Alice Cooper

Vulkanen sprutter

-

Anmeldelse af: KATLA, m.fl. HQ, Aarhus. 30. november 2019.

Der var lagt op til, at det skulle blive en tung, men alligevel blandet aften, da Katla besøgte HQ. Med sig havde de nemlig stoner-bandet Embryo og dødsgruppen Kampvogn, og alle var tændt på fest.

 

Foto: Amanda Gaarsdal

Kampvogn
Aftenen starter ud med lokale Kampvogn, som spiller en tung og smadret omgang dødsmetal. Dette gør bandet også glimrende, hvad man vel også kan forvente, når man har Svend ”Sværd” fra Danmarks utvivlsomt største og mest succesrige dødsmetal-band, BAEST, med på spaden.

Der er fandme smæk for skillingen og kaos til det faktisk imponerende store fremmøde af publikum. Lyden er tung og grim og virker egentlig meget passende og godt for bandet. Dette er helt klart aftenens hurtigste indslag, og der bliver givet rigeligt gas på scenen. Faktisk bliver der givet så meget gas, så mikrofonkablet desværre formår at dø relativt tidligt i sættet, så vokalen desværre popper ind og ud af det overbelastede PA-anlæg. Det er sgu en skam, for bandet spiller glimrende og har faktisk en ganske solid omgang dødsmetal at byde på.

Det forreste publikum giver den da bestemt også gas, men koncerten formår desværre alligevel at blive lidt flad, fordi vokalen sjældent får lov til at brage med sammen med musikken. Til slut er kablet så dødt, så der slet ikke er sang, og det er sgu trist.

Kampvogn gør det dog godt, og skal nok være et band og projekt, som vi kan få lov til at høre mere til i fremtiden. Riffsne er der, og gejsten for genren er bestemt også tilstede. Forhåbentlig er bandet dog ikke så teknisk udfordrede, næste gang fornøjelsen for at se dem byder sig. En helt fin start på aftenen, får bandet dog givet det metalsultne Aarhus-publikum.

 

Embryo
Det ville være løgn at sige, at jeg ikke har en svaghed overfor netop dette randrusianske band. Jeg har da også anmeldt bandet ved flere lejligheder, og de har hver eneste gang formået at imponere mig.

Her til aften spiller de dog nok deres bedst spillede koncert, jeg til dato har været vidne til. Intet lader til at ville fejle for stoner-bandet denne aften på Headquarters i Aarhus. Hver tone sidder som den skal, og vokalen leveres selvsikker af den karismatiske og velsyngende, Jeppe Færch. Ligeledes er Færch ganske snakkesaglig til aften og taler om løst og fast og får da også ganske korrekt, men til publikums umiddelbare forundren forklaret, at aftenens hovednavn jo er opkaldt efter en vulkan.

Når man nu har set Embryo så mange gange, som jeg jo egentlig har, kender man også efterhånden til en del af deres repertoire. Det gør jeg dog ikke i aften, hvor bandet har valgt at pryde størstedelen af sætlisten med helt nye numre, som endnu ikke er udgivet. Det er farligt, men velfungerende, for de nye numre fra Embryo lyder sgu fede og virker meget gode i livesammenhæng.

Lyden er glimrende, og bandet virker i høj grad til at være ekstra meget på her til aften, hvor sammenholdet især er i fokus. Bandet spiller meget opad hinanden, og det fungerer særligt godt, når Færch laver guitarharmonier med guitaristen, Simon Fuglsang. Der er rigtigt god energi på scenen, og bandet viser, at de stadig rykker på sig, på trods af at der i en længere periode har været lidt stille fra deres front.

Embryo leverer atter engang varen og viser, at de virkelig kan blive en af vores store spillere herhjemme indenfor stoner-genren.

KATLA
Så er det blevet tid til at opleve dette års danske Wacken Metal Battle vindere, nemlig døds-doom-bandet KATLA. Vil Vulkanen gå i udbrud her til aften, eller vil den blot hoste aske?

Svaret er både og, for KATLA kan bestemt finde ud af at spille, og publikum er uden den mindste tvivl klar på at skulle smadre igennem til deres koncert. Der er godt smæk på, og den tunge headbanging svinger dybt oppe på de forreste rækker. Bandet spiller glimrende, og lyden er dejligt tung, akkurat som den bør være indenfor denne genre.

Desværre fanger musikken bare ikke rigtigt her. Få riffs sætter sig egentlig fast, og det burde de ellers helst, når de bliver gentaget så meget, som de gør i KATLAs musik. Det er jo doom metal, så selvfølgelig skal riffs spilles ud i uendeligheden, det er en del af charmen, men det formår bare ikke helt at slå ordentligt igennem. Der mangler ligesom noget, der gør musikken lidt mere catchy, for at jeg personligt kan leve mig helt ind i det.

Bandet har dog en enormt fed energi og virker utroligt selvsikre i, hvad de gør på scenen. De spiller yderst professionelt og ved præcis, hvordan de skal levere et tungt show, samtidig med at de får deres publikum med på de tunge noder.

KATLAs personlige lyd er da også lige efter bogen og super fed. Der er rigeligt med skrald på, og man kan let lade sig rive med af musikken. Vokalen growles på voldsom vis og ligger rigtigt fedt i mixet med den lydmur af guitar og bas, som bandet smækker ud i hovedet på deres publikum.

Nogle gange er dette dog ikke helt nok, og vulkanen KATLA lader mere til at sprutte end at gå i egentlig åbent udbrud her til aften.
Bandet spiller fremragende, og publikum er godt med, omend der i løbet af koncerten bliver tyndet lidt ud blandt publikum. Personligt bliver jeg lidt forfalden til de gyldne dråber oppe i baren. KATLA er dog bestemt et band, der har noget at byde på, og det, de gør, virker jo tydeligvis, som man kan se på aftenens flotte fremmøde.

 

Nyd et galleri fra koncerten herunder af Amanda Gaarsdal:

REVIEW OVERVIEW

Kampvogn
Embryo
KATLA

Share this article

Recent posts

Øst-vest – Soilwork bedst

Anmeldelse af: Soilwork - A Whisp Of The Atlantic. Udgivet 04. december 2020 via Nuclear Blast Records. Hvis man synes, at The Night Flight Orchestra...

15 minutters tæsk til øregangene

Anmeldelse af: Scour - Black. Udgivet 27. november 2020 via Nuclear Blast. Supergruppen Scour leverer en kort, højoktan og ekstremt intens oplevelse på deres seneste...

Corona drillede Defecto og Junkyard Drive

 Anmeldelse af: Defecto + Junkyard Drive. Store Vega - København. 27. november 2020.  Da denne koncert blev annonceret for nogle måneder siden, turde jeg knapt...

Når musikken transcenderer nuet

Anmeldelse af: MØL, m.fl. Tapperiet, Køge. 28. november 2020. Det var en ud af kroppen-oplevelse, denne anmelder blev udsat for i den sydligste endestation for...

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

Popular categories