Anmeldelse af Bersærk: Verdens Vrang. Udgivelse d. 31. oktober 2025 via Nordenvind Records
Som singlen “Natten vågner”, så gør Bersærk det samme med deres fjerde album, men nu som trio.
Musikalsk er Bersærk blevet mere elektronisk med flere synthesizere og bas, men færre guitarriffs og growl, og derved mere 80’er rocket, så det kunne sagtens have været med på soundtracket til Stranger Things. Bersærks systemer kollapser, maskiner og teknologi slukker menneskers forstande, og angreb bliver til krige i sangteksterne. Alting bliver værre og tiderne bliver dårligere – “det er fandme uhyggeligt, du”, som Peter Schröder sagde i et gammelt tv-program. Og dog.
Det hele starter ellers ret godt med “Kollaps”, hooket og teksten, både på dette nummer og resten af pladen, handler også mere om nutidige tematikker og mindre nordisk mytologi; det hører man også på “Maskinen” og “Odessa”.
Sidstnævnte handler, sjovt nok, om Ukraine, men det kunne også have handlet om klimakrisen, samfundets ulighed, ensomhed og fattigdom. Simon Meiner tæsker på trommer og slagtøj, og Lars Evers og Jens Moss Thorsen straffer deres basser og guitarer lige så hårdt som resten af albummet, selvom det er et lidt mere stille nummer. “Odessa” minder lidt om “Nordenvind” fra 2015, da de lige politiske/samfundsrelevante. Det er ment som en stor ros!
Den ukrainske havneby nævnes kun én gang i omkvædet: “Kaldet fra Odessa er fjernt / Men værd at vente på…”, så det bliver subtilt, i modsætning til Jamalas hit “1944” fra 2016 og Jinjers “Home Back” fra 2019, hvor referencerne til krig, Rusland og Krim næsten står i kø.
“Natten vågner” minder måske mest om “det gamle Bersærk” og Omvendt Korstogs “Ulvens Ed”, som Evers (og Casper Roland Popp) også var en del af sammen med Tim Christensen, Jacob Binzer, Allan Tschicaja, Nicklas Sonne og Jacob Hansen i 2019, hvor ulven også er hovedperson.
Som sådan lyder det hele ganske godt, Thorsen synger også godt, men jeg savner Popps dybere og mere rå vokal, og de lidt tungere rock/metaltendenser, som de selv kaldte “hedninge hegn”. På “Indtil Solen Brænder Ud” medvirker Simon Lindemann Olsen fra Baest, hvor han growler. Det er lidt utydeligt at det er ham, så det virker lidt unødvendigt med den gæsteoptræden. Under en instrumental passage på bl.a. “Vi Blev Solgt En Drøm”, kan strygerne lyde som noget Kellermensch kunne have lavet, men når Thorsens lyse stemme supplerer lydbilledet, bliver meget krystalklart at det ikke er Sebastian Wolffs dystre stemme, hvilket er lidt ærgerligt.
Jeg har en snigende fornemmelse af at det godt kunne være endnu dunklere, med knap så melodiøs og folkelig rock. Det er som om, at Bersærk stikker tåen i Volbeats folkelige rockmudderpøl af middelmådighed, der er lige lidt autentisk som diverse politikeres madvaner, hverdagsritualer og folkelighed, som de fremstiller på sociale medier, men det er heldigvis kun Bersærks tå der bliver “beskidt”. Det er “Kollaps”, “Vinter Komme” og “Odessa”, der redder albummet fra at være alt for forudsigelig og poppet. Thorsens stemme minder mere om Peter Sommers melankolske røst, end om Lindemann Olsens og Casper Popps rå og vilde vokaler, og det er en lidt ærgerlig følelse at sidde tilbage med som metalfan.
Verdens Vrang er altså et relativt godt rockalbum, men relativt dårligt Bersærk-album. Det er nok deres ringeste af alle deres foregående. Sol, det forrige album fra 2020, var kronen på ragnarok-triologi-værket, som også var svær at overgå. Verdens Vrang viser hverken verdens eller Bersærks vrangside, men mere vage sider. Jeg håber at sangene bliver bedre live, og er spændt på at høre Thorsens versioner af de gamle numre.
Verdens Vrang trackliste
- Kollaps
- Indtil Solen Brænder Ud
- Maskinen
- Natten Vågner
- Verdens Vrang
- Vi Blev Solgt En Drøm
- Dårlige Tider
- Vinter Komme
- Odessa
