Teri Gender Bender er aktuel med intet mindre end to EP’er i år. Vi har taget et kig på dem begge i denne samlede anmeldelse.
CATSPEAK
Den ellers så aggressive feministiske amerikansk/mexicaner, som står bag fede projekter som Le Butcherettes, Crystal Fairy, og Bosnian Rainbows Teori Gender Bender, er nu aktuel med sin anden solo-EP der har fået titlen, CATSPEAK.
Den tidligere musikalske aggression er så godt som pakket væk og erstattet af en mere afdæmpet form for indierock. Ofte er det den akustiske guitar sammen med Gender Benders fremragende vokal, der dominerer, og dette virker enormt godt hele vejen igennem den under 14 minutter lange EP. Det er ikke meget materiale, CATSPEAK har at byde på, ja, faktisk så føles EP’en lige kort nok. Faktisk føles den så kort, så det med at trykke play direkte, efter den afsluttes, ligger meget naturligt – man når ikke at blive mæt af de 14 minutter, og så kan man jo lige tage en tur mere. Pladen er god nok til flere lyt, og den bliver generelt kun bedre ved gentagne lyt.
CATSPEAK er ikke det mest originale værk særligt ikke fra Gender Benders hånd, hvor musikken og melodierne på CATSPEAK til tider ligger lidt tæt op af noget, vi har hørt før, ja, faktisk ind imellem skrevet af Gender Bender selv. Musikalsk flugter EP’en utroligt nok næsten bedre i forhold til den seneste Le Butcherettes EP, Don’t Bleed, end den gør for Gender Benders første solo-udgivelse, der er en anelse mere poppet i udtrykket. Her er CATSPEAK over i det tilbagelænede og lidt mere simplistiske hjørne, og det klæder Teri Gender Bender enormt godt at befinde sig i dette musikalske leje.
Melodierne er for det meste lidt up-tempo og til den mere positive side af Gender Benders repertoire dette endda til trods for, at teksterne stadig handler om personlige problemer og faktisk langt henad vejen, er ganske deprimerende. Heldigvis blander musikken også lidt dyster og sporadisk aggression ind, og netop denne blanding gør det utroligt godt på CATSPEAK. Det bedste eksempel på dette kommer i nummeret “Misery And Us”, der desuden klart er EP’ens mest Le Butcherettes-lydende skæring, grundet, at alsidigheden i selve nummeret spiller så stor en rolle, som den gør.
Man kan på sin vis godt mærke Gender Benders punkede baggrund i sangkonstruktionerne, hvor særligt guitarens spillestil efterlader noter af det punkede udtryk, vi kender og elsker – selv når denne guitar er akustisk. De musikalske og følelsesmæssige kontraster formår virkelig at skinne igennem på EP’ens ellers korte varighed.
Lyden passer glimrende til musikkens eget simplistiske udtryk. Samtlige instrumenter går klart igennem, og særligt bassen får ubesværet lov til at udfolde sig lækkert i musikken, der ellers hovedsageligt er fokuseret omkring vokalen. Denne lyder atter engang lækker, og de forskellige harmonier, Gender Bender har lagt ind igennem albummet, spiller godt og er velsagtens nærmest et varetegn. Der skal ikke mange sekunder til, før en fan vil vide, hvem der synger på denne EP. Stemmen og måden, den bruges på, er ganske unik og kendetegnende for Teri Gender Bender.
Teri Gender Bender har med CATSPEAK måske ikke bedrevet et kæmpe musikalsk gennembrud, men har nærmere forfinet den afdæmpede side af sig selv og sit virke. Musikalsk er albummet dejligt varieret og adspredende. Albummet besidder ligeledes en dejlig stemning og formidler denne fint. At det musikalske ikke er helt så originalt, som vi til gengæld er vant til det fra Gender Bender, er så noget helt andet. CATSPEAK formår at vinde ind på lytteren ved gentagne lyt, og derfor er det da netop også godt, at fingeren sidder løst på playknappen, så snart EP’en er slut. Med kun 14 minutters løbetid giver det glimrende anledning til genlyt på genlyt.
OUTSIDERS
Stilen fra CATSPEAK fortsætter i fin forlængelse på årets anden EP, OUTSIDERS. Hovedfokus lader stadig til at være på det akustiske, men stadig lidt specielle, ligesom der på CATSPEAK er rigeligt af referencer til tidligere Gender Bender-numre, hvor særligt store dele af “Sideways” er nærmest direkte planket fra Crystal Fairy-nummeret, “My Sweet Self”. Her kommer det til at stå så tydeligt, at selv dele af teksten er rapset fra det andet nummer. Heldigvis gør det sig også så godt i denne version, at man som trofast lytter vil være rigtigt godt tilfreds. Dette nummer står særligt skarpt på EP’en, måske netop grundet genkendeligheden. Det er ligeledes først på dette nummer, at der kommer lidt mere aggression ind i musikken, og det klæder EP’en med lidt gang i den. Variationen er god og aggressionen sporadisk; sammen spiller det glimrende.
Ligeledes er det svært at undgå at tænke tilbage til Le Butcherettes første album, Sin Sin Sin, da titlen bliver sunget i det dejligt varierede og simple “What Do You Want Me To Do”, der med glimrende hooks holder lytteren i fast greb.
Produktionen er ligesom på CATSPEAK skrabet, hvilket har sin charme og passer til numrenes udtryk og helhed. Instrumenterne går alle klart, men grynet igennem, og det punkede udtryk fra Teri Gender Bender er klart bevaret. Her står EP’en igen i smuk forlængelse af den foregående.
Gender Benders vokal står atter engang lækkert og skarp, og hendes fraseringer er spændende og catchy på en og samme tid. Dette kommer særligt til udtryk i hendes brug af gentagelser. Her rammer hun uden tvivl nogle glimrende og meget swingende hooks på OUTSIDERS.
Man kunne ligesom på CATSPEAK godt komme til at savne mere materiale. EP’en er under 15 minutter lang, og for sig selv kan man derfor godt være sulten efter mere. Her kommer det til sin ret, at netop kunne lytte til begge EP’er i én køre, da denne følelse også var tilstede under CATSPEAK.
EP’ens udtryk svømmer i både melankoliens og optimismens have. De ofte ganske glade melodier står i stærk kontrast til de for det meste dystre tekster. Her får Teri Gender Bender skabt noget smukt ud af sine kontraster, som hun ligeledes taler om i vores nyligt udgivne interview, der har præget hele hendes musikalske karriere.
OUTSIDERS spiller for sig selv godt, men man står ligesom på CATSPEAK sulten tilbage. Derfor giver det netop god mening, at disse to EP’er er udgivet så tæt op af hinanden, da de står særligt lækkert i forlængelse af hinanden.
