Alice Cooper

Punket attitude og livlig spilleglæde

-

Anmeldelse af Fabräk + PAK. Tapperiet, Køge. 11. marts 2023.

En duo med hovedfokus på hip-hop/rap, der havde imponeret på plade, skulle se, om de kunne tage fusen på denne anmelder live også.

 

Foto: Magnus Karms Blichfeldt

 

Kald mig bare genrefascist, men den musikstil, som “bandet” Fabräk begår sig med, er ellers ikke den slags, jeg giver mest bevågenhed.
Jeg aner ikke, hvad man spiller på anlægget på et diskotek (goddaw, boomer), og i bilradioen forstår jeg ikke noget af alt det mumlerap, som folk er så forgabte i – ergo: jeg er håbløst bagud og vil nok altid være det på denne front.

Men så blev jeg taget med bukserne nede af danske Fabräk, da de sidste år udgav skiven “RIGE BØRN LEGER BEDST”, for jeg synes helt ærligt, det var årets bedste danske udgivelse, når man ser bredt over alle genrer(!)

De kom ind fra venstre, indtog prisuddelingerne, og nu skulle de på landsturné disse to unge karle, Sixten og Cxrtier, hvis musik man angiveligt ikke skal kalde hverken rock, punk eller metal; og den første og sidste prædikat er den da også ret fjerne fra at være.

Det handler stadig om attituden og teksterne, men der var noget vildskab i plademusikken også, der virkede originalt og spændende, som der dragede mig, hvorfor der ikke var andet for end at se dem optræde i mit lokale hood *kaster håndtegn for Køge*.

 

PAK

Først skulle vi dog til det næsten diametrale modsatte: Efterskolerock med guitaren over buksekanten og skjorten ned i ditto.

I eventbeskrivelsen til koncerten drages der paralleller til alle fra Kim Larsen til Jeff Buckley om disse drenges band. Det er store ting at sige fra/om et band, der har har en enkelt EP bag sig fra sidste år, Kom i havn.

Starten på deres sæt mindede mig da også om for over 16 år siden, da jeg selv stod på den samme scene som livedebutant; guitaren ikke kunne høre trommerne, trommerne kunne ikke høre bassen, mens vokalisten viste havde svært ved at høre sig selv.

Nå, ja, og man husker lige at rokke sig rundt på ståstedet som de oppustelige ballon-mennesker, man ser ved åben weekend hos en bilsælger.

Sådan var det også at overvære den her opvarmning.

Oversat: Der var vanskelige startproblemer, og vokalen var rærlig at høre på under de første numre; men heldigvis fandt de da både hinanden og publikum lidt længere henne i sættet, så det faktisk blev en acceptabel koncert om ikke andet.

Man skal kravle, før man kan gå, og det her var en sand kravlegård af ubestemmelig rock, men alt skal jo starte et sted.

 

Fabräk

Fedt, de spiller “Blind” af KoRn! var min første tanke, da de tilstødende musikere – bas, guitar og trommer – begyndte på en lille intro, før de to hovedstjerner indtog scenen.
Det var vist nu mest en heftig inspiration fra bemeldte sang.

Årsagen til, at jeg lige nævner mit elskede KoRn her, er, at de med tiden blev gode til og lidt kendte for at inkorporere hiphop-elementer i deres musik, hvor der tit var gæsterappere med på numre, uden det endte med at lyde som Limp Bizkit.

Det er unfair at sammenligne NüMetal-koryfæerne med dette ensemble, men det siger måske noget om det bagland og den inspiration, man kommer fra.

Det er ej heller intet nyt, at popmusikanter pepper deres optrædener op med instrumenter, der måske ikke er med på sangene på pladen, også selvom ditto kan være playback; men Fabräks optræden tegnede hurtigt i retning af, at det her skulle være LIVE. Live-vokal, livemusikanterne (der virkelig kunne deres kram) og en sand nerve af live-interaktion med publikum, som jeg godt kan savne fra de mere stillestående metalmusikere, der – af gode grunde – skal have hovedfokus på deres skæve rytmer, hidsige soli og svære akkorder.

Her var de tre musikere backup, mens vores to helte iført hhv. en hurtig brille og wifebeater kunne tage sig af at geare det unge publikum op, også selvom der skulle samles en guitar op til at fyre nogle akkorder af, mens rapper.

Kender man til drengenes musiske univers, så er deres sange smæk for skillingen med et budskab uden at henfalde til lange snørklede mellemstykker og intrikate afrunder.

Her er en sang. Bum. Videre.

Ergo er deres sange ikke de længste, men om de spillede “hittet” “DAARLIGT” eller den skønne “AFTALE” eller den legesyge “JEG SKATER IK'”, så gik det rent hjem hos publikum, fordi der var jordnær kontakt med publikum og et ønske om at gøre koncerten organisk uden så meget kontrol. Nå, ja, og lyden var god denne aften!

At fremmødet så mærkværdigt kun var lige under 2/3 fyldt bedømt efter øjemål, må være en skam for dem, der skal møve sig frem i de store areaner landet over i fremtiden, når Fabräks popularitet rammer endnu større højder.

 

Her er flere billeder fra aftenen, og de er taget af Magnus Karms Blichfeldt: 

ANTAL STJERNER

PAK
Fabräk

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Fabräk + PAK. Tapperiet, Køge. 11. marts 2023. En duo med hovedfokus på hip-hop/rap, der havde imponeret på plade, skulle se, om de kunne tage fusen på denne anmelder live også.   Foto: Magnus Karms Blichfeldt   Kald mig bare genrefascist, men den musikstil, som "bandet" Fabräk...Punket attitude og livlig spilleglæde