Johan Tankred er manden bag HXC Kids – Børnenes Metalfestival, som han ser frem til at præsentere på Musikhuset Posten i Odense.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach

Den succesfulde festival, der ubetinget er en af de bedste for kønsdiversitet og vækst indenfor den hårde musik (med bl.a. Smooch, Ivy Crown, Endarken og Rottefænger), glæder sig enormt meget til at åbne portene til en udsolgt Posten, så det vælter ud med popcorn, slushice, ansigtsmaling og heavy – for fremtidens rockfans og rockbands.

Vi har derfor taget en snak med festivalchief for HXC Kids – Børnenes Musikfestival, smallscale-farmer og “Bubber” indenfor børnemetal, Johan Tankred.

Hvorfor tager du til koncerter?

“Fordi kunst skal mærkes på de plateauer, hvor magien lever og ånder bedst. Jeg har nået en alder, hvor min latenstid kræver et reset og alt livets skidt kan lægge en hinde over krop og sjæl, så derfor er det tvingende nødvendigt at bevæge sig ud og lade musikken blæse støvet af i selskab med andre mennesker. Kærlig katharsis ville kunne opbløde mangen en krigslysten knudemand-det er derfor min anbefaling, at verdens ledere, gik lidt mere til metal end gå til stålet, når følelserne sidder på tværs.”

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Det var dengang Danmarks Dylan aka Johnny Madsen spillede til Barrit Open Air i 1998. Regnen silede ned, men der var ikke så meget som en dråbe vand der ramte Johnnys demin eller sank til bunds i plastikkruset med cognac, som blev genfyldt med en imponerende frekvens af en myreflittig roadie. Få uger senere stod selvsamme Johnny på Orange Scene og leverede en fuldfed fest foran folk fra hele Norden, iført de selvsamme jeans og jokes. Det gjorde stort indtryk på mig, hvorledes musik kan samle folk på tværs af sprogbarrierer og delt antipati imod kølig kildevand og kolde afvaskninger i fællesbadet. Man fristes nærmest til at sige at hele Danmarks Madsen var den originale Onkel Reje.”

Hvilken koncert var så den værste?

“Året efter, ved selvsamme kortlivede festival på Juelsminde Halvøen, havde man booket Dr. Hook. Det viste sig dog at de fængende sange havde mistet både tand og forstand og simpelthen ikke havde krogen i publikum mere, da man ikke havde haft for øje at det var den aldrende pirat i form af Ray Sawyer, komplet med cowboyhat og klap for øjet, der kom anstigende backstage. Velankommet til småbyen mellem Vejle og Horsens, der nægtede ronkedoren simpelthen at gå på scenen, før der var sendt bud efter den lokale forhandler af indiske klumper. Da jazzsmøgerne var steget til himmels, så tog løjerne så meget fart, at manden, der tidligere havde nægtet at gå på, ikke ville gå af.

Apropos gakkede gangtrin af gamle cirkusheste, så synes jeg man aldrig skal være for fin til at forlade en koncert, selvom man har brugt månedens friværdi, til at købe sig fri via barnepige og en sund portion pilsnere. Alt for ofte har jeg været vidne til at stå menageriet igennem og ende med at hade makværket fra de makkere, der var helte i de formative år for mig og mine makkere på karlekamrene rundt omkring i sognet. Derfor og på grund af en million andre gode grunde, så nyder jeg at opsætte børnefestivaler og præsentere fremtidens bands for fremtidens fans.”

Er der en artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed, for nylig?

“Ja.”

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Den næste.”

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“Den til sommer.”

Spiller du selv i et band?

“Mine musiske meritter begrænser sig til at have studeret musikproduktion i en årrække i Australien og herefter at leve nogle år i Berlin og udleve min indre rockbums i et band. Efter en skilsmisse, så skilte jeg mig fra musikerdrømmen og tog på seminariet, som er selve stedet hvor drømme tager hen for at dø-kun overgået af at stå bag kassen i en guitarbutik, dengang det stadigvæk var en ting. Jeg har en afgrundsdyb respekt for musikere indenfor de håndspillede genrer, som slider og slæber sig en pukkel til, bare for at kunne spille for en halvfyldt sal og en halvlunken omgang chili con carne – imens de jævnaldrende optjener penge til pensionskontoen og diskutere regler og reglement for højde på hække og skel. Få individer får så lidt for så uendeligt meget arbejde. Musikere er derfor gået fra at være uopnåelige og sagnomspundne helte på plakater, til at være individer, jeg helt oprigtigt kære om og håber at medvirke til at facilitere at de for én aften, får en fed aften, der mindsker afsavnet af familien og gentanker tanken med drømme, der skal bære dem videre til næste get-in i endnu en by til endnu en koncert. Stor respekt og taknemmelighed skal lyde herfra.”

Hvad er din all time favorite artist eller subgenre?

“Ingen genre er subgenre og ingen artist er all-time favorite. Læg aldrig dine æg i ét skab, da alle skuffer over tid.”

Har du nogle musikrelaterede tatoveringer?

“Ja, Dio, Lemmy, Jimi, (Nick, red.) Cave og Staley er portrætteret på mit korpus, men det er kun uheldige vinterbadere og solsorten på grenen i min have, der reelt ved hvor de er placeret. Jeg har yderlige Pearl Jams stickman omgivet af 9 stjerner-det kræver ikke nogen nærmere forklaring.”

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Det er et svært spørgsmål, da jeg givetvis er på arbejde og ikke har kigget på kalenderen. Jeg ved dog, at jeg er til at træffe ved åbningen på Børnenes Metalfestival-som efterfølgende rammer en række byer rundt omkring i landet. Stærkt inspireret af Zirkus Nemo, så skal premieren selvfølgelig afvikles på arnestedet, hvor alting begyndte tilbage i starten af 2024: Musikhuset Posten, Odense.”