Alice Cooper

Roskilde Festival 2009 genanmeldt: 5 stjerner til Slipknot

-

Genanmeldelse af: Slipknot på Roskilde Festival, Orange Scene, lørdag d. 4. juli 2009. 

 

I forhold til Copenhell så har jeg ikke været til så mange gode koncerter på Roskilde Festival i tre år. En af de bedste var dog Slipknot i’ 09.

 

Arkivfotos fra 2020, fotograf: Mark Stoumann

 

2009 var mit første år på Roskilde. Jeg så kun en brøkdel af nogle koncerter; heriblandt Volbeat, Glasvegas, Peter Sommer, Mew, Oasis, Trentemøller og Coldplay (af svingende kvalitet), men så var der heldigvis også Slipknot.

Jeg kendte ikke så godt til Slipknot før Roskilde 2009, men jeg havde godt hørt om dem før og havde hørt nogle sange fra Vol. 3: (The Subliminal Verses)-pladen, men det havde ikke fanget min opmærksomhed (jeg var vist optaget af andre bands). Men dér på Orange, da de 9 mænd indtog scenen og smadrede det hele med deres (Clowns og Chris Fehns) baseballbats, vidste jeg, at dette var nok det vildeste sæt, jeg havde set i lang tid. Godt nok var Slipknots nyudgivne fjerde plade, All Hope Is Gone, ikke så god i forhold til de tre foregående, men det spillede ingen rolle den aften/nat på festivalen.

D. 24. maj 2010 døde deres bassist Paul Gray af en overdosis, så når jeg tænker tilbage på koncerten nu, bliver jeg endnu mere trist over, at det både var første og sidste gang, jeg så ham spille live. Slipknots plade .5 The Gray Chapter fra 2014 og Stone Sours album Audio Secrecy fra 2010 er begge dedikeret til Paul Gray, og man føler og hører både deres sorg, smerte og kærlighed til deres musikalske broder. For mig er .5 The Gray Chapter også stadig deres bedste album til dato.

For mange metalfans var/er Slipknot deres “gateway metalband” – altså det band, der fik dem til at lytte til metal. Disturbed, Halestorm, Ghost, Avenged Sevenfold, Iron Maiden, Metallica, Marilyn Manson og Rammstein kan også kategoriseres som “gateway metal”, da de er tilpas poppede OG rockede til, at man kan blive fanget af deres musik. Min “gateway metal” inkluderer både Slipknot, Lordi og Nightwish. Så retrospektivt husker jeg også koncerten som en stor oplevelse – Orange Scene lignede helvede på jord, som religiøse fanatikere advarer imod – og jeg elskede det.

Efterfølgende har jeg kun været på Roskilde to gange: I 2010 (med Dizzy Mizz Lizzy, Kashmir, Nephew, The Floor Is Made Of Lava, Gorillaz, Muse, Paramore m.fl.) og i 2013 (med Metallica, Queens Of The Stone Age, Kraftwerk, Slipknot, Volbeat, Baby In Vain m.fl.). Selvom alle 21 koncerter var gode på hver sin måde, er der altså ikke et band, der kunne måle sig med Slipknot i 2009.

I forhold til Slipknots koncert på Roskilde i 2013 var den knap så vild. Måske fordi jeg var “forberedt” på showet, men det var stadig en fremragende koncert. På nogle punkter var det en bedre koncert, fordi jeg kendte sangene bedre, så “sing-a-long-værdien” var højere.

Jeg har lært mange bands at kende via Slipknot, bl.a. Stone Sour (Corey Taylors andet band), Korn, King 810, Gojira, Behemoth og Trivium, så jeg har meget at “takke” dem og koncerten for.

Fotograf: Mark Stoumann (arkivfoto)
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Slipknot - Orange Scene, Roskilde 2009

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Genanmeldelse af: Slipknot på Roskilde Festival, Orange Scene, lørdag d. 4. juli 2009.    I forhold til Copenhell så har jeg ikke været til så mange gode koncerter på Roskilde Festival i tre år. En af de bedste var dog Slipknot i' 09.   Arkivfotos fra 2020, fotograf:...Roskilde Festival 2009 genanmeldt: 5 stjerner til Slipknot