Anmeldelse af: Imminence m.fl. Pumpehuset, Kbh. 28. april 2023.
En moderne metalaften ventede i Pumpehuset, efter at jeg havde gravet mig igennem de mange unge voksne, der havde deres egen fest.
Foto: Mark Stoumann
Byhaven var nemlig åbnet, og der var i den grad proppet, men, bevares, stemningen var i hvert fald i top til deres elektroniske fest på udendørsscenen, selvom den her slags musikfans ikke er så gode til at rykke til side for forbipasserende.
FIXATION
Første band denne fredag var Fixation. Nogle pæne unge mænd, der lignede nogle, der spillede i et 90’er-boyband. Vi var heller ikke alt for langt fra det rent musikalsk.
Stilen er meget melodisk metal, det vil sige udelukkende ren sang og så nogle ufarlige breakdowns. Den slags kunne måske gå på en scene, hvis det er velskrevet, men musikken havde desværre intet bid i sig, og beklageligvis var der heller ikke meget at komme efter i catchy melodier, guitar eller harmonier.
Hver gang det lød som om, at nu ville der komme en hook, manglende der bare noget hver gang.
Selvom deres forsanger gjorde sit bedste for at hype folk og virkede oprigtig glad for at være tilstede, hjælp det ikke på den ensformige musik. Han fik løbet en enkelt tur ud i crowden og leveret et enkelt skrig hen imod slutningen.
Og så troede man kort, at nu ville de tæske lidt mere igennem, måske en afstikker til noget Dead By April-ish. Men nej. Bandet takkede for i aften, og jeg skyndte mig ud i rygeområdet.
Efter lidt usunde vaner gik jeg tilbage i salen. Jeg kom 1/2 nummer inde i sættet fra Blood Command. Og hold nu freaking op, nu vendte aftenen 180 grader.
BLOOD COMMAND
Her er tale om et band, der vælter rundt på scenen på den bedst tænkelige måde. Særligt deres forsangerinde er simpelthen sit eget show.
Hun balancerer i et kaos af ydmyghed, flirt, taknemmelighed og en slags bimbo-attitude, og det er ment på den bedst mulige måde. Hun er ikke bange for at fremstå overdrevet, men giver sig 200 % hen til sin optræden.
I et særligt øjeblik spytter hun i sin hånd og kyler det ud over folk, ser det ud til. Klamt? Eller er det rock’n’roll og zero fucks given? Jeg lander i sidste kategori.
Hun er ude i hvert fald en tre til fire gange ude at crowdsurfe og veksler på scenen godt imellem ren sang og skrig. Musikken er alt det, Fixation ikke var, selvom jeg ikke fanger alle detaljer, da hele bandet har så meget energi, at man har svært ved at følge med i lyden.
Der er da også gang i pitten hele showet igennem inklusiv mig selv dead center. Med Blood Command kan det godt være, at enkelte ting gik tabt pga. showwoman/showman-indsatsen. Men til gengæld var underholdningen i topklasse. Nu skulle headlineren sætte det sidste punktum for aftenen.
IMMINENCE
Da svenske Imminence varmede op for In Flames i Store Vega sidste november, var jeg meget imponeret over deres metalcore blandet med violen fra forsangeren. Et interessant element, der gjorde, at jeg da var nødt til at opleve det igen.
Imellem tiden har jeg fået lyttet lidt mere til Imminence derhjemme, og det slog mig, at på trods af at den seneste plade, Heaven in Hiding, er et udmærket stykke metalcore, så indså jeg også, at Imminence på trods af deres violin ikke skriver de mest forskelligartede sange.
Det lød slet ikke skidt, men jeg foretrak dem helt sikkert live. Så hvor ville oplevelsen lande i aften?
Det er i hvert fald ikke indlevelse, der mangler fra bandet, og særligt Eddie Berg på vokal har fuldstændig styr på både at synge rent, skrige og ramme strengene på violinen perfekt. Så langt så godt.
Publikum er også med på festen, og glæden ved at se bandet er til at tage og føle på. Men hen imod midten af showet sker det, jeg frygtede. De har ikke materialet til at opretholde intensiteten og stemningen hele vejen igennem. Vi får en mere stillestående periode fra publikum, der indledes af et akustisk nummer.
Dette prikker desværre hul i ballonen, og de efterfølgende midttemp-onumre får det ikke rigtig op at køre igen.
“Alleviate” er en fed fællessang, ingen tvivl om det . Men jeg begynder at mangle mere fra svenskerne. Havde de stået ud musikalsk, hvis de ikke havde haft violinen ind over? Jeg kan være i tvivl.
En godkendt koncert, hvor Imminence badet i røg tog den hjem, på trods af at deres svagheder som sangskrivere også blev afsløret.
Mark Stoumann tog billeder fra koncerten:
