Alice Cooper

Rock’n’Roll for skillingen!

-

Anmeldelse af Junkyard Drive + Tainted Lady + Castles Made of Sand, Lokes Kælder/Gimle, 27. august 2016

Når essensen af den sande rock’n’roll-ånd skal findes i DK, er et bekendtskab med disse tre bands ikke en dårlig start

Det er svært at undgå en genbrug af begejstringens ordkvad, når man tidligere har set 66,6(!) procent af de optrædende bands før. For hvis man først er blevet bidt af damen og drivet fra de to sidste ensembler på scenen denne aften, så bliver man let (gen)inficeret med den dejlige sygdom, der er herlig rockmusik anno 2016 i DK.

Første ubekendte i ligningen for denne anmelder var duoen Castles Made of Sand, der havde æren af at betræde det spartanske scenegulv først.

Rock’n’roll kræver egentlig ikke megen hjernegymnastik, når ret skal være ret. Appellerer det til nakke- og hoftemusklerne, er man godt på vej, og når man med to mennesker i Castles Made of Sand kan levere rockmusik, som får det tidligt fremmødte publikum til at bevæge begge dele, så gør man noget rigtigt uden så mange unødvendige tekniske færdigheder.

Man lod forstå, at bandets tidligste sange havde rødder fem år tilbage i tiden, og det er en ung alder, som også afspejlede sig i sangstrukturen, der kunne blive noget… Egenartet uden så meget finesse til tider. Men igen: Det behøver ikke være raketvidenskab det hele.

Videre til Tainted Lady fra Kolding, der skabte vildskab, ballade og røvruskende rock til rækkerne iblandt os. Her blev ikke sparet på virkemidler med at kaste med instrumenterne, som var det OL i diskoskast eller med legemerne i en positur, der ligner slutningen på et højdespring.

Og hvorfor så meget kropslig betagenhed? For at vise, hvor vildskaben med lige dele sleaze fra lyden i Mötley Crüe kan ramme legender som Led Zeppelin og smitte videre ud til os publikum.
Det føltes allerede som et hovednavn med den indlevelse, der var her, så Junkyard Drive havde virkelig en hård opgave foran sig.

Og så er der noget om symbiose og samhørighed. Vi var der for at rocke, og det samme var drengene i Junkyard, og når forsanger Kristian ligefrem må bede os om at klappe i, når vi taknemmeligt gjaldede deres bandnavn, så er man – ganske enkelt – et kærkomment navn på disse kanter.

Bandet har næsten lige signet med Mighty Music og smider pladen “Sin & Tonic” på gaden i starten af næste år, og vi fik da også lige den netop ankomne single med dertilhørende video, “Drama Queen”, og videre til pleaseren i “Pauline”.

Os fremmødte var ekstatiske hele vejen, og det gengældte bandet. Da vi nåede til slutningen af sættet, hvor øl-plamager og tændte smøger(!) havde gjort sit indtog i det hede sal, blev alle udskejelser stiltiende accepteret, og bandet kunne for en stund tillade sig alt, hvis de ville.

REVIEW OVERVIEW

Castles Made of Sand
Tainted Lady
Junkyard Drive

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories