Nicklas Sonne, den musikalske medløber

“Sweet child, let me tug you in / Sing a lullaby to save you / From the rising fire down below”. Dette er ikke sangteksten til Metallicas “Enter Sandman”, men til Nicklas Sonnes “Misery”, der åbner Resonance, men det kunne lige så godt være Metallica eller andre klassiske metalbands med mange referencer. Der er bare lidt for mange referencer.

“The Chasm of Bleakness” minder om Defectos debut, Excluded, fra 2016. Den har samme følelse og budskab, men det lyder også bare seks år for gammelt. “Breathe” lyder også som en ballade, man har hørt før – jeg overraskes ikke (længere). I omkvædet til “All Thanks to You” synges: “Hello, I feel the pain slowly fading away / The emptiness dissolves, the shadows they withdraw / And life it reveals all its colors again because you are here / I’m reborn, all thanks to you”. Det ville have været mere spændende, hvis Sonne var sarkastisk eller tvetydig og knap så bogstavelig, som musikvideoerne til Defectos “Rise” og “All For You”. 

Jeg forstår simpelthen ikke nødvendigheden af dette album; hvad kunne Sonne ikke fortælle via hans andre bands, Defecto og Malrun? Mest af alt minder det bare om, at Sonne har hygget sig i sit eget studie, og det er også fair nok. Genremæssigt minder han så meget om de to andre bands. Men jeg forstår altså ikke pointen, selvom budskaber bliver serveret på et sølvfad som med “Keyboard Warriors” om internet-trolls. På den måde minder Resonance om Corey Taylor (Slipknot) Taylors soloalbum, CMFT fra 2020, som Corey tydeligvis også hyggede sig med at lave, men hvor meningen også manglede i forhold til Slipknot og Stone Sour. “Spit Out Your Pride” kunne også godt have været en sang af Slipknot/Stone Sour. 

Herhjemme i Danmark har Simon Kvamm også både haft Nephew, De Eneste To, soloalbummet, Vandmand, og nu også Hugorm, og Jesper Binzer har både D-A-D og soloband. Jeg går fuldt ind for ytringsfrihed, men ikke ytringspligt. Bare fordi man kan, er det ikke ensbetydende med, at man skal udgive noget. Jeg siger ikke, at Nicklas Sonne skulle have lavet en duet med f.eks. Laust Sonne, men måske bare noget andet, end hvad man kan forvente af Malrun og Defecto. 

Ligesom Taylor og Metallica er Sonne også en god sanger og musiker – ingen tvivl om det! Der er mange danske rockbands, såsom Lucer og Statement, der kunne lære noget af hans teknik, men der er stadig lang vej til Dizzy Mizz Lizzy og Bersærk. Sonne ryger nemlig ned en masseproduktionsmonsteret, som man kender fra Volbeat og Five Finger Death Punch. Sonne, du er bedre end dem – når du er i Malrun og Defecto! 

Hvor Malrun og Defecto henholdsvis mobbede og drillede sig til 4,5 stjerner hver, er Sonne bare en musikalsk medløber. Resonance er tungere/hårdere end Defecto og til tider også Malrun, men det er ikke ensbetydende med, at det er bedre, desværre. Derfor får han kun 2 stjerner. 

Resonance tracklist:

1. Misery

2. Keyboard Warriors

3. Spit Out Your Pride

4. All Thanks to You

5. Don’t Wanna Be Me

6. The Chasm of Bleakness

7. Open Fire

8. Obsessed with Nothingness

9. Carrier of Extinction

10. Breathe