Alice Cooper
Forside Anmeldelser Albums De synger sgu rent?!

De synger sgu rent?!

Author

Date

Category


Anmeldelse af: APHYXION – VOID. Prime Collective. 10. maj 2019.

Hvis der er et dansk band, som har udviklet sig, så er det Aphyxion!

 

Drengene her er startet ud som teenagere med at lave musik og har haft deres spæde start i dødsmetallen, som man næsten forventer, når man hører, at bandet er fra Danmarks ældste by, Ribe.

Dødsmetal eller melodisk dødsmetal var der, hvor Aphyxion startede ud, og må jeg sige, at de var fandens dygtige til det! De har nu med VOID taget et skridt i den anden retning, faktisk et skridt, vi måske allerede havde forudset med deres forrige album Aftermath (anmeldelse HER), som allerede der havde en lille bismag af metalcore.
Flere og flere danske bands har bevæget sig over i metalcore-genren- og det er der god grund til, denne genre er ikke uddød endnu, jeg tror rent faktisk- at det er den genre- der kan hjælpe den danske metal med at komme på verdenskortet!

Nå, nok om genreskifte – hvad synes jeg så om deres nye album VOID? Altså, ud over at jeg selv var statist i musikvideoen til deres første single, “Sleepwalkers”, så er denne plade generelt skruet fandens godt sammen!
De har virkelig, som jeg også skrev tidligere, udviklet sig! Det er tydeligt at høre, at vi har med virkelig dygtige musikere at gøre! Både at have Jonas Haagensen (guitarist) som producer på pladen sammen med Jacob Hansen (Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy og Amaranthe), men også at have Jais Jessen (bassist), som har fundet sin sangstemme frem og drysset den ind over nogle numre på dette album, gør, at jeg virkelig er imponeret over deres evner som musikere!

Aphyxion har siden starten af deres karriere som musikere haft en udskiftning af den ene plads, som guitarist som Jesper Haas har taget, og om han har haft en finger med i spillet i forhold til genreskiftet, kan jeg ikke svare på, men jeg er sikker på, at de 5 drenge her kan bane vej til den store internationale metalscene!

En ting jeg dog godt kunne tænke mig var, at Michael Vahl (forsanger) fik lidt mere variation i sin vokal – det er meget lig det, som det har været på de andre albums. Jeg tænker, at hvis han kunne ramme et par dybere growls engang imellem, havde den siddet lige i skabet sammen med Jais’ rene vokal.

Hvis man lytter til nummeret, “Happily Apathetic”, er vi der, hvor jeg mener, de skulle være gået med resten af pladen i forhold til variation af growl fra Michael, for det passer fucking godt sammen med den rene vokal fra Jais! Bliv ved med det, for fanden, drenge!!

Jeg kan kun sige, at i alle sammen skal glæde jer til at høre dette album, for det er alle pengene værd!

P.S. hvis du bor tæt på Ribe, eller bare trænger til at drikke dig ned, så holder drengene release party den 10. maj, og de har købt en ramme bajere og har lidt mjød med også!

APHYXION - VOID

Recent posts

Den eksemplariske selvbiografi

Anmeldelse af: Phil Collins - Ikke død endnu. 08. november 2017. Memoris. Phil Collins har kreeret en selvbiografi, som ville gøre en skolelærer glad efter...

Amerikaner-død med smæk på

Anmeldelse af: Misery Index. Pavillion, Roskilde Festival. 05. juli 2019. Amerikanske Misery Index delte så fint og rigeligt ud af tørre tæsk og fede riffs,...

Metallisk boyband med puls

Anmeldelse af: Bring Me the Horizon. Orange Scene, Roskilde Festival. 05. juli 2019. Bring Me The Horizon overraskede med en glimrende omgang metallisk boyband på...

Afdæmpet afrunding med Neil Young

Anmeldelse af: Neil Young + Promise of the Real. Blå Scene, Tinderbox. 29. juni 2019. Mange mennesker ventede spændt på den canadiske rocklegende Neil Young,...

Den store krig og den lidt mindre plade

Anmeldelse af: Sabaton - The Great War. Nuclear Blast. Udgivet 19. juli 2019. Jeg er ikke glad for at indrømme det, men det er svært...