Alice Cooper

Spyttet i ansigtet

“Spitanger” af Spitanger, Fast Beat Records, 2015

Der er noget knugende intenst ved debutpladen fra danske Spitanger, der tvinger dig til at elske den. Og du kan ikke lade være af gode grunde

Se, normalerweize er det comme il faut at for mange kokke at fordærve maden; ligeledes kan Heavy Metal blive udvandet og favne i blinde, hvis den ikke blive målrettet med tilforladelige afstikkere inde for rammernes grænser. Det er i hvert fald min tolkning.

Spitanger kan nemlig på deres indledende nummer på den selvbetitlede debutplade “Unfaithful” lave en gængs – på den gode måde – metal-sang, som appellerer til alles bedste fællesnævner i pitten med en mellemvægtsvare a la en krydsning mellem Pantera og Machine Head. Direkte videre på næste nummer, “Tales From Reality” mistænkte jeg et kort øjeblik min afspiller at have stukket noget Cannibal Corpse ind i afspilleren. For DET var da godt nok brutalt, og det elsker jeg. Men ligesom den heftige begyndelse på en rutschebane og overraskelsen omligges til glæde, bliver lyden i nummeret langsomt men sikkert tonet over i Alternative Metal – og bortset fra min vildfarelse et splitsekund er man aldrig i tvivl om, at det er samme band, vi har med at gøre.

To numre er aldrig helt ens, men emmer stadig af den røde tråd. Solierne er velspillede, musikken er sammenspillet og rå; en flot selvproduktion. Selv den lidt semi ballade-agtige “A Better Man” er renset for den lidt for velpolerede produktion, der ofte kan præge moderne udspil. Tak for det.

Bandet har også – ihukommende min hjernebakke – i interviews ikke lagt skjul på, at de skider på janteloven og gerne vil noget stort med det her band. Deres promovering, der hjemmeside, deres videoer peger da også i den retning. Der er faktisk ikke noget at sætte en finger på dér.

Jeg er også tit og ofte forelskede i første udspil fra bands, fordi de tenderer den der legesyghed, som man ofte kun kan lave én gang. Mindre faldgruber på “Spitanger” er egentlig, at growlet er per-fucking-fekt, brølet er ok, og den rene vokal bliver lidt halvkvalt i forsøget. Det er egentligt lidt en skam for helhedsindtrykket.

Endvidere kunne sangene godt have været skåret for en 1/5 af længden hist og pist. Omvendt fornemmer jeg, at jeg ville ærgre mig over det, når jeg ser dem live. Det må komme an på en prøve til den tid.

“Spitanger” er ude den 1. november via Fast Beat Records.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

REVIEW OVERVIEW

Spitanger - Spitanger

Discover

Latest

Mørkets vanvidsinducerende mesterværk

Anmeldelse af: Anaal Nathrak - "Endarkenment". 02. oktober 2020 via Metal Blade. Anaal Natrahkh har skrevet formørkningstidens ekstremmetalliske manifest En af de ting, der er sværest...

Coreys middelmådige fandenivoldskhed tydeliggøres

Anmeldelse af: Corey Taylor - "CMFT". Release: 2. oktober 2020 via Roadrunner Records/Warner Music. “CMFT must be stopped … CMFT can’t be stopped” - Aargh,...

Tygers taber terræn

Anmeldelse af: Tygers Of Pan Tang - Ambush (reissue). Release 18. september 2020 via Mighty Music/Target Group.   Britiske Tygers Of Pan Tang er særdeles aktive...

Lidt fra hver ende af spektret

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september. Del 2 af 2. Hvor førstedagen af årets udgave af Raise Your Horns-festivalen...

Det skete – rent faktisk – i de dage!

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september 2020. Del 1 af 2. Det er næsten ikke til at tro, men...