Anmeldelse af Viborg Metal Festival 2025, lørdag d. 08.03.25, på Paletten, Viborg

Lørdagen bliver tæsket godt og grundigt i gang af Kōya fra Aalborg, der skal i hvert fald ikke være tvivl om at de er kommet for at få rystet de eventuelle tømmermænd folk skulle rende rundt med.

Foto af: Amanda Gaarsdal

KŌYA

Med det sagt, så var der en anelse tyndt på publikumsfronten, men det blev så småt afhjulpet af Kōyas melodiske og lokkende toner og der begyndte gradvis at trænge flere og flere ind i salen. Det er vidunderligt at se et band som dem her kunne trække folk lidt ud af sovehulen og få sat gang i andendagen med manér.

Hardcore-pits er en ting vi i Danmark generelt kunne blive bedre til, men det er nu også en svær disciplin. Så det var heller ikke til Kōya at vi fik den helt store two-step opvisning at se desværre, dog så kom der en moshpit op at køre som den første på aftenen allerede og det kan man kun glædes over!

Generelt så spiller Kōya tight som bare fanden og der er ikke et sekunds tvivl om, at de er mødt veloplagte op. Mere af det tak!

VASTNESS

Efter en god omgang morgengymnastik og moshpit, så er det på tide med band nummer to og det første uden for landets grænser her på festivalen, i form af Vastness fra Polen.

De er kommet for at spille dødsmetal og de holder lige præcis hvad det er de lover. Polen har før haft for vane at producere dødsmetal bands der høvler løs, og det har de så sandelig også gjort endnu engang her. Den har også lige fået et par knivspidser black metal oven i gryden, og det komplimenterer jo musikken ganske godt.

Det er dog heller ikke her, at man får den helt vilde energiudladning fra publikum, der blev lavet utallige opfordringer om lidt bevægelse, men der kommer heller aldrig helt vildt meget ud af det.

Jeg savner lidt at der sker noget mere her dog, musikken er velspillet og man kan kun være sikker på at de er kommet for at tæske noget death/black af, men så kommer den bare heller ikke længere. Det kommer ikke langt fra kernen i sidste ende, men det er stadig interessant og tungt som bare i fanden.

PARASOMNIA

Gårsdagen havde jo en forsanger fra Vansind i form af Joachim Asmussen i Vætte, og lørdagen skulle da heller ikke snydes for en Vansind forsanger her hvor Parasomnia altså har Line Burglin. Jeg fik dog ikke den store fornøjelse at se dem i denne omgang desværre, da sulten havde meldt sig.

THUS

Lørdagen står i dødens tegn her på Paletten, og det kære publikum bliver sandelig forkælet. Man kan kun blive begejstret når et band som Thus kommer for at ruske folket lidt rundt. Dog måtte publikum vente lidt ekstra spændt, da der igen er problemer med at få teknikken til at spille, der bliver dog underholdt lidt, både i form af halvbagte farjokes og en lille fræk omgang beatbox af den smukke konferencier Thorbjørn Forsberg.

Da Thus endelig får muligheden for at spille, er det dog heller ikke uden problemer og der mangler stadig lyd. Der kommer dog styr på det i sidste ende. Det er et virkelig veloplagt publikum og stemningen for moshpits er til at tage og føle på. Og her når musikken virkelig først spiller, så er der ikke megen tvivl om at Thus er i deres helt rette element. Deres lyd er fintunet og der er rigtig god plads til at lade sig flyde med i deres kraftfulde udtryk.

Koncerten på Paletten kommer lige i kølvandet på en mindre DK-tour Thus har været på sammen med Livløs og 802, men Thus og Livløs skulle altså også lige give Viborg en smag og det kan man da kun være taknemmelig for. Undertegnede ser enormt meget frem til at se hvad fremtiden bringer Thus, og at de også er mere end bare det band som vandt Wacken Metal Battle, hvilket selvfølgelig var en kæmpe anerkendelse, men de har meget mere at byde på.

LIVLØS

Som nævnt ovenfor så har Livløs lige afsluttet deres Crescent King tour, første version i hvert fald. Man kunne jo frygte et øjeblik at alle energidepoter var blevet brugt på at give Voxhall prygl aftenen forinden, men det kan underrettes at det var de så ikke!

Det er ingen hemmelighed at Gutalax skal spille senere og det ser man så sandelig også på den mængde af udklædninger der er til stede her ved Paletten til aften. En del af dem var at se til Thus, men energien skal nok spares lidt inden det store toiletbesøg, så der er knap så mange støvdragter at se til Livløs, men det betyder bestemt ikke at der ikke er folk til stede eller at der mangler begejstring. Forsanger Niklas Lykke får pisket en fandens stemning op og da folk så småt har meldt sig på banen, så er der også fuld fart på resten af koncerten.

Livløs viser gang på gang at de har alle kapaciteterne og her på Paletten er der heller ikke meget der tyder på at de har tænkt sig at slippe foden fra speederen foreløbigt. En god omgang død, som der jo ellers har været en del af her på andendagen, men der er ikke meget plads til brok.

GUTALAX

I skrivende stund er det godt over 5 år siden at statsminister Mette Frederiksen tonede frem på skærmen i de danske hjem og underrettede os alle om at landet skulle lukkes ned. En af de ting det medførte var et stormløb mod diverse supermarkeder, folk ville sikre sig toiletpapir til de næste godt og vel 1000 år. Dette var jo heller ikke en unik dansk ting, da det skete i det meste af verden og mon ikke også i Tjekkiet? Man kan forestille sig at nogen har haft et gigantisk lager stående et sted, hvorefter et skørt goregrind band er mødt op ved deres dør og spurgt om de måtte købe en milliard ruller.

Det var sådan ca. så meget toiletpapir der var til stede, da Gutalax fra første grynt og grisehyl begyndte at tyre det ud over et meget begejstret publikum. For begejstring, det var der! Nu blev det jo nævnt ovenfor at hardcore pits i Danmark er lidt at eftertragte, men mon ikke den danske hardcorescene bare skulle begynde at spille slam og synge og stinkende bæpølser, for det får åbenbart folk til at two-steppe i sådan en grad at undertegnede fik sved på panden bare af at stå i udkanten af pitten (heldigvis kunne det tørres af igen med lidt toiletpapir).

Gutalax trækker folk til i hvert fald, så meget kan der siges. Deres musik er til tider enormt simpel, de gør dog lige præcis hvad de har lovet. Forsanger Martin “Maty” Matoušek pointerer det også ganske fint et par numre inde, at det er det de har, og der altså ikke kommer til at ske meget andet. Men det er altså heller ikke for den store variation eller højkultur at man tager til Gutalax koncert, det er for den vilde fest der kommer ud af det.

TANKARD

Efter gulvet fik en kærlig omgang af de ekstremt seje frivillige her til Viborg Metal Festival, så kunne tyske Tankard komme i gang. Tidsplanen var på dette tidspunkt dog også rykket en hel del, grundet de mange problemer med lyd og teknik der har været til stede hele dagen.

Det er oldschool thrash som Tankard er mødt op for at servere her til allersidst. Og selvom de holder fast i at de altså ikke bare er et bajerband, så er det det de er. Der bliver sunget mange sange om bajer, og der bliver drukket mange bajer. Det har de gjort siden 1982 (dog lige under navnet Avenger og Vortex til at starte med) og der er da noget fornøjeligt i at se mænd i den alder stadig give den gas og de er kommet for at præstere.

Det er dog heller ikke helt muligt at følge så godt med efter 43 år, så det er nok mere for oplevelsen af at se Tankard at man er her. Vokalen skrænter lidt, lydbilledet er til tider ret anonymt og gassen er da også gået lidt af ballonen blandt publikum, men det kan man nu heller ikke fortænke folk i, efter den demonstration man så under Gutalax.

Generelt er det en koncert der skal ses med en stor fed kop øl i hånden. Når promillerne er til stede så kan man da nok også få noget ud af sådan en koncert, men det er da også et lidt ærgerligt udgangspunkt. Uanset hvad, så så det ud til at bandet hyggede sig, men der er elementer af deres optræden som man nok godt kunne håbe på var blevet i 1980’erne.