Alice Cooper

Når kadencen blot fortsætter

-

Anmeldelse af: Næstved Metal Fest. Næstved, Sjælland. 19. – 20. august. Del 2/2

Vi fortsatte ufortrødent til andendagen af Næstved Metal Fest 2022, og vi blev på ingen måde skuffet, da vi igen fik alskens forskelligartet metal serveret i det sydsjællandske.

 

Foto: Tommy Skøtt

Efter en velfortjent søvn i de hjemlige rammer, når man nu (som nævnt i første del) bor så tæt derpå og kunne benytte den mulighed, gik turen atter længere sydpå for at se, hvad andendagen af Næstved Metal Fest 2022 kunne byde på.

 

Between Oceans
Af logistiske årsager var undertegnet med et enkeltmandsfølge først fremme, da det andet band denne dag skulle optræde, og det var i form af det danske metalcore ensemble Between Oceans.

Bandets clean-vokalist fra fraværende, men energien og evnerne til at spille kunne ingen tage fra dem, og der blev da også luftet lidt nye numre, som man snart kan se frem til på plade, men bandets opskrift på metalcore er bare ikke lige den, jeg hungrer efter.

 

Natjager
Og så til festivalplakatens enfant terrible. Var de overhovedet metal, lagde forsangeren ud med at spørge? Men nu var de her, og der skulle gives gas (hvilket vores billeder da også afspejler).

Publikum var noget tilbageholdende med at finde ud af, om det var noget for dem eller ej med autotune melodisk “metal”, men jeg erkender blankt uden skam: Jeg elsker det!

Dét var den her koncert, jeg gik mest amok til, og bandet gjorde da også deres for at omvende eller hive nye fans til.

 

Oddland
Nu kiggede Finland forbi i form af Oddland, der var i den noget progressive, eksperimentelle og næsten avantgarde afdeling.
Fik jeg sagt, at jeg elsker alsidigheden i festivalens program?
Der var næsten altid noget nyt at kaste ørene over i dette bands performance, og den mangel på røde tråd, man nogle gange fornemmede, bandt på en sær måde det hele sammen(?).

Det var bestemt ikke musik for alle, men hvis man overgav sig, så fik man sig en oplevelse udover det sædvanlige

 

As I May
Vi fortsatte i det finske med As I May, hvor det igen blev moderne, men med fokus på det melodiske. Det var tydeligt, at der var folk, der var kommet for at se det band, og det virkede da også professionelt i deres fremførsel, så det næsten føltes som et amerikansk band i Royal Arena, hvor spilleglæden var der i samme størrelse.

Desværre var trommerne for høje (hvilket de også var ved forrige band), og vokalen druknede lidt, så man havde svært ved at trække alle detaljerne ud af denne koncert.

 

Lamentari
Dette danske black metal-band har bestemt tidligere imponeret mig, men det er først ved denne optræden, at jeg blev slugt helt ind i deres univers og kunne fornemme, hvordan det hele var blevet opsat og sat sammen.

Det gav mening, at bandet ikke havde kontakt til publikum, og man lod sig bare suge ind i, hvad der skete – faktisk ville man næsten ønske, at publikum havde været stumme.

Man forstår så sandelig godt, at de tidligere på måneden fik en tredjeplads til Wacken Metal Battle.

 

Iotunn
Apropos univers var det nu blevet tid til lidt dansk/færøsk psykedelisk thrash eller progressivt metal, om man vil.
Deres sange kan strække sig over længere strækninger, og det her fik man også en fornemmelse for en fortælling, selvom det ikke blev lige så teatralsk som ved sidste optræden.

Lyden var flot, lyset var også gevaldigt imponerende, og publikum åd det råt, og det samme gjorde jeg, så det er bestemt ikke sidste gang, jeg skal opleve det her band!

 

Rotting Christ
Næstved Metal Festival havde sådan set lavet den genistreg, at der var indlagt en slags pause ved de sidste bands, så man kunne få stillet sulten her, men min meldte sig altså først et stykke tid inden Rotting Christ, hvorfor jeg måtte undvære Creeping Flesh.

Mange – inklusiv undertegnede – havde ganske tydeligt set frem til at opleve dette græske black-band, men de er så meget mere end dét prædikat.

Jeg bliver gang på gang imponeret over, hvor afvekslende deres sange er, så der altid er noget nyt og spændende at komme efter, men man kan altid genkende, at det er dém!

Og sangene skuffede ikke denne aften, hvor publikum afgav den sidste energi, mens solen slap sit tag i Sydsjælland, og scenen – i mere end én forstand – var sat til denne afskedssalut over kaserne.

 

Så som man vendte snuden hjemover, så vidste man da klart nok, at man ville komme igen den 25. – 26. august næste år, hvor Næstved Metal Fest atter finder sted.

 

Her finder du – ligesom på førstedagen – et omfattende galleri fra fotograf Tommy Skøtt:

 

REVIEW OVERVIEW

Between Oceans
Natjager
Oddland
As I May
Lamentari
Iotunn
Rotting Christ

Share this article

Recent posts

ORM Intet • Altet

Et ikon af en anden årsag

Eksklusiv prog i smilets by

Popular categories

Når kadencen blot fortsætterAnmeldelse af: Næstved Metal Fest. Næstved, Sjælland. 19. – 20. august. Del 2/2 Vi fortsatte ufortrødent til andendagen af Næstved Metal Fest 2022, og vi blev på ingen måde skuffet, da vi igen fik alskens forskelligartet metal serveret i det sydsjællandske.   Foto: Tommy Skøtt Efter en velfortjent...