Tunge japanere med smæk på

Anmeldelse af: Boris & Merzbow. Avalon, Roskilde. 06. juli 2018

Boris & Merzbow leverede en glimrende opvisning i tung og dronet smadder på Avalon sent torsdag den 5. juli. Koncerten var bestemt ikke for den almene lytter, men alligevel var der netop derfor noget at komme efter

Foto: PR

Når Roskilde Festival skriver, at et japansk band spiller et mix imellem heavy psych-rock og noise, ja, så må jeg indrømme, at denne anmelder hurtigt bliver interesseret.
Hvem ved? Måske bliver det netop årets vildeste fest?

Da Boris & Merzbow går på, viser det sig dog hurtigt, at deres musik er langt fra, hvad der kan og bør kategoriseres som festligt. Det er tungt som ind i helvede med lige en anelse tilsat syre. Generelt har bandet en tendens til slet ikke at virke japanske, men nærmere vestlige. Dette får spørgsmålet op inde i mig: er dette ikke kulturel appropriation?
Uanset hvad, det er, så er det i hvert fald ikke skidt, hvis blot man er til den slags. Der foregår cirka ingenting på scenen, bandets medlemmer er alle som naglede til deres små krydser på scenen, og der bliver de stående. I det mindste opvejes dette med et glimrende lysshow.

Lyden er tung og smadret igennem hele koncerten, dog ikke uden, at man kan fornemme nuancerne i det, der spilles. Disse nuancer kunne med fordel godt være lidt mere udprægede, men sådan går det desværre ikke lige denne aften.

Bandet spiller ganske glimrende, og har bestemt blær-faktoren med sig, da bassisten hiver en double-neck frem, hvor den ene hals er guitar, og den anden er bas. Det er sgu ikke tit at man får fornøjelsen af at se sådan et instrument, og da slet ikke i brug. At han så formår at benytte begge halse, uden at det virker akavet, er da bestemt kun et plus.

Da bandet, som nævnt, har noise-elementer med i deres musik, er der naturligvis også feedback som en implementeret del af koncerten. Hvor denne feedback kommer fra, har jeg dog en kende svært ved at identificere. Ligeledes er jeg i tvivl om, hvad den fjerde mand, der står, med hvad, der måske kan ligne noget keyboard-agtigt ude i venstre side, egentlig laver. Der er ikke noget umiddelbart at identificere i musikken som værende keyboard eller lignende, så enten skaber han noget af feedbacken, eller også er der slet og ret skruet helt ned for ham.

Boris & Merzbow leverer en koncert, der bestemt ikke er for alle, men de, som er til denne slags musik, har fået præcist, hvad de kunne håbe på.