Anmeldelse af: Helge, Maceration, Destabilizer & Rå Løg. Huset, Esbjerg, D. 29/09-2023

Den hårde kultur vendte endelig tilbage til Esbjerg, da Death Shall Rise i samarbejde med Huset havde fået arrangeret en solid aften med metal og punk, og hvor har det været savnet.

Foto af Jan Laursen

Rå Løg

Aftenen starter ud med en debutkoncert. Bandet Rå Løg er et ret nyt skud fra Esbjergs punk-stamme, og ud fra navnet at dømme kan det godt gå hen at blive lidt fjollet.

Det bliver det skam også med klassisk skæv punkvokal og et band, der ikke altid er helt enige om, hvor de er henne i de individuelle numre. Nervøsiteten fra bandet er til at tage og føle på, hvilket da også er fuldt forståeligt for en debutkoncert og så endda på en udsolgt aften.

Rå Løg spiller ganske vist med lidt slinger i valsen, men musikken, der bliver tæsket ud fra scenekanten på det lille spillested, er faktisk ganske glimrende og underholdende. Særligt imponerer det, hvor meget bandet lader bassen styre slagets gang. Bassen er lækkert spillet og er langt henad vejen for groovet og udfordrende i forhold til genrens konventioner, og dette er pisse fedt.

Bandet har ligeledes nogle fede riffs og sang-ideer, der lystigt blæses ud i hovedet på aftenens allerede stærke fremmøde. Til trods for at folk holder lidt afstand i starten af koncerten, formår bandet med deres balstyriske charme at lokke publikum tættere og tættere på i løbet af koncerten. Bandets forsanger har ligeledes en god rå attitude, der især virker godt, når han er i hovedet på publikum.

Med titler som “Grådighed”, “Fjendeskemenske”, “Vågn Op”, “Politikersvin”, og “Vold” fremstår Rå Løg klart som et aktivistisk punkband, der iblander humor ikke helt ulig bands som f.eks. Social Belastning eller sporadisk Red Warszawa. Musikalsk passer det også glimrende i den retning.

Lyden er ganske god under gruppens optræden, hvor lyden klasker lytteren i ansigtet, lige som den skal. Desværre er der dog ind imellem lidt svinger i valsen for lyden, som da en guitar desværre bliver lige lav og tynd nok i sin lyd, lige som den skal til at spille solo. En debutkoncert er sjældent smooth sailing, men bandet holder den oven vande.

Rå Løg leverer en upoleret og rå koncert på Huset, hvor de får bevist, at punken bestemt ikke er død i Esbjerg, ligesom at punk da i øvrigt godt kan være domineret af bassen. Bandet træder desværre dog også sporadisk vande formentlig grundet nervøse tilstande, men dette får bandet alligevel rettet fint op på flere gange igennem koncerten. Måske lige præcis det her Rå Løg blot mangler at få fjernet skallen, så løgsafterne får lettere ved at få frit spil?

Destabilizer

Næste band skal hurtigt vise sig at blive aftenens helt store overraskelse for mit vedkommende. Destabilizer fra Horsens (ja, de er aftenens eneste band, som ikke er lokale). Allerede før bandet går på, viser gruppens logo på deres banner i al sin tydelighed, at vi er ude i et thrashband. En makker, lad os kalde ham for Bjarne, og jeg er begge klar på at tjene nogle billige øl på væddemål begge med det sats, at Destabilizer (i kraft af henholdsvis logo og bandnavn) må være thrash.

Ingen tør vædde. Vi ved det jo godt alle sammen.

Hvad der til gengæld tager røven på os, må være, hvor afsindigt stramt dette band rent faktisk spiller. Sjældent, hvis nogensinde, har denne anmelder oplevet et dansk thrashband spille så konsekvent tight i så voldsomme tempi. Særligt skrapt sidder guitaren, der spilles af fortræffeligt af Niels Sonne. Riffsne er seje til tider finurlige og lækre foruden naturligvis konsekvent at være hurtige.

Vokalen er i den brølende ende, og bandet virker på mange måder inspireret af det ultrastramme teutoniske thrash, som vi kender det stik syd for grænsen. Trommerne og bassen lægger en solid og varieret bund, der tager dig godt her på Huset.

Destabilizer har for en trio en god energi og kommer fint rundt på scenen. Desværre føler man alligevel til tider, at scenen måske godt kan føles lidt tom, ligesom der flere gange umiddelbart er lange instrumentale stykker i numrene, hvor en guitarsolo ville være passende. Måske en ekstra guitarist ville fungere for Horsens-bandet?

En eller to guitarister så leverer Destabilizer en koncert med fuld fart over feltet. Den solide og stramme omgang old school thrash får vundet publikum lidt tættere på scenen, ligesom der flere steder blandt publikum bliver kvitteret med headbanging.

Maceration

Sidste år spillede de en fremragende koncert til den første inkarnation af Death Coast Festivalen, og nu er de så tilbage i hjemstavnen for at sprede død og ødelæggelse. Maceration giver den god gas på scenen, hvor især forsanger, Jan Bergmann Jepsen, kommer godt rundt. Bandet er en af, hvis ikke den, første rigtige spiller indenfor den danske dødsmetal, og det rå udtryk spiller så absolut stadig.

Gruppen spiller fortrinligt, og der er især godt med hammer på guitaren, der leveres aggressivt fra scenen. Riffsne er dejlige varierende og ofte skæve og nærmest progressive at lytte til. Gruppens sammenspil sidder rigtigt lækkert og levende her til aften. Aftenens koncert vidner i den grad om et band, der kan sit kram.

Lyden er glimrende, og man får særligt en anden vinkel på det ældre Maceration-materiale ved at lytte til det med en lidt skarpere livelyd. Her til aften står instrumenterne klart i lydbilledet, imens vokalen på glimrende vis væves ind i musikken.

Maceration kan i den grad deres kram i forhold til dødsmetal. Bassen er tung, og guitarerne hvinende, imens trommernes voldsomme indtog virkelig får sat gang i nogle af de esbjergensiske nakkehvirvler. Bevares, der opstår ikke rigtigt moshpits, men de forreste rækker har en god energi.

Maceration viser, at Esbjerg stadig er fødedygtige i god og intens old school dødsmetal, hvor fart over feltet er en god bestanddel af opskriften. Bandet spiller simpelthen fremragende. At dette band efter så mange år er genopstået, er der nok få, der havde regnet med, og færre havde formentlig regnet med, at det ville være så godt, som det er i dag. Nu står vi så alligevel imponerede tilbage i fishtown. De kan endnu, de gamle drenge.

Helge

Vi skal over i en mere atmosfærisk og blacket afdeling med aftenens sidste navn. Helge er ligeledes fra Esbjerg-området og består bl.a. af medlemmer fra Cor Vacante, Inbreeding Rednecks, og Altar Of Oblivion. Det er ligesom hos Maceration nogle erfarne herrer, og dette kan ligeledes mærkes på både sammenspil, show og det umiddelbare kompositoriske flair for at skrive så stemningssættende blackmetal, som vi som publikummer her bliver præsenteret for.

Helge har med sine to forsangere fat i noget utroligt velfungerende, hvor de to forskellige vokalister på smuk vis fylder ud i lydbilledet, om så det hedder growl, skrig eller den mere episke og utroligt velplacerede messende sang. Den måde, numrene ligeledes i det store lydbillede formår at implementere disse forskellige vokaler på, er mildest talt imponerende.

Bandet spiller desuden glimrende her til aften, hvor der især er godt tryk på de skarpt lydende guitarer, der lystigt sender fede riffs og lækre tremolo-pickede melodistykker ud af den slags, som vi netop kender det fra blackmetal. Faktisk virker der til tider måske et lille nik imod post-genrerne, hvilket især kommer til tyde i den atmosfære, som Helge formår at levere her til aften. Den musikalske blanding og variation deraf fungerer absolut for Helge.

Selve lyden er ikke altid helt så skarp, hvor der desværre går lidt detaljer tabt. Dette er da også klart det mest detaljeorienterede band her til aften, så det er her, det antageligt netop vil være sværest at få så optimal en dynamik som muligt. Vi er heldigvis heller ikke ude i, at lyden er reelt dårlig på noget tidspunkt heller. Der er desværre bare lidt detaljer, der går tabt i det ofte lynhurtige og ofte dybt melodiske sammenspil.

Helge leverer en god og inderlig afslutning på en dejlig aften på vestkysten; en af den type aftener, man kun kan håbe på det bliver flere af.

Her følger et lille galleri fra aftenen, taget af Jan Laursen: