Alice Cooper

Kæmpemæssige, kradsbørstige Killswitch

Anmeldelse af: Killswitch Engage. Amager Bio, Kbh. 02. november 2019.

Killswitch Engage er et af de bands, jeg opdagede ret sent, men det gør egentlig kun min begejstring for deres nye musik endnu højere.

 

Foto: Anders Groos Mikkelsen

Både Killswitchs seneste album, Atonement, og koncerten i Amager Bio var i hvert fald sublime kraftpræstationer, som jeg må bukke mig dybt i støvet for. Killswitch kan stadig og er stadig kolossale på metalcore-scenen.

Amerikanske Killswitch Engage har eksisteret i over 20 år, og som mange andre bands er besætningen blevet skiftet lidt ud lidt undervejs. Men det mest markante er, at forsanger Jesse Leach var i front fra starten i 1999 til 2002, hvor han fik en depression, og han valgte derfor at forlade bandet.
Han blev afløst af Howard Jones, som endte med at være sanger i ni år indtil 2012, hvor han forlod bandet pga. type 2 Diabetes. Efter nogle auditions efter en ny forsanger stod det klart, at Jesse Leach kom tilbage. Siden da har Howard Jones været forsanger i Devil You Know, som skiftede navn til Light The Torch. Jones har også gæstet forskellige bands på sange, heriblandt Within Temptation, Asking Alexandria og Every Time I Die.

Man kan roligt kalde det for hektisk, så da det nye Killswitch album udkom tilbage i august, med sangen “The Signal Fire” var med Howard Jones, skabte det meget glæde blandt fans.

Allerede ved introen til koncerten og første nummer “Unleashed”, som også åbner det nye album Atonement fra august tidligere i år, var stemningen helt ekstastisk. Killswitch lagde dermed hårdt ud, og jeg fik hurtig en ubønhørlig trang til at headbange konstant. Efter de havde spillet “The Crownless King”, sagde forsanger Jesse Leach, at sangen handler om Trump. Det havde jeg slet ikke havde gennemskuet, men kan sagtens se det nu. Det høje tempo blev bibeholdt gennem hele settet, også de mere melodiøse numre som “My Last Serenade” og “Always”. Aftenens største bifald kom under introen til “My Curse”, hvilket var med til at gøre sangen endnu bedre og det hele peakede.
Da “The Signal Fire” blev præsenteret, blev der “reklameret” for bandet Light The Torch, hvor Howard Jones er forsanger. Det virkede lidt underligt, eftersom Jones også er tidligere sanger i Killswitch. Men både “The Signal Fire” og de andre nye numre var lige så eminent gode som de gamle.

Koncerten blev afsluttet med Ronnie James Dios “Holy Diver”. Det er lidt ærgeligt at slutte en så fremragende koncert med et covernummer, også selvom det er et godt nummer. Endnu mere synd/mystisk blev det, da outroen, Enyas “Who Can Say”, gjaldede ud af højtalerne efter sådan en kradsbørstig metalcore-koncert.
Det var uden tvivl en af de bedste koncerter, jeg har været til i år, i selskab med Amorphis i Amager bio d. 14. januar, Slipknot på Copenhell d. 21. juni og Dizzy Mizz Lizzy på Grøn Koncert i Valby, d. 28. juli


Setliste:
Intro: The Final Countdown (Europe playback)
Unleashed
Hate by Design
The Crownless King
My Last Serenade
This Fire
Reckoning
I Am Broken Too
Rose of Sharyn
As Sure as the Sun Will Rise
In Due Time
The Signal Fire
Always
My Curse
This Is Absolution
The End of Heartache
Strength of the Mind
Holy Diver (Dio cover)
Outro: Who Can Say (Enya playback)

 

Herunder er et par billeder fra koncerten samt opvarmningsbandsene, Revocation og TENSIDE, af Anders Groos Mikkelsen:

 

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

Killswitch Engage

Discover

Latest

Behøver vi virkelig at lade som om?

Anmeldelse af: Red Warszawa – Lade. Udgivet 24. april 2020. Gusten Fætter/Target Group. EFTER ET ÅRTI ER DER NYT FRA ALTID AKTUELLE, HVIS IKKE SENSATIONELLE,...

Jorden er ikke så giftig længere

Anmeldelse af: The Floor Is Made Of Lava - Live At The Moon. udgivet: 29. maj 2020 via Target. Med Live At The Moon (og...

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 – dag 2

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 - Streaming for Vengeance. Derhjemme. 08. + 09. maj 2020. Så var der tid til Streaming for Vengeance på andendagen...

Anmeldelse: Nordic Noise 2020 – dag 1

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 - Streaming for Vengeance. Derhjemme. 08. + 09. maj 2020. En streamet festival vil aldrig kunne overgå den ægte art...

En sjælerejse i fornemt selskab

Anmeldelse af: Alkymist - Sanctuary. Udgivet 01. maj 2020. Indisciplinarian.   HALVANDET ÅR ER GÅET, SIDEN ALKYMIST VAR PÅ GADEN MED DET SELVBETITLEDE DEBUTALBUM. TIDEN ER...