Alice Cooper

Veludviklet debut-LP fra Jylland


Anmeldelse af: Royal Deceit – Animus. Udgives 31. januar 2020 via Prime Collective.

Royal Deceit, som vi skal stifte bedre bekendtskab med, leverer her deres første fuld-længde metalcore-album.

 

De fem unge drenge, som har deres hjemstavn i Jylland, har siden 2014 gjort den danske scene klar over deres tilstedeværelse med to udgivet EP’er og flere koncerter. Endda også på TV, hvor de deltog i TV-programmet LIVE på DR1, i hvilken Danmarks bedste liveartist skulle findes.

Deres optræden kan ses HER.

Nu kommer de så med deres første album, og det skal vi tjekke ud.

Allerede ved introen med navnet “History Repeats” bliver man stærkt opmærksom på, at dette album handler om frygten for denne verdens gang. Når man hører gyser-agtige baggrunds-violiner og dystre stemmer, der taler til folket, som en diktator, der hjernevasker sit folk. Dette bliver højere og højere, mens Donald Trump pludselig begynder at tale sin propaganda.
Og med et går første reelle nummer på pladen igang med et tydeligt og ondt growl fra frontmanden, Mathias Rønde Uldall-Jessen.

Monstertunge rifs, høje growls og et ondt hammer på trommerne kaster en i gang med at hoppe rundt, i de 1.27 minutter albummets første sang varer.
En hurtig appetizer, inden de for rigtigt går igang og leverer et verdensklasse album.
Man får ikke mange sekunders hvile (ca. 0,02 sekunder), inden næste sang går igang, og begrebet “turn it to 11” kommer til sin ret, når gruppen igen med fuld fart smadrer en med ondt growl og maks på den dybe guitar.
Dog holder vi os ikke kun til onde growls, for på flere af numrene er der også en renere vokal, stærkt leveret af Siameses frontmand, Mirza, som de fleste vil vide, på ingen måde synger dårligt.

Fungerer det så; lys mod mørke?
Det fornuftige svar vil være: Lyt og find ud af det, men undertegnedes mening er: Ja, for den da!
Et frisk pust, der kun giver kamplysten og lyttelysten et ekstra nøk op ad skalaen.
Ingen tvivl om, at denne skive har et budskab til folket såvel som lederne af den frie verden.
Med citater som, “if it’s a war you want, it’s a war you got”, skal der vist ikke herske tvivl om emnet for pladen ANIMUS: det er frygt og had.

På dette kæmpe brag af et album formår Royal Deceit virkelig at slå fast, at de vil og skal tages seriøst. Lyden spiller, og de forstår at spille hvert nummer, så det ikke er det samme, du hører hele vejen igennem.
Tunge breakdowns, høje screams/growls leveret oftest i et imponerende tempo.
Numrene flyver nærmest forbi, trods deres nummerlængde på ofte mere end 4 minutter.
Hvad gør man så, når pladen hurtigt er forbi? Jo, man starter igen.
For det kan man uden tvivl gøre mange gange. Det bliver albummet ikke kedeligt af.

Uden tvivl er dette stykke metalcore en plade, der vil sætte 2020 i gang.
Og Royal Deceit skal uden tvivl nok få vist os alle lige præcis, hvem de er og gøre de fleste til fans.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

Royal Deceit - Animus

Discover

Latest

En hyldest til det dårlige selskab

Anmeldelse af: Five Finger Death Punch m.fl. Royal Arena, Kbh. D. 24. Januar 2020.   Selvom det var en våd januar-dag, så skulle det ikke ændre...

Veludført progressivt jubilæum

Anmeldelse af: Dream Theater. Kulturværftet, Helsingør. 24. januar 2020. Dream Theater leverede i høj grad varen, da de spillede jubilæumskoncert for det geniale konceptalbum ”Metropolis...

Længe leve lømlerne 

Anmeldelse af: Viva The Underdogs, d. 22. Januar, CinemaxX - Kbh.   “Viva The Underdogs”-titlen stammer fra omkvædet til “Wild Eyes”. Udfra titlen alene kunne man...

“Gamle” Marko Hietala ruster aldrig

Anmeldelse af: Marko Hietala - Pyre Of The Black Heart. Udgives 24. januar 2020 via Nuclear Blast Records.    I 2018 udkom Marko Hietalas selvbiografi "Stainless?",...

En ustoppelig strøm af råolietyk dødsdoom

Anmeldelse af: Konvent - "Puritan Masochism". Udgives 24. januar 2020 via Napalm Records   Death-doom-genren gravede sig ud af Thatcher-Englands dybeste mineskakter tilbage i slutning af...