Anmeldelse af: Greta Van Fleet. Northside, Aarhus. 07. juni 2018.
Greta Van Fleet fik lov til at være første rockband på dette års NorthSide. En opgave, som de gjorde i en retrostil, der ikke just sprang forventningerne.
Første rockede navn på årets NorthSide festival er det hårdt rockende Led Zeppelin-agtige amerikanske band Greta Van Fleet.
Led Zeppelin har i høj grad ikke levet forgæves. Det vil Greta Van Fleet i hvert fald gøre deres for at sørge for. Vokalen er som taget direkte ud af røven på Led Zeppelin og så lige med en tilsætning af en knivspids Janis Joplin. Det er en kombination, der på papiret burde være fed særligt for de af os, som er lidt nostalgiske og dyrker den gamle skole af rock og heavy. Alt det, der kom inden genren egentlig blev defineret.
Greta Van Fleet er således også et band uden nogle store overraskelser. Indholdet føles velkendt med masser af højfrekvent vokal og saftige skarpe guitarriffs.
Det er utroligt let at sluge Greta Van Fleets musik netop på grund af denne form for genkendelse. Man føler sig hele tiden hjemme. Lidt som at få et par nye sokker af det mærke, du alligevel altid går i. Det betyder ligeledes også, at der serveres endeløst lange guitarsoli, en ting, der til at starte med er charmerende, men senere ender med at blive lidt af et irritationsmoment. Dette sker særligt i takt med, at man opdager, at guitaristen ikke er den mest inspirerende at lytte til. Til gengæld kan han spille med sin guitar på nakken, så længe han holder sig indenfor en skala.
Det er blær, lir og grænser sig til onani, men det virker på publikum på NorthSide, der jubler og hujer.
Bandets sceneoptræden er en kende ensformig og ikke den mest interaktive type. Der bliver ikke just henvendt meget til publikum, hvilket under denne koncert føles en kende malplaceret. Sæt det så sammen med noget måske lidt for forudsigeligt rock og en sol, det bager så hårdt, at man føler, man er ved at smelte, og så forstår man cirka, hvordan det er at stå til Greta Van Fleet på dette års NorthSide.
Lyden er i og for sig glimrende. Den er ikke øredøvende høj, men tilpas til, at man kan mærke instrumenterne selv med ørepropper i.
Guitaren og vokalen går særligt tydeligt igennem, og begge dele lyder godt. Det er altså bestemt ikke et talentløs band, omend de spiller noget musik, der i længden føles en kende kedeligt. Der er ikke rigtigt noget, der virkelig sætter sig.
Greta Van Fleet leverer en glimrende opvisning i rock af dem Zeppelinske skole og fungerer super som en start på årets NorthSide festival på trods af de forudsigelige tendenser og den alt til tider alt for letkøbte musik.