Alice Cooper

De synger sgu rent?!

-

Anmeldelse af: APHYXION – VOID. Prime Collective. 10. maj 2019.

Hvis der er et dansk band, som har udviklet sig, så er det Aphyxion!

 

Drengene her er startet ud som teenagere med at lave musik og har haft deres spæde start i dødsmetallen, som man næsten forventer, når man hører, at bandet er fra Danmarks ældste by, Ribe.

Dødsmetal eller melodisk dødsmetal var der, hvor Aphyxion startede ud, og må jeg sige, at de var fandens dygtige til det! De har nu med VOID taget et skridt i den anden retning, faktisk et skridt, vi måske allerede havde forudset med deres forrige album Aftermath (anmeldelse HER), som allerede der havde en lille bismag af metalcore.
Flere og flere danske bands har bevæget sig over i metalcore-genren- og det er der god grund til, denne genre er ikke uddød endnu, jeg tror rent faktisk- at det er den genre- der kan hjælpe den danske metal med at komme på verdenskortet!

Nå, nok om genreskifte – hvad synes jeg så om deres nye album VOID? Altså, ud over at jeg selv var statist i musikvideoen til deres første single, “Sleepwalkers”, så er denne plade generelt skruet fandens godt sammen!
De har virkelig, som jeg også skrev tidligere, udviklet sig! Det er tydeligt at høre, at vi har med virkelig dygtige musikere at gøre! Både at have Jonas Haagensen (guitarist) som producer på pladen sammen med Jacob Hansen (Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy og Amaranthe), men også at have Jais Jessen (bassist), som har fundet sin sangstemme frem og drysset den ind over nogle numre på dette album, gør, at jeg virkelig er imponeret over deres evner som musikere!

Aphyxion har siden starten af deres karriere som musikere haft en udskiftning af den ene plads, som guitarist som Jesper Haas har taget, og om han har haft en finger med i spillet i forhold til genreskiftet, kan jeg ikke svare på, men jeg er sikker på, at de 5 drenge her kan bane vej til den store internationale metalscene!

En ting jeg dog godt kunne tænke mig var, at Michael Vahl (forsanger) fik lidt mere variation i sin vokal – det er meget lig det, som det har været på de andre albums. Jeg tænker, at hvis han kunne ramme et par dybere growls engang imellem, havde den siddet lige i skabet sammen med Jais’ rene vokal.

Hvis man lytter til nummeret, “Happily Apathetic”, er vi der, hvor jeg mener, de skulle være gået med resten af pladen i forhold til variation af growl fra Michael, for det passer fucking godt sammen med den rene vokal fra Jais! Bliv ved med det, for fanden, drenge!!

Jeg kan kun sige, at i alle sammen skal glæde jer til at høre dette album, for det er alle pengene værd!

P.S. hvis du bor tæt på Ribe, eller bare trænger til at drikke dig ned, så holder drengene release party den 10. maj, og de har købt en ramme bajere og har lidt mjød med også!

REVIEW OVERVIEW

APHYXION - VOID

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories