Anmeldelse af iHjel EP.
Danske iHjel har styrken i sangstrukturen – og så ikke så meget andet
Jeg er på forhånd stor fan af al den danske metal og rock, der fiser op af undergrunden i en lind strøm i disse tider. Nogle gange følger der dog lidt underudviklet ukrudt med, der måske skulle have gødet lidt mere i mulden, så slutresultatet kunne være blevet bedre trods gode forhåndstakter.
Den 09. november i år landede bandet iHjel en selvbetitlet EP, der med to sange på i alt 12 minutter gav rigeligt med tid til en god sjat gennemlytninger. Førstehåndsindtrykket var umiddelbart en sammenligning med danske Bersærk, men det var formentlig den tilbageholdte røst i lydbilledet, der gjorde det udslag, for dér ophørte det sammenligningsgrundlag også hurtigt.
Faktisk ender vokalsammenligningen som at høre L.O.C.s fraseringer sammen med Johnny Madsens askebæger stemme = genkendeligt uden den store personlighed.
I det tilsendte materiale bliver musikken beskrevet som melodisk metal med hints af doom og thrash, men for min skyld kunne de også have skrevet sen-grunge eller gammeldaws hard rock, for det stritter lige vidt i alle retninger.
Første nummer, “Den Negative Tanke”, klarer sig egentlig bedst af de to numre, da bandet demonstrerer en flot evne til at variere sangstrukturen, som i dette tilfælde bedst kan sammenlignes med Metallicas nærmest helgenkårede “Master of Puppets”, i form af det velkendte melodiske break midtvejs, blandet med skabelonen fra hedengangne As I Lay Dying med sangen “94 Hours”.
Jeg er en sucker for den slags, og alene det trækker karakteren over middel, da mange bands kunne lære noget af at ryste posen med den klassiske A-B-A-B-C-B-formular.
Men hvor det ender så godt halvvejs på skiven, slutter vi desværre også uopfindsomt. Hvis du lytter til de første to minutter af den anden og sidste sang, “Mod Strømmen”, så er jeg næsten sikker på, at du kan ridse de første 14 bands op, der har lavet de riffs før – bare bedre.
Og – selvfølgelig fristes man næsten til at sige – skal vi liiiiige have et politisk klip indover til sidst, fordi vi nu er danske.
Som med så mange andre bands og deres tidligere udgivelser så skal man lige kunne kravle, før man kan gå, så det har jeg lige in mente, når jeg trækker karakteren op over middel og minder om, at iHjel trods alt er opfindsomme på nogle punkter, men nok skal søge andre græsgange for at hente inspiration, så det ikke bliver metervare-riffs med på-tirsdag-trommer.
