Alice Cooper

Roadtrip med Danish Decay Tour: Professionel Rock’n’Roll

-

Alle fotos: Magnus Karms Blichfeldt

Reportage fra: Danish Decay Tour. 13 + 14. maj 2022.

Dagen er fredag d. 13/5 2022. Klokken er kvart i mødetid, og jeg skal skynde mig at finde den bus, jeg skal med hen til CLIENTS’ øvelokale.

 

Jeg leder febrilsk efter bus 149. Det er DEN bus, jeg skal nå for at nå det til aftalt tid. Jeg spæner rundt på stationen og får pludselig øje på en bus, der holder stille. Det er min bus. Jeg kan se på tiden, at den skal liiige til at køre. Så jeg spurter ned til bussen, den begynder at køre langsomt, men jeg fortsætter ufortrødent, og heldigvis stopper buschaufføren bussen og lader mig komme ind.
Jeg lægger straks mærke til to gæve gutter med metal T-shirts på. Den ene iført en The Black Dahlia Murder trøje (Trevor R.I.P.). Jeg går hen til dem og begynder en samtale med dem. Jeg spørger dem, om de tilfældigvis skal hen til samme adresse, som jeg skal. Det skulle de tilfældigvis, for de var nemlig henholdsvis Alexander, forsangeren i Hanging the Nihilist, og Alex, en af guitaristerne fra CLIENTS. Så jeg hilser på dem, og en hyggelig sludder i bussen opstår på vej hen til øvelokalet. Mest af alt får vi snakket om, hvor i København man kan få nogle gode falafler.

Da vi ankommer til øvelokalet, er der en stille og rolig hyggelig stemning. Man kan godt mærke, at de her musikere efterhånden har tilbragt noget tid sammen og er blevet en ret godt sammentømret gruppe. Jeg får hilst på folk og lægger straks mærke til en, jeg ikke har hilst på i mange år, nemlig tourens videograf, Adam. Jeg går hen og hilser på ham, der går lige et kort øjeblik og så kan han genkende mig. Det var fandeme en skøn overraskelse, især så man ikke føler sig helt alene i denne tætte kreds.

Lidt efter lidt kommer der flere og flere folk til, og alle bliver modtaget med åbne arme. En af bandmedlemmerne fra Hanging the Nihilists far, Claus, har stillet sig selv og sin varevogn til rådighed, så bandene kan få transporteret deres grej og merch til dagens destination, Vejle. Da varevognen er pakket, begynder det at styrtregne, og alle begynder at samle sig under et lille halvtag for lige at vente, til regnen går over igen.
Kort efter, regnen er stoppet, begynder folk stille og roligt at stimle ind i diverse køretøjer. Nu skal der være roadtrip til spillestedet Bygningen i Vejle.

Jeg selv kører med det meste af de CLIENTS, Adam og Emil, trommeslageren fra Hanging the Nihilist, og vi kører i en bil fra det simple firma lejentoyota (not sponsored). Vi kører i en ganske hyggelig lille bus. Man sidder godt i den, men radioen/højttaleranlægget virker ikke helt. Men det sætter skam ingen stopper for hyggen. Der bliver med det samme sludret, smidt rundt med jokes og allerede snakket om minder fra det, der allerede er sket under deres tour. Alt foregår stille og forladeligt. Men da vi kommer til Slagelse, er historien en smule anderledes.

Da vi kommer til Slagelse, er der nemlig en laaang bilkø ude på motorvejen. Straks bliver der tjekket på Google Maps, hvor meget det vil forsinke os i at komme til spillestedet, og ikke lang tid efter bliver der gjort, hvad man kan, for at kontakte dem, der arbejder der. Dog dør den gode stemning i bussen ikke. Den fortsætter ufortrødent på trods af, at vi er lidt pressede over, at vi måske kommer lidt for sent i forhold til aftalt tid. Da vi holder i kø i Slagelse, får jeg så at vide, at der er en anden lille ting, der skaber en smule tidspres, nemlig at vi skal hente Jonas, en af guitaristerne fra CLIENTS, i Odense, som kun lægger endnu mere tidspres på vores køreplan. Så da vi er kommet forbi køen i Slagelse, kører vi straks afsted mod Odense.

Efter vi har hentet Jonas i Odense, kører vi hen til den nærmeste tankstation for at få en lille frokost og noget kaffe (de fleste af os drak dog energidrik). Det var et hyggeligt bette pitstop, og efter folk har fået røget og spist lidt, er kursen sat direkte til Bygningen i Vejle (dog lige med en enkelt kort og hurtig tissepause).

Da vi ankommer til spillestedet, kan vi se, dem fra Billy Boy in Poison allerede er ankommet. De har hurtigt fundet sig til rette og har fået deres eget lille backstage-lokale. Vi bliver hurtigt vist hen til resten af plakatens backstage-lokale, og der begynder meget hurtigt at opstå en meget afslappet og jovial atmosfære. Der bliver blandt andet joket rundt med, hvor meget lokalet egentlig bare er et mødelokale, samtidigt med at folk ikke er bange for at nyde nogle af de snacks, der er stillet til rådighed. Her kunne man tro, at de fleste ville begynde at kaste sig over øllene, men nej. De fleste tager i stedet en sodavand. Det er som sådan ikke rigtig noget, man lægger mærke til, da det lidt virker på atmosfæren, som om at det er bare sådan, de gør det.

Efter en halv times tid ankommer de sidste mennesker til spillestedet heriblandt Claus med alt udstyret. Der går ikke mere end et kvarters tid, og så går alle straks i gang med at få hevet alt udstyret og merchandise ind at sætte op. Ikke længe efter bliver der begyndt på lydprøve, og her viser de tre bands godt kammeratskab ved at sidde og overvære hinandens lydprøver. En form for stille støtte som giver en fornemmelse af, at de her tre bands gerne vil hinanden det bedste og samtidigt også, at de gerne vil stå til rådighed, så snart at det er deres tur til at skulle have lydprøve.

Under lydprøven bliver der dog leget lidt med en drone, som videografen, Adam, har med. Der skal nemlig lige filmes et hurtigt skud, som skal bruges til promo/aftermovie-materiale for både bands og selve turnéen. Det er dog til tider lidt udfordrende at få filmet med dronen, da vejret både blev lidt blæsende, og der kom lidt støvregn. Men i sidste ende får Adam både filmet et fedt skud af et af medlemmerne fra Hanging the Nihilist, der går ind af en dør og af selve Vejle ”skyline”. Det er ret inspirerende at se, hvordan der blev tænkt forud, og rutinen på en eller anden måde også bare er der.

Lidt efter alle lydprøverne er færdige, er køkkenet blevet færdige med aftensmaden. Der er disket ganske fint op med noget salat, kartofler, oksesteg, nogle falafel-lignende ting til veganer- og vegetarerne, lidt sovs og brød. Tilmed er der stillet rødvin på bordene. Der er så sandelig ikke sparet på noget. Der bliver hyggesnakket både blandt og på tværs af de forskellige borde, og det er kun få, der har taget sig et glas rødvin.

Det er på dette tidspunkt, at det går op for mig, hvor stille og rolig en tur det har været indtil videre. De store rock’n’roll-klichéer er ikke gået i opfyldelse endnu. Der er ikke nogen, der rigtig har drukket noget alkohol. Jo, jo, måske en enkelt øl eller et glas rødvin, men ellers virker det som om, folk går meget op i at være professionelle og klar til at spille deres koncerter.

Ikke lang tid efter aftensmaden begynder de første gæster at ankomme til spillestedet. Til at starte med virker det lidt som om, at der ikke kommer særlig mange, men lidt efter lidt begynder spillestedet af blive fyldt lidt op. Det er aldrig sådan, så man kan sige, at der kommer mange, men taget i betragtning af at det er tre bands fra København (læs: ikke lokale bands) der spiller i Vejle, så er der en ganske pæn mængde mennesker.

Før Hanging the Nihilist skal på som det første band, varmer alle musikerne op, og der bliver smurt med lidt tigerbalsam, som sørger for, at al anden lugt forsvinder. Alle er gået i super fokus-mode og virker til at kun have én ting i tankerne: at levere den bedst mulige koncert.

Koncerterne kan jeg ret hurtigt opsummere for alle tre bands:

  • Velspillet
  • Tight
  • Lækkert
  • Indlevet
  • Og energifyldt

Under alle koncerterne er de fleste medlemmer af de forskellige bands inde at se hinanden spille. Der bliver vist rigtig stor støtte til hinanden, og dem, der evt. allerede har spillet, sørger for, at der bliver festet igennem. Helt generelt er der bare en virkelig fed energi mellem det spillende bands og de to andre, der ikke spiller, under koncerterne.

Mellem koncerterne kommer det band, der lige har spillet, selvfølgelig ind i backstage og lige samler sig. Nu er det, at de fleste lige tager en øl eller to. Her bliver det fuldstændig tydeligt, at alle bands har sørget for at holde sig ret ædru for at kunne levere et godt stykke arbejde, og så snart det er overstået, så kan man gå mere om bord i de alkoholiske varer. Man må også sige, at ud fra hvad jeg oplevede til koncerterne, så var det helt klart den bedste og mest professionelle løsning. Selvom nogle måske kan synes, at det lyder lidt kedeligt, og som om der ikke sker noget, så gør det jo bare, at bandene leverer 100 % og dermed også højst sandsynligt overbeviser flere folk, der måske ikke har hørt om dem før, at de er værd at følge i fremtiden.

Til aftenens sidste koncert, spillet af Billy Boy in Poison, kommer de fleste musikere fra de andre bands op på scenen under det sidste nummer. Nogle er mindre påklædt end andre, og der bliver bare festet igennem. Det her er selvfølgelig mest gjort, fordi det er slutningen på touren, men det giver også bare så fedt et billede på, hvor meget de forskellige bands er kommet til at holde af hinanden, da denne prank jo mest er gjort for at fejre, at en god turné er veloverstået, og at man gerne vil fejre den oplevelse, man har haft sammen.

Efter Billy Boy in Poison har spillet sidste tone, og publikum har forladt spillestedet, samles bandene i koncertsalen og sludrer. Der bliver rost til højre og venstre for gode koncerter, og der er overall en meget hyggelig stemning. Det er så nu, man bestemt kan lægge mærke til, hvem der skal køre hjem, for der bliver så sandelig drukket øl, men få holder sig til vand. Lidt efter lidt bliver folk færdige med deres første, anden og tredje øl, og hyggen bliver lidt afbrudt, da det efterhånden er blevet tid til at pakke sammen og smutte tilbage mod Sjælland.

Claus’ varevogn bliver stille og roligt pakket med alt grejet med alles hjælp. Der bliver ikke sagt farvel lige med det samme. Folk skal lige tale færdigt med hinanden og ryge færdigt, før alle går hvert til sit dog for at skulle mødes ved CLIENTS’ øvelokale for at læsse af igen. Der er dog nogle, der har valgt at fortsætte festen og smutter mod Aarhus, hvorimod resten tager mod Sjælland.

Vejen hjem er lidt mere, som man måske ville have regnet med på en tour. Folk (mig selv inkluderet) er mere eller mindre beruset (chaufføren er dog ædru selvfølgelig), og der bliver hygge-fuldesnakket. På turen er der som forventeligt også en del pauser. Der er blandt andet en pause på en tankstation for at få mere at drikke, lidt mad og mulighed for at gå på toilettet. I en hvis fart får vi så bevæget os mod Odense for at sætte Jonas af igen, som så hurtigt efter giver anledning til en tisse/rygepause, og så går turen sporenstregs mod Sjælland.

Grundet de diverse pauser på vejen så er de andre desværre allerede færdige med at læsse af vognen, da vi ankommer. Der virker dog ikke til at være alt for dårlig stemning. Forståeligt kan man mærke, at alle er trætte og som sådan egentlig bare gerne vil hjem. Derfor bliver der lige sagt de sidste farvel og sat fokus på, enten at komme hjem eller for os at aflevere den lille tourbus tilbage.

Jeg husker ikke hvem, men jeg kører med en fra CLIENTS Oles bil, så vi har en bil til, efter vi har afleveret bussen, og alt kører som sådan stille og roligt. Herefter stiger vi fem mand ind i Oles bil og kører mod Kbh. Jeg bliver sat af på Vanløse Station og finder stille og roligt hjem til min kæreste på Sydhavnen. Jeg kommer hjem ved 6-tiden og falder med det samme i søvn.

Alt i alt var det en super hyggelig tur, som jeg følte mig meget heldig at være blevet en del af. Tak til alle, der var med på turen.
Det, jeg vil tage med fra denne tur, er, hvor professionelt man kan opføre sig, selvom man er rockmusiker, og stadig have en hyggelig festlig rejse sammen. Man behøver ikke at drikke igennem fra spids. Det kan vente til, man har fri fra sit arbejde.

Share this article

Recent posts

The Devil IS fine AF

Som et musikalsk eventyr

En tidlig (og tung) julegave

Det muliges kunst

Helstøbt dyster debut

Popular categories