Alice Cooper

Verdens bedste cover-band

-

Hollywood Vampires, Fængslet i Horsens, 01. juni 2016

Det var et gedigent, omend ikke særligt prangende, coverband med imposante personager, der næsten blev blæst omkuld af opvarmningen.

Det er ikke hver dag, man får konstellationen Alice Cooper, Joe Perry og Johnny Depp at beskue på en scene og fyre den af sammen, så Metal A Day havde selvfølgelige sadlet op til en tur mod det jyske for at se giraffen, og om navne alene kan retfærdiggøre musikken. Vi blev især imponeret over opvarmningsbandet Blended Brew.

Blended Brew 6/6 ,,/ (Horn)
Undertegnede er – indrømmet – ikke synderligt begejstret for den danske kvartets nye EP, “Laughing at Your Feet”, hvor jeg mere endnu dvæler ved deres første fuldlængde, “Hand Patrones”, fra 2015. Nuvel, et band er kun så godt som deres seneste optræden, og disse drenge er ikke uerfarne udi discpilinen at antræde en scene over hele verdenskortet, og det beviste de så sandelig denne første – og meget varme – danske sommerdag i den tidligere kachot i Horsens.

I begyndelsen var det sådan lidt “la-la” at overvære Blended Brew opildne til større massehysteri i fængselsgården, men halvvejs i deres nogenlunde 40 minutter lange sæt, havde de som forvandlet deres tjans som “opvarmning” til en decideret “ligeværdighed” med hovednavnet. De havde publikum i deres hule hånd. Forholdsvis ukendte sange blev meddetvuns forvandlet til nyklassikere med status som holdbare evergreens. Det var rock star-attitude uden arrogance, men kælen for publikum, hvor fællessangen (som 80 procent af folket nok ikke kendte til) ikke virkede påtvungen, og solbrillerne BESTEMT var på sin plads denne aften. Beviseligt var vel publikums hyl med “EKSTRA NUMMER” efter endt seance, når man tænker på, at manges ikon – Depp, nok ikke Cooper – snart ville antræde samme scene.

Denne anmelder er ellers kræsen med topkarakteren, og det var da heller ikke min bedste koncertoplevelse i år, men alle omstændigheder taget i betragtning, er Blended Brew så sandelige værdige til karakteren i top.

Blended Brew galleri

Hollywood Vampires 4/6 ,,/ (Horn)
Johnny Depp og Alice Coopers hyggeprojekt, som senere fik Joe Perry fra Aerosmith med på spade og anseeligt endnu flere mere live, har forståeligt nok både moneter og navne-tække nok til, at de stort set kan fylde en koncertarena som Fængslet. Men kan de leve op til hypen, når de skal optræde?
Altså, når man lige fik abstraheret fra det faktum, at pigerne hvinede efter en 50+årig skuespiller og åbenbart ville opleve første halvdel af koncerten gennem en skærm for at tage billede af Depp, så fungerede det sådan set meget godt.
Hverken mere eller mindre.

Hollywood Vampires spiller hovedsageligt cover-numre af alt fra The Who, Led Zeppelin til Motörhead, og det gør de sådan set udemærket live; det er trods alt ferme musikere, vi har med at gøre her, og Johnny er bestemt ikke ueffen på den seksstrengende.
Men når begejstringens ekstase efterhånden havde lagt sig over at se ens ikon – det sig værende Depp, Perry eller Cooper alt efter præferencer – så var der ligesom ikke mere magi i posen at pege fingre efter.

Igen, forstå mig ret: Det var INGENLUNDE dårligt, men det var ikke den uforglemmelige oplevelse eller himmelske konstellation, der tilføjede udødelige klassikere nyt liv. Lukkede man øjnene, kunne det sådan set være et dansk/svensk/tjekkisk cover-band med suffikset “-jam” i den dyre ende, vi var vidne til.

Så havde man ligesom fået det hak i livets bælte, men gad jeg rejse så langt for udelukkende at se Hollywood Vampires? Næppe. Ville jeg kigge forbi, hvis de spillede indenfor en radius af 100 kilometer fra min bopæl? Til hver en tid!

Jeg nynnede bare mere med på Blended Brew, da jeg gik derfra end vampyrernes udgaver af gamle hits.
Hollywood Vampires galleri

REVIEW OVERVIEW

Blended Brew
Hollywood Vampires

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories