Helt oppe at flyve kom vi aldrig

Silver Bullet

Aftenens første band. Et band, som jeg aldrig har hørt om før. Dette er en situation, som jeg elsker. For her har jeg ingen forventninger og kan kun blive overrasket enten positivt eller negativt.

Seven Bullet var heldigvis af den første slags overraskelse. Her kunne man uden tvivl se et band, som var tændte på at skulle på scenen og ud på turné. Især deres guitarist sørgede for at give publikum én på opleveren. Sjældent har jeg set en guitarist, der har levet sig så meget ind i en sceneoptræden, og det var fandme en glæde at opleve.

Omend Silver Bullets musik er en smule generisk for power-metal genren, så fungerede de ret godt live. Hvis sangskriveriet bliver løftet og måske udforsket en smule mere, så ville det her band helt klart kunne blive et band, jeg ville sætte som en prioritet på en festivalplakat.

Lyden under Silver Bullet var ganske fin. Ikke exceptionelt, men alt kom fint tydeligt igennem, dog savnede jeg en lille smule guitar i mixet. Lyden virkede også til at være udført af Templets egen lydmand, hvilket skulle vise sig at være til Silver Bullets store fordel…

Seven Spires

Seven Spires er endnu et band, jeg ikke rigtig har udforsket. Dog blev jeg glædeligt overrasket over at se en person, jeg kunne genkende, nemlig deres forsanger, Adrienne Cowan, som jeg så på Wacken 2022 som sanger i Avantasia. Hvis du ikke kender Avantasia, så lad os bare sige, at man skal være af en hvis kaliber for at synge med i det band i nogen som helst kapacitet.

Derfor skuffede det så ret meget, når det ikke ligefrem var den bedste dag for Cowan. Det var aldrig decideret skidt, men mine forventninger var kommet lidt op grundet hendes track record.

Når lyden så også samtidig stort set kun består af trommer, bas og noget vokal, så falder koncerten bare en smule til jorden. De eneste tidspunkter, hvor guitarerne kom igennem, var, når der skulle spilles solo, hvor der garanteret har været trykket på en gain-pedal.

Hvis min antagelse om, at det var den hyrede tour-lydmand, der havde taget over her, er sand, så var det meget tydeligt. Sjældent har jeg i hvert fald oplevet, at lyden til en koncert er blevet værre end det forrige band.

Og værre skulle det stadigt blive…

Twilight Force

Efter at have gennemlyttet Twilight Forces seneste plade, At the Heart of Wintervale, (som du kan læse en anmeldelse af her: HER) så jeg usædvanligt meget frem til denne koncert!

En efter en kommer musikerne på scenen, hilser på publikum, gør sig klar… OG NU KOMMER VI I GANG!! Eller… det skulle vi have været… Jovist, musikerne spiller, men lydmanden må være gået i seng, for forsangerens mikrofon er enten ikke tændt eller er ikke skruet op i mixet, guitarerne mangler, og keyboardet er for meget. Pludselig kommer vokalen tilbage, men så er den simpelthen for meget fremme, og det bliver der ikke pillet ved. Hold kæft, et makværk.

Dette sætter dog ikke en stopper for festen, for nu er folk trods alt kommet for at se de fjollede svenskere. Og fjollet bliver det – både på godt og ondt.

Noget af det fede ved Twilight Forces live-optrædener er, at de er gennemførte (på den skala, det nu engang kan være). Flotte kostumer og med intermezzoer (for mangel af bedre ord), hvor bandets keyboard-spiller agerer en form for Dungeon Master, som fortæller publikum en lille historie eller introducerer noget på scenen. Det er fandme ikke alle bands ,der stopper afslutningen på et nummer, hvor forsangeren skal synge en meget høj tone, blot for at lege med lidt ”trylledrikke” og dermed give lidt effekter på forsangerens mikrofon. Latterligt og genialt er det simpelthen.

En ting, der dog blev for meget, var, at når bandmedlemmerne ikke havde noget at lave, så smuttede de ud ”backstage” bag ”bagtæppet”. Hvis man har været på Templet, så vil man vide, at der ikke er meget at gemme sig bag, så man kunne stadig helt tydeligt se dem. Det blev simpelthen lidt for folkeskole-teater-agtigt, og især når det skete ret ofte.

Jeg håber inderligt, at jeg kan komme til at se Twilight Force igen, så jeg kan komme til at glemme denne fadæse og at de evt. fyrer den forfærdelige lydmand.

Magnus tog også billeder fra koncerten, som du kan se her: