Fatal Image dvæler ikke for længe ved tingene, første nummer “Hating” hopper direkte ud i det tunge og voldsomme; elementer der er konsekvente på denne udgivelse. Dobbeltpedalerne får et godt schwung og er dejligt bastante, imens guitarerne blæser riffs ud i lytterens øregange. Der er godt med smæk på, og vokalen er dejligt smadret samtidig med at den formår at skære igennem mixet. Bandet spiller fremragende igennem denne udgivelse, hvor de tungere riffs og hurtige grooves vinder godt ind hos lytteren.
På “River of the Damned” får vi endelig lidt clean intro, som egentlig passer rigtigt godt til gruppens lydbillede og stil. Det er også godt med variationen, og det lidt langsommere groove klæder bandet. Det lavere tempo giver også bedre plads i lydbilledet, til at vokalen kan stå lidt frem, og heldigvis spiller vokalen absolut også godt på dette nummer, hvor man rigtigt kan spore desperationen i stemmen, fordi der netop gives plads til det.
Bandet forstår sig meget godt på at variere i deres tempo og grooves, og der er derfor en fin alsidighed, måske ikke så meget i forhold til genrene og skift imellem disse, selv om der også her flirtes. Dette gøres dog mere i forhold til den røde musikalske tråd, som kan spores i Fatal Images stil og ikke mindst sangstrukturer. Man bliver på intet tidspunkt kastet helt ud i uvant farvand, hvilket denne anmelder ellers godt kan lide. Til trods for min begejstring for forandring, så er der en rigtigt god rød tråd og stil igennem albummet, som Fatal Image er rigtigt gode til at formidle.
Ikke alle riffs er helt lige seje, men når der så kommer et af de rigtigt seje riffs, ja, så får det også hurtigt lov til at give antrækninger i nakkemusklerne. Lingchi er fyldt med mosh og headbang-venligt musik, som jeg er overbevist om vil gøre sig glimrende i en live-sammenhæng.
