Alice Cooper

I skovens dybe stille ro…

-

  • ORM
  • Rising
4

Anmeldelse af: Rising + ORM. Villa Nova, 03. juni 2017.

Lørdag aften havde Spillestedet inviteret til metal på Villa Nova, der ligger en spytklat inde i skoven i udkanten af Rønne. VillaNova er mest kendt for danseaftener tilbage til den gang, vores forældre var unge, men Spillestedet har fået åbnet op igen og taget det 150 år gamle spillested til sig og fået en god start med deres dansaftener. Selvom to ungmøer fik taget sig en lille svingom under arrangementet, stod aftenens musik ikke i dansemusikkens navn, men derimod blev der lagt op til headbangin’, da først Rising og siden ORM gik på scenen, i skovens dybe stille ro…

Rising har fået lov til at åbne ballet denne aften, hvor på den gode side af 50 folk er samlet for at byde gamle Bornholmere og venner velkommen hjem og samtidigt få rørt nakkemusklerne lidt. Rising åbner med det ultrafede “All Dirt” fulgt af “Old Jelousy”, som leveres godt, men alligevel går der nogle numre, før folk på gulvet rigtigt er med, men så er de fandme også med.

I takt med publikums deltagelse, vokser Rising mere og mere og kommer tydeligere udover scenekanten, som i aften er nogle paller med lidt forskellige gulvtæpper, og det får mig til at tænke, at der er rigtigt langt fra Villa Nova til Copenhell, som Rising indtager 24. Juni… men fuck nu det, vi har en fest, og Rising har fået skovens træer til at sveje i takt med de fede riffs.

Som aftens setliste skrider frem med numre som “Waste Deep” og den ældre “Black Mound”, er stemningen i top. Basist, Bjarke Lassen, træder flere gange de cirka 20 cm ned ad scenen og gi’r den maks gas sammen med publikum, alt imens Morten Grønnegaard leverer en fed, fed vokal, og de to guitarister, Jacob Krogholt og Anders Bo Rasmussen, på skift fyrer fede solis af. En velspillende Martin Niemann ser man desværre ikke meget til, da scenen er så lille og sat op i en hvælving, hvor han så er palceret bagest, pakket godt ind i først sine trommer og derpå øksernes baggear.

Denne lørdag aften får vi hele Oceans into Their Graves-albummet smidt i masken, og jeg er sikker på, at de lærenemme solsorte i nærheden måske pipper med i den kommende tid, for hold da op, det var en fængende koncert. Dem, der skal på Copenhell, bør gøre sig selv den tjeneste at tage et kig forbi Hades-scene lørdag kl. 15

“All Dirt” kan du høre her:

ORM har jeg haft den store fornøjelse at anmelde på plade, og deres skive kørte da stort set også uafbrudt hele lørdagen, så jeg kunne komme i den rette stemning. Efter en længere pause, måske en kende for lang, så går de fire ORMe på scenen. Der bliver lagt ud med en fed intro, og jeg føler straks ORMen sno sig omkring mig og trække mig med ned i dybet.

Vi får velspillet dansk black metal af bedste skuffe fra start til slut, men lyden er desværre langt fra optimal, hvor specielt Simon Sonne Andersens vrælende vokal desværre ligger så langt i baggrunden, så den drunker i Theis Wilmer Poulsens brøl, når de er på samtidigt. Men hvad gør det, vi kan da høre guitarernes fede melodier, når det ikke går alt for stærkt, da lyden her har en tendens til at mudre sammen, når det går hurtigt. Kirkekoret bliver vi heller ikke snydt for, da de to herrer simulerer det, hvor andre måske havde undladt det eller brugt samples.

Hvad gør man, når man er på hjemmebesøg og sprænger en streng ? Hvis man er Simon Sonne Andersen, så stopper man da bare nummeret og kaster den madding ud, at det næste riff er aftenens fedeste riff og det spilles altså på den streng der er sprunget, så derfor må han lige ud og hente en anden guitar, alt imens de andre bare jammer lidt på scenen mens de venter.

Når man så er stoppet midt i sin sang, så kan man jo ligeså godt starte den helt forfra, så vi fik lidt ekstra ORM og “Temple of Deaf”, denne gang var det os blandt publikum, der var krogen. Efter hvad, der føles som en meget lille times tid, er ORM færdige med at trække os rundt i dybet, og jeg går derfra med en rigtig god oplevelse og aftenens højdepunkt for mig var helt klart “Blood of your Blood”.

Hvis Rising fik skovens lærenemme fugle til at pippe med, så er jeg sikker på, at ORM har fået de fleste af skovens dyr til immigrere til mere stille områder, så ser I trækfugle på vej nordpå. eller hvis der er kø på havnen af dådyr, så ved I, hvorfor.

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier