Anmeldelse af: Pleaser. Roskilde Festival, Gaia. 26. juni 2023
Pleaser skreg sig igennem adskillige punk-numre, men der manglede noget.
Foto: Bjørn Bavngaard
Danske Pleaser er vores første musikalske oplevelse i dag. Den kunne godt have været bedre.
Pleaser er et relativt nyt band, der består af fire medlemmer i alt, nogle fra andre større danske bands som Konvent og Slægt.
Pleaser spiller punk med extrapunket attitude. Der er ikke nogen, der skal fortælle dem, hvordan en sang skal skrives eller lyde. Hvis de vil skrige, så skriger de, og hvis de vil have en saxofon i punk, så har de en saxofon i punk.
Slidt tøj og mullets i massevis
Gaia-teltet er fyldt fint op, og det er tydeligt, at vi ikke har fået tøjmemoet til denne koncert. Undertegnede er i hvert fald ikke iklædt store baggybukser eller har en mullet. Man føler sig udenfor.
Scenen druknes i røg, og bandet bevæger sig ind på scenen til countrynummeret, ”Your Good Girl’s Gonna Go Bad”, af Tammy Wynette. Det er åbenbart på mode at spille countrymusik inden punk/hardcore-koncerter. Spørg selv Lifesick.
Sophie Lake (guitar og vokal) og Annie Nyvold (guitar og vokal) står i lignende outfits og rød læbestift, der ligeledes matcher deres røde guitarer. Guitarerne lyder som noget, man har hørt før. Det er ikke særlig godt, men det er ret fedt.
Bandet udstrøler en attraktiv rebelsk karisma på scenen, mens de to kvindelige vokalister simultant skriger sig igennem numrene. Det bliver dog for ensidigt omkring halvvejs gennem koncerten. Så har man ligesom også hørt det.
Som overraskelse til publikum og musikalsk velsignelse for bandet kommer Zeki Sebastian Søgaard Jindyl fra bandet Narcosatánicos ind og supplerer koncertens sidste tre numre på saxofon. Det giver en mere eksperimental kant til musikken, hvilket der var brug for.
Pleaser sørgede for en omgang ungdomshuspunk, der godt måtte have blevet i Ungdomshuset.
