Anmeldelse af: Wardruna d. 06/07-23, Musikhuset Aarhus.

Det var en nærmest ud-af-kroppen oplevelse at overvære de seancer, som Wardruna opførte i Musikhuset i Aarhus. 

Foto af: Amanda Gaarsdal / AmandaGaarsdal Photography

Sidst, jeg havde den udsøgte fornøjelse af at opleve Wardruna optræde på en scene, blæste bandet mig bagover, til trods for at publikum forsøgte hårdt på at nedsætte kvaliteten af oplevelsen. Derfor er det da også med en vis mistro, at jeg indfinder mig på Musikhuset i Aarhus kort tid inden koncertstart 21:00 denne torsdag aften.

Det skal vise sig, at mine bange anelser bliver fuldstændigt manet til jorden. Publikum er her til aften hyper-fokuserede på musikken, og hvad der foregår på scenen. Under numrene er der derfor ikke umiddelbart nogen, der siger et pip, og dette er jo mildest og bogstaveligt talt uhørt.

Med hvad, der foregår på scenen, forstår man dog godt denne stilhed, der utvivlsomt stammer fra et tryllebundet publikum, der med fastspændte blikke nyder en nærmest ud-af-kroppen oplevelse af den smukkeste slags. Musikalsk taler Wardruna og Einar Selvik enormt meget til noget dybt primalt i beskueren og lytteren.
Det rammer ind på følelserne på en måde, der er ufatteligt svær at forstå og måske også beskrive. Virkningen imellem de ældre traditioner og det nyere elektronisk er fuldstændig genialt og fremføres på en enormt elegant og dramatisk måde.

Gruppens sammenspil er skarpt, og showet sidder lige så stramt, som man kunne drømme om det. Flere gange forbløffes man over, hvor skarpt det hele faktisk sidder, og klapsalverne imellem numrene er enorme og insisterende. Det er meget tydeligt, at min egen ekstase deles med, hvad jeg efterhånden formoder må være så godt som samtlige fremmødte. Dette er ritualistisk perfektion.

Sjældent har jeg oplevet et lysshow og en musik, der spillede så godt op som helhed, som den gør det inde på Musikhuset her til aften. Lyset forstærker enormt godt det primitive udtryk og er i al sin simpelthen fuldstændigt perfekt til aftenens oplevelse. Dette er ikke bare en koncert, det er en art-performance – og den absolut bedste og mest rammende af slagsen, som denne anmelder nogensinde har oplevet.

Måden, man benytter lyset til at kaste gruppens silhuetter rundt på bagtæppet, er nærmest absurd effektivt i sit udtryk og skaber en utroligt passende og rammende stemning. At der varieres meget i, hvordan lyset fungerer i numrene, skaber ligeledes en enormt god dynamik og et flot flow igennem showet. Således bliver man konstant overrasket. Man sidder som beskuer og er konstant betaget af, hvad der foregår på scenen og over, hvor smukt helheden fungerer i aftenens optræden.

Lyden står lige så knivskarpt som lyset, og sammenspillet er detaljerigt og dejligt dynamisk. Netop grundet denne meget dynamiske tilgang til musikken, er det ekstra vigtigt, at der ikke foregår for meget støj hos publikum, da dette kan løsrive en fra hele atmosfæren og derved oplevelsen.
Sådan går det som sagt ikke her til aften, hvor man ofte kan opnå en nærmest trance-lignende tilstand, grundet ens fokus på det smukke og stærke kunstneriske udtryk, der rammer direkte ind i sjælen, såfremt man skulle tro på den slags. Wardruna er verdensmænd, og de formidler deres musik og kunst på en enormt elegant og effektiv måde.

Følelserne står for skud, når Selvik og co. udfolder sig denne aften i Aarhus. Flere gange kan man nærmest føle sig fældet til tårer af musikken og den kraftfulde fremførelse af showet. Dette alt sammen til trods for, at den gængse lytter (her inkluderer jeg mig selv) ikke rigtigt forstår, hvad der bliver sunget. Netop dette viser, hvor utroligt veludført et udtryk, musikken og gruppens optræden er, da den formår at ramme så dybt uden nødvendigvis nogen egentlig vokalforståelse. Disse musikalske traditioner er, som Selvik også selv påtaler, noget, der taler til os som mennesker, som nævnt tidligere helt primalt. Det er utroligt smukt og bevægende.

Wardruna viser her til aften, at disse traditioner må og bør holdes ved lige ikke pga. nostalgi eller for at kunne slå andre i hovedet med ens kultur, eller at denne kultur skulle være overlegen, men fordi den er sindspåvirkende på en helt særlig måde.
Det taler inderligt på en enormt positiv måde til menneskets følelser, og dette står utroligt klart denne aften.

Publikum har her denne været vidner til noget helt særligt, som man sent vil glemme, hvilket også viser sig ikke bare en, ikke to, men hele tre forskellige stående applauser.

Wardruna formåede at tryllebinde Aarhus med bravour.

Amanda Gaarsdal har flere billeder fra seancen til dig her: