MAD-koncertgænger: Bianca Beest Anhalt

Hvorfor tager du til koncerter?

“Mest for at støde på alle de dejlige mennesker, jeg ikke får set i min hverdag. Naturligvis også for at opleve noget fed musik og ikke mindst opdage ny musik. Koncerter er det perfekte forum for en introvert type som mig, jeg kan forsvinde væk i musikken, og samtidig kan jeg socialisere, når jeg har overskud til det. Så nyder jeg også ekstremt meget at dele musikalske oplevelser med min kæreste. Musik betyder virkelig meget for os begge to, og det er en dejlig måde at skabe fælles minder på.”

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Av, den er svær. Jeg tror faktisk, det var Origin på Obscene Extreme festival i 2012. Jeg var så heldig, at jeg turnerede med Origin og Suffocation på daværende tidspunkt. Showet var på dag tre og det første festivalshow på turnéen. Jeg havde fridag og derfor mulighed for at stå lige bag John Longstreth (trommeslager, Origin) og se ham spille. Hvis man kender lidt til Johns måde at spille på, så tror jeg godt, man kan forstå, hvorfor det var en ret fed oplevelse! 

Og så må jeg simpelthen også nævne, da Illdisposed spillede hele 1-800 Vindication live til min egen fest i år (Slag-Town Slays). Det var så tight, smukt og lød fuldstændig vanvittigt; det ramte plet i teenage-Biancas hjerte!”

Hvilken koncert var så den værste? 

“Slipknot på Copenhell i 2019. Det var simpelthen sådan en flad oplevelse. Jeg måtte gå efter tre numre. Jeg har set Slipknot live en del gange ,siden jeg var purung; det inkluderer naturligvis nogle ret vilde shows. På Copenhell opdagede jeg nok bare, at det band ikke gør noget godt for mig mere, og at jeg måske også synes, den gamle hest er blevet tævet nok.”

Er der et band, som virkelig har fanget din opmærksomhed (for nylig)?

“Plaguemace! De drenge er simpelthen for vanvittige live, og så er de bare nogle pisse søde gutter, der fortjener al den medvind, de kan få. Har man ikke set Plaguemace, så har man godt nok snydt sig selv gevaldigt! 

Strychnos må simpelthen også på den her liste. I realiteten fangede de også min opmærksomhed for 15 år siden, men nu har de lavet et mesterværk af en plade, og så er de så indtagende live. Gid man kunne se Strychnos hver dag!”

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Jeg må indrømme, jeg på ingen måde er et festival-menneske. Det bliver for overvældende for mig, skrøbelig lille blomst, du ved!

MEN! Jeg er synes, at Viborg Metal Festival og Metal Magic spiller 100! De booker fedt, de tager nogle chancer, og de propper ikke al muligt ligegyldigt aktivitet ind, men lader det handle om musikken og publikum.”

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“Det var klart fedest de første par år, dengang det handlede om musikken og det at skabe noget for satans uvorne unger; dengang man mødte alle sine venner i Biergarten, dengang du lærte et væld af nye mennesker at kende. Nu til dags er du heldig, hvis du støder ind i tre mennesker, du kender. Det er blevet for stort til min smag, og jeg savner nærheden både fra mennesker, men også, at man følte musikken var meget tættere på. De ramte virkelig hovedet på sømmet de første år.”

Hvad er dit all time favorite band eller subgenre?

“Korn, altid Korn… Korn var det første metal, jeg hørte, det får mig altid i godt humør, og nostalgitrippet vil absolut ingen ende tage!

Hvis Gustav Winckler er en subgenre, så vil jeg klart vælge ham! Den mands stemme var fabelagtig, en legende gone too soon!”

Spiller du selv i et band?

“Nej, og selv tak! Jeg er glad for jeg har valgt en karriere bag scenen, det er vi alle langt bedre tjent med.”

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

“Har lidt her og der, nogle Every Time I Die-sangtekster, en halvfærdig Jonathan Davis-(Korn, red.)-tatovering og lidt andet pjank. 

Jeg har også en tatovering af Sven fra Aborted, hvor han er smurt ind i blod. Det var ham, der hjalp mig i gang med at komme på internationale tours og virkelig fik skubbet min karriere i nogle super fede retninger. Jeg kan godt lide at vise min taknemmelighed overfor folk, der virkelig har haft en special betydning for mig. (Hej Signe og Joachim!)”

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Næste koncert, som ikke er arbejdsrelateret, det bliver nok Suffocation i Pumpehuset (d. 12. februar 2024, red.). Terrance er et af de skønneste mennesker, jeg kender, så der skal altid krammes og spises bøf, når han endelig gæster Danmark.”