ellers kedelige regnvejr.
Her er et galleri fra aftenen fra fotograf Anders Groos Mikkelsen:
