Der er som sædvanlig hver weekend forskellige koncerter at vælge imellem, men en chance for at gense gode gamle David Vincent lader jeg ikke lade gå fra mig.
Angstskrig
Sidste år tog jeg til Køge Metal Fest, og det var som forventet en god oplevelse. Dog var det ikke Angstskrig, der efterlod et godt indtryk på mig. Nu stod jeg klar til endnu en omgang black metal. Jeg har lavet lidt research siden da. Med to udgivelser, Skyggespil (2021) og Angstkrig (2023) har bandet for længst meldt deres ankomst på den danske metalscene. At alle deres sange er sunget på vores modersmål, giver det en fordel i forhold til at komme i god kontakt til musikken.
To-mands-bandet kommer ind iført sorte masker, hvor forsangeren har taget en bowlerhat på i dagens anledning. “Er i klar til lidt hygge?” spørger frontmanden/guitaristen. Så vi har altså ikke at gøre med én af den slags bands, der går op i at fremstå onde og nihilistiske på scenen. Det kan også være forfriskende indenfor denne genre.
Der blander sig lidt thrash ind i musikken med nogle udmærkede grooves. Blackriffs titter frem her og der og endda også en smule ren sang. Så ideer er der rigeligt af, men jeg får ikke indtrykket af, at de alle bliver inkorporeret ordentligt hos Angstskrig. Det lyder som gode dele, men helheden er forstyrret og ikke fokuseret nok. Det er ikke fordi, man ikke kan blande genrer. Det kan naturligvis lade sig gøre, men det her er bare ikke et vellykket forsøg. Lidt cleanguitar åbner et nummer, men det er en kort affære.
Det er heller ikke ligefrem et tændt publikum, der observerer duoen. Et par stykker løfter horn, men stemningen er ellers temmelig stille. Deres trommeslager får straffet sine tønder med en solid omgang blastbeats. “Nu skal vi have et kvad om Bibelens hovedperson, Lucifer,” siger vokalisten i sidste del af koncerten. Well, lidt hygge-klichéer er Angstskrig ikke for fine til.
På sidste sang, “Luk Dine Øjne”, fylder den rene vokal mest, og det er faktisk også det bedste nummer. De må gerne læne mere ind i den mere melodiske del af deres sang for min skyld. Det kunne ende med at lyde lidt som det svenske Shining. Jeg håber, at Angstskrig bliver ved med at arbejde med deres musik, for potentialet er der, dog skal det kondenseres ned til de elementer, der rent faktisk fungerer.
