Alice Cooper

(Slow heavy metal music playing)

Anmeldelse af: Windhand. Wacken, Wasteland Stage. 01. august 2019.

Bagerst i Wackinger Village bliver vikingetemaet pludselig skiftet ud til fordel for et smadret Mad Max-tema, og hovedattraktionen i området er den lille scene, som passende hedder Wasteland Stage.

 

Fotos: Amanda Gaarsdal

Komplet med et væld af flammekastere på og over scenen samt over lyd/lys-pulten og en bar, som serverer øl ud af bagenden af en ”nedbrudt” bil, er scenen et spændende område med et gennemført koncept, som giver visse koncerter et anderledes indtryk.
Det var således en passende lokation for amerikanske Windhand og deres tunge stoner doom – hovedsageligt fordi en større scene ville have fået dem til at se en kende nøgne ud.

Anmeldelsen fortsætter efter billedet

Der bredte sig en velkendt grøn duft, da Garrett Morris slog de første toner an, og således var det tid til tre kvarters Slow Heavy Metal Music™. De tunge fuzz-heavy riffs var svære ikke at bevæge hovedet til, og bandet kvitterede ligeledes med langsom headbanging.

Morris leverede solo i de fleste numre, og selvom man selvfølgelig gerne ville have haft en rytmeguitar oveni de soli, var fuzz-pedalen nok til at bassen kunne fylde det meste af tomrummet. I midten af scenen lagde Dorthia Cottrell sin stemme til musikken; en stor og kraftig røst, men perfekt tilbagelænet og stenet.
Som resten af bandet kunne man godt forestille sig, at hun havde nyt en urt inden koncerten, for det var en introvert performance uden ret meget kontakt til publikum.

 

Anmeldelsen fortsætter efter billedet

Wacken Open Air har mest af alt et image som festivalen med de store mainstream navne, men hvis man dykker ned i programmet, kan man komme rundt til langt de fleste subgenrer indenfor metal.
Windhands koncert var godkendt tung, dejligt afslappende og tilfredsstillede den længsel efter doom, som kan opbygge sig efter længerevarende fravær. En god oplevelse, omend intet ekstraordinært

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

REVIEW OVERVIEW

Windhand

Discover

Latest

Coreys middelmådige fandenivoldskhed tydeliggøres

Anmeldelse af: Corey Taylor - "CMFT". Release: 2. oktober 2020 via Roadrunner Records/Warner Music. “CMFT must be stopped … CMFT can’t be stopped” - Aargh,...

Tygers taber terræn

Anmeldelse af: Tygers Of Pan Tang - Ambush (reissue). Release 18. september 2020 via Mighty Music/Target Group.   Britiske Tygers Of Pan Tang er særdeles aktive...

Lidt fra hver ende af spektret

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september. Del 2 af 2. Hvor førstedagen af årets udgave af Raise Your Horns-festivalen...

Det skete – rent faktisk – i de dage!

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september 2020. Del 1 af 2. Det er næsten ikke til at tro, men...

Chill Anselmo

Anmeldelse af: En Minor - When The Cold Truth Has Worn Its Miserable Welcome Out. 04. september 2020 via Season of Mist. Der skrues op...