Anmeldelse af Fatal Image – Lingchi, selvudgivet d. 17/05-2025.
Sidste år udgav danske Fatal Image albummet Lingchi. Dette album er nu udkommet på vinyl, og i den anledning tager Metal A Day fat i udgivelsen fra dødsmetallerne.
Fatal Image dvæler ikke for længe ved tingene, første nummer “Hating” hopper direkte ud i det tunge og voldsomme; elementer der er konsekvente på denne udgivelse. Dobbeltpedalerne får et godt schwung og er dejligt bastante, imens guitarerne blæser riffs ud i lytterens øregange. Der er godt med smæk på, og vokalen er dejligt smadret samtidig med at den formår at skære igennem mixet. Bandet spiller fremragende igennem denne udgivelse, hvor de tungere riffs og hurtige grooves vinder godt ind hos lytteren.
På “River of the Damned” får vi endelig lidt clean intro, som egentlig passer rigtigt godt til gruppens lydbillede og stil. Det er også godt med variationen, og det lidt langsommere groove klæder bandet. Det lavere tempo giver også bedre plads i lydbilledet, til at vokalen kan stå lidt frem, og heldigvis spiller vokalen absolut også godt på dette nummer, hvor man rigtigt kan spore desperationen i stemmen, fordi der netop gives plads til det.
Bandet forstår sig meget godt på at variere i deres tempo og grooves, og der er derfor en fin alsidighed, måske ikke så meget i forhold til genrene og skift imellem disse, selv om der også her flirtes. Dette gøres dog mere i forhold til den røde musikalske tråd, som kan spores i Fatal Images stil og ikke mindst sangstrukturer. Man bliver på intet tidspunkt kastet helt ud i uvant farvand, hvilket denne anmelder ellers godt kan lide. Til trods for min begejstring for forandring, så er der en rigtigt god rød tråd og stil igennem albummet, som Fatal Image er rigtigt gode til at formidle.
Ikke alle riffs er helt lige seje, men når der så kommer et af de rigtigt seje riffs, ja, så får det også hurtigt lov til at give antrækninger i nakkemusklerne. Lingchi er fyldt med mosh og headbang-venligt musik, som jeg er overbevist om vil gøre sig glimrende i en live-sammenhæng.
Selve mixet på pladen er dejligt grumt og til tider skramlet, men uden at detaljerne i gruppens sammenspil går tabt. Guitarerne lyder måske lidt som om der er lagt et tæppe henover højtalerne, de virker lidt afdæmpede, men lyden passer som sådan godt til resten af bandets lydbillede. Til mit temperament måtte disse godt have været lidt mere markante i deres lyd, til trods for at det hverken bliver for grumset eller for poleret, men balancerer fint, især for en debut-udgivelse. Jeg kunne måske godt savne lidt mere definition i guitarerne og særligt at bassen kommer lidt mere frem i lydbilledet. Vokalerne ligger til gengæld dejligt i mixet, og skærer fint igennem muren af riffs og trommer.
Artiklen fortsætter under billedet.
Nu er det en fysisk udgivelse, som jeg sidder og anmelder her, og derfor skal jeg da også lige komme ind på selve trykket. Fatal Image har fået trykt Lingchi rigtigt flot i, hvad jeg vil bedømme må være hvidt med sort røg (white with black smoke), eller måske en hvid med sort marmorering. Er man til den slags, og det kan jeg godt love dig for, at jeg er, så er det en utroligt flot plade, uden at der går for meget lir i den. Selve indpakningen kan jeg desværre ikke udtale mig om, da mit anmeldereksemplar er uden cover, men pladen i sig selv er fed!
Fatal Image har med Lingchi skabt et fremragende debutalbum, som dog stadig har plads til forbedringer rent musikalsk og på produktions fronten. Selve pladen, som den nu er udgivet på, spiller utroligt godt, lyder lækkert (mit eksemplar er utroligt støjsvag) og har en ganske elegant farvesammensætning. Død-groovet på denne debut er i den grad godkendt fra det fynske band, som jeg skal holde mere øje med for fremtiden.
