Anmeldelse af: Tainted Lady – Sounds Like Freedom, Feels Like War. Udgives 22. november, selvudgivet.
Lyder det som frihed, men føles som krig, så er det krig. Og dog…
I 2017 udgav Tainted Lady deres debut, How The Mighty Have Fallen. Det var en udmærket plade mest p.g.a. sangene “The Best Days” og “Open Minded”. De episke melodier og guitarriffs var bærerende elementer, og der var fremragende sangtekster som “The best days are the ones we forget” og “You’re so fucking open minded, you gonna let your brain fall out”.
Efterfølgeren er mere af samme skuffe. Dog med en my mindre slagkraft.
På “Hej Mr. Music Man” bliver det lidt for meget lejrbåls-stemning med akustisk guitar og fællessang med efterskolens/højskolens følsomme musikalske fyre.
“Song Of Reckoning pt. II” bringer ikke en ny dimension til “part I” fra debuten, hvilket ville være oplagt. Hvis man prøver at ramme alle, ender det tit med ikke at ramme nogen/så mange. Det er desværre også tilfældet på resten af skiven, hvor det hele virker lidt forceret.
Det er altid nemt at være bagklog. Derfor er det både decideret kedeligt og meningsløst, når forsanger, Michael Catton, i “Kiowa Warrior” synger “Let’s get our boys back from Vietnam”, nu hvor de har været hjemme i flere årtier efter Vietnamkrigen sluttede (i 1975).
Jon Roxx og Anders Frank på guitarer, Daniel Bach på bas og Fred Over på trommer er tydeligt inspirerede af 70’ernes rock, men desværre forbliver det en kende uvedkommende. Det musikalske er til den bløde side, men fejler som sådan ikke noget, så det er udelukkende det lyriske, der trækker albummet ned. Når jeg sammenligner Tainted Lady med Ethereal Kingdoms, Ivy Crown, Black Oak County og Sea, er der lang vej hjem for “the ladies”.
Tainted Lady er måske ikke så “inficeret”, som navnet ellers antyder. For min skyld måtte de gerne skrue op for distortionen, brutaliteten, krigshandlingerne og tage sig flere friheder. Det virker ikke til, at de har taget sig friheden til at vriste sig fri for fortiden og komme videre. Det bliver hurtigt for meget “klynke/tude-rock”.. For at citere et andet band: “Less isn’t more – less is less, the more the better – the most the best”. Jeg ville gerne blive rørt og bevæget, men jeg føler intet.
Trackliste:
– Seven Billion Souls
– Hey Mr. Music Man
– Building a Machine
– Kiowa Warrior
– Down To The River
– Song of Reckoning pt. II
– Revolution (Love Pollution)
– Fever Dream
– Flowerchild
– Lonely Bird
