Alice Cooper
Forside Anmeldelser Albums De synger sgu rent?!

De synger sgu rent?!

Author

Date

Category


Anmeldelse af: APHYXION – VOID. Prime Collective. 10. maj 2019.

Hvis der er et dansk band, som har udviklet sig, så er det Aphyxion!

 

Drengene her er startet ud som teenagere med at lave musik og har haft deres spæde start i dødsmetallen, som man næsten forventer, når man hører, at bandet er fra Danmarks ældste by, Ribe.

Dødsmetal eller melodisk dødsmetal var der, hvor Aphyxion startede ud, og må jeg sige, at de var fandens dygtige til det! De har nu med VOID taget et skridt i den anden retning, faktisk et skridt, vi måske allerede havde forudset med deres forrige album Aftermath (anmeldelse HER), som allerede der havde en lille bismag af metalcore.
Flere og flere danske bands har bevæget sig over i metalcore-genren- og det er der god grund til, denne genre er ikke uddød endnu, jeg tror rent faktisk- at det er den genre- der kan hjælpe den danske metal med at komme på verdenskortet!

Nå, nok om genreskifte – hvad synes jeg så om deres nye album VOID? Altså, ud over at jeg selv var statist i musikvideoen til deres første single, “Sleepwalkers”, så er denne plade generelt skruet fandens godt sammen!
De har virkelig, som jeg også skrev tidligere, udviklet sig! Det er tydeligt at høre, at vi har med virkelig dygtige musikere at gøre! Både at have Jonas Haagensen (guitarist) som producer på pladen sammen med Jacob Hansen (Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy og Amaranthe), men også at have Jais Jessen (bassist), som har fundet sin sangstemme frem og drysset den ind over nogle numre på dette album, gør, at jeg virkelig er imponeret over deres evner som musikere!

Aphyxion har siden starten af deres karriere som musikere haft en udskiftning af den ene plads, som guitarist som Jesper Haas har taget, og om han har haft en finger med i spillet i forhold til genreskiftet, kan jeg ikke svare på, men jeg er sikker på, at de 5 drenge her kan bane vej til den store internationale metalscene!

En ting jeg dog godt kunne tænke mig var, at Michael Vahl (forsanger) fik lidt mere variation i sin vokal – det er meget lig det, som det har været på de andre albums. Jeg tænker, at hvis han kunne ramme et par dybere growls engang imellem, havde den siddet lige i skabet sammen med Jais’ rene vokal.

Hvis man lytter til nummeret, “Happily Apathetic”, er vi der, hvor jeg mener, de skulle være gået med resten af pladen i forhold til variation af growl fra Michael, for det passer fucking godt sammen med den rene vokal fra Jais! Bliv ved med det, for fanden, drenge!!

Jeg kan kun sige, at i alle sammen skal glæde jer til at høre dette album, for det er alle pengene værd!

P.S. hvis du bor tæt på Ribe, eller bare trænger til at drikke dig ned, så holder drengene release party den 10. maj, og de har købt en ramme bajere og har lidt mjød med også!

APHYXION - VOID

Recent posts

Store bands på en lille scene

Anmeldelse af: Aphyxion + Hearteater. Stengade, Kbh. 06. september 2019 Man kunne godt mærke, at loftet var ved at blive sprængt af den energiudladning, der...

Sci-fi rock indhyllet i 80’er vanvid

Anmeldelse af: MUSE + Des Rocs, Royal Arena, Kbh. Den 8. september 2019. Engelske MUSE Troppede op i royal arena søndag aften som et led...

Frisk ål i nettet

Anmeldelse af: Eels. Den grå hal, Christiania. 27. august 2019. Det blev til den rene fest, da Eels snoede sig igennem en solid optræden i...

Ravnen flyver stadig med Sonata Arctica

Anmeldelse af Sonata Arctica -Talviyö. Udgivet 6. september via Nuclear Blast Records. Sonata Arctica er et af de bedste og mest populære finske metalbands sammen...

Når kopien kunne imponere originalen

Anmeldelse af: Queen Machine + Guitar Rebels. Køge, Køge Festuge. 29. august 2019 Queen-kopimaskinen imponerede undertegnede i sådan en grad, at jeg et kort øjeblik...